Husk at læse vores disclaimer.
Der er kommet fornyet fokus på forsikringsaktier som et interessant område at investere sine penge i. Forsikringsvirksomheder har et produkt, som altid efterspørges, og denne type virksomheder kan være ret fleksible og tilpasningsdygtige i enhver form for økonomisk tilstand. To forsikringsvirksomheder har løbet med meget opmærksomhed på det seneste, og vi vil derfor zoome lidt ind på disse to.
Chubb
Chubb er et canadisk forsikringsselskab, som dækker bil-, husejer- og erhvervsforsikringer, herunder ting som arbejdsskadeerstatning. Chubb har tiltrukket sig meget opmærksomhed, fordi det tidligere i år blev offentliggjort, at Warren Buffett og Berkshire Hathaway i al hemmelighed har investeret massivt i selskabet siden sidste år. Alene i 2023 har Chubb genereret 13,8 milliarder dollars i frie pengestrømme, som det kan bruge til at udbetale udbytteUdbytte er den del af overskuddet, som en virksomhed udbetaler til deres aktionærer., afbetale gæld eller købe aktier tilbage for. Chubbs historisk stærke frie pengestrømme har da også gjort det muligt for dem at øge udbyttet de sidste tre årtier.
The Progressive Corporation
Hvem vil ikke investere i en virksomhed, der kalder sig selv progressiv? Progressive var banebrydende i bilforsikringsbranchen, da de for 20 år siden begyndte at bruge førerdata, herunder hastighed, bremsetid, kørte kilometertal og accelerationsvaner til at prissætte politikker. Progressive arbejder dog også med forsikringer inden for temaerne ejendom, personlig og kommerciel.
Chubb vs Progressive
Selvom dette er en kort gennemgang af de to aktier, som kun er to af mange aktier at vælge imellem inden for forsikringsbranchen, så kan vi godt drage nogle konklusioner, som du måske kan bruge som inspiration. Nedenfor finder du en sammenligning af forskellige nøgletalNøgletal er økonomiske tal, som beskriver en virksomheds økonomiske situation. samt et kig på, hvordan aktierne har klaret sig de sidste fem år sammenlignet emd S&P 500.
Progressive har nogle stærke nøgletalNøgletal er økonomiske tal, som beskriver en virksomheds økonomiske situation., men prissætningsmæssigt og kursudviklingsmæssigt har den også løbet meget stærkt i meget lang tid. Så spørgsmålet er, om det snart er gået lidt for stærkt. Umiddelbart er der derfor mere værdi at hente i Chubb, som har klaret sig godt, men over en fem-årig periode kursmæssigt “kun” har udviklet sig meget lig med S&P 500-indekset. P/E-værdien er også næsten halvt så lav for Chubb, mens også nettomarginen er bedre. For begge virksomheder er der ikke tale om prissætninger, som vi mener, er skyhøje. Faktisk mener vi stadig, at Chubb handles til lidt under deres sande værdi, mens Progressive er mere eller mindre der, hvor den bør være. Det er vores personlige take på deres nuværende pris.
Netop nu befinder vi os lidt i en limbo, hvor markedet ikke rigtig ved, om det er købt eller solgt. Hvis makrotal tikker ind som yderst positive i den nærmeste fremtid og hvis økonomien for alvor “rebounder”, så er det ikke sikkert, at investorerne kigger på forsikringsaktier som det første. Vi mener, at deres medvind i indeværende år også kan tilskrives den usikkerhed, der har været omkring, hvor markedet og den globale økonomi skal hen.
Du skal altid læse vores indlæg herinde som inspiration og ikke som deciderede anbefalinger.
Tal fra TradingView for helåret 2023 ekskl. kolonne 1, 2, 3, 4 som er ttm | Progressive Corporation | Chubb Limited |
Markedsværdi | 147 mia. USD | 118 mia. USD |
P/E | 21 | 12 |
P/B | 4,71 | 1,54 |
ÅTD-kursstigning | +55% | +28% |
ROE | 21,58% | 16,41% |
ROIC | 15,69% | 12,97% |
Nettomargin | 6,29% | 18,06% |
Combined ratio | 96,41% | 88,84% |
