The North Face, Vans, Dickies, og Timberland. Ny CEO med flot historik er i gang med at vende skuden. Steget 28% på seks måneder.
Husk at læse vores dislcaimer og alt herinde som inspiration. Skribenten ejer ikke selv aktier i nogle af de nævne selskaber i dette indlæg ved indlæggets tilblivelse.
V. F. Corporation har de færreste nok hørt om. Men brands som North Face, Vans, Dickies og Timberland har de fleste nok hørt om. Bracken Darrell, den nye CEO for V.F. Corporation, som ejer ovenstående brands, har igangsat en turnaround-plan hos den kriseramte tøjkæmpe, hvis aktie de sidste fem år er nede med 79%.
Og en turnaround er der i den grad behov for, for hvor andre aktier nogle gange falder, selvom deres forretning egentlig går okay, så er det modsatte tilfældet med VF, der har lidt store tab i både omsætning og indtjening på tværs af næsten samtlige brands. En hurtig søgning på Tradingview viser et fald i omsætningen fra 2017 til 2023 på næsten 14%, mens indtjeningen i samme periode er nede med over 12%. Kigger vi på EBIT-udviklingen for samme periode, så er der tale om mere end en halvering. Hvis vi kigger på nogle af de brands, der historisk har trukket læsset for VF, som fx Vans The North Face, så er tallene endnu værre. Gældsgraden er heller ikke for sarte sjæle.
Bracken Darrell er ikke Hr. ”hvem som helst”. Manden der bl.a. er beundret for sin turnaround af Old Spice-forretningsbenet hos Procter & Gamble og sin tid hos Logitech, hvor der blev sat skub i vækst og profitabilitet, er hentet til VF for at vende skuden.
Darrells plan er ret omstændig, men blandt flere vigtige pointer er et stort fokus på at genstarte Vans som VF’s vigtigste brand samt eventuelt at sælge flere af de mindre brands i VF’s porteføljeEn portefølje er ikke så meget andet end et ord for din samlede gruppe af investeringer. Hvis du ejer 15 forskellige aktier og en ETF, så består din portefølje af 15 forskellige aktier og en ETF.. Aktien er steget 28% de sidste seks måneder, og det afspejler en tro og et håb blandt investorerne på, at VF med Darrell ved roret kan vende den negative udvikling. Noget af det, der har hjulpet aktien godt på vej det sidste halve års tid, er salget af Supreme-varemærket, som ved offentliggørelsen tilbage i juli sendte aktien op med 9,5% på dagen. Skeptikerne mener, at tøjbranchen er for kompliceret og at VF’s nye CEO ikke per automatik vil kunne vende skuden, fordi han har haft succes med det i andre brancher. Vi mangler endnu at se de helt store positive tegn, men salget af Supreme er et godt skridt på vejen – åbenlyst også ifølge markedet.
Vans vil være det, som investorerne holder allermest øje med. Uden Vans, ingen VF, er måske for hårdt et statement, men det er ikke langt fra. Vans har historisk været VF’s guldkalv, og hvis VF får deres vigtigste varemærke tilbage i topform, så er der udsigt til en drastisk forbedring i virksomhedens marginer, hvilket utvivlsomt vil blive taget godt imod i markedet.
Her og nu ser vi ikke VF-aktien som en oplagt mulighed. Det seneste rygstød til aktien betyder også, at en stor del forventninger og forhåbninger til bedre tider er priset ind i den ellers hårdtramte virksomhed, som stadig mangler at vise, at den tidlige fase af tournaround-planen bærer frugt.
Vi synes altid, det er spændende at følge virksomheder med solide varemærker og produkter, når deres aktiekursAktiekursen er et andet ord for prisen på en enkelt aktie i en given, børsnoteret virksomhed. er blevet sendt til bunds af forskellige årsager. Det er nemlig her, der er mulighed for at lave nogle gode investeringer på bunden. Men med V. F. Corporation vil vi altså gerne lige se lidt flere resultater af det nye strategiske fokus, før vi beslutter os for, om det giver mening at hoppe med på rejsen.
En anden aktie, vi lurer lidt mere på, er Lyft. Lyft og Uber kan du læse mere om her.