Mohnish Pabrai: The Dhando Investor – The Low-Risk Value Method to High Returns
Sammen med en god ven betalte Mohnish Pabrai i 2008 650.000 dollars for en middag med investeringsoraklet, Warren Buffett. Om end der var tale om et beløb, som gik til velgørenhed, så har Pabrai senere udtalt, at det var alle pengene værd. Pabrai lægger ikke skjul på, hvor inspireret han er af Warren Buffett. Faktisk så starter han sin bog med at understrege, at han har kopieret rub og stub fra andre og at ingen af hans investeringsprincipper er originale eller selvopfundne.
Bogens store pointe står klart: ”Plat, jeg vinder. Krone, jeg taber ikke meget”. Pabrai er valueinvestor med stort V og så elsker han nøgletallet ”ROCE” mere end noget andet nøgletalNøgletal er økonomiske tal, som beskriver en virksomheds økonomiske situation. More. Han kan godt lide simple forretninger i sektorer og industrier, som har det hårdt, men hvor nøglen til succes er tydelig. Virksomheder, som baserer sin kerneforretning på innovation, er ikke hans kop te, og han går stort ind på sine bedste investeringsidéer. I sin fortælling om, hvordan et indisk folkefærd ad flere omveje satte sig på store dele af den amerikanske motelbranche, fremlægger han sin langsigtede tilgang til investering.
”The Dhando Investor” er en lærerig bog, som er skrevet i et sprog, hvor de fleste kan følge med. Hvis du er til valueinvestering, så skal du læse The Dhando Investor.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder ordet “Dhando” egentlig?
“Dhando” (udtales dhun-doe) er et gujaratisk ord og betyder direkte oversat “bestræbelser der skaber velstand” — altså ganske enkelt “forretning”. Pabrai bruger begrebet som en metafor for den tilgang til kapitalallokering, som det indiske Patel-folkefærd mestrede i den amerikanske motelbranche: størst muligt afkastAfkast er et andet ord for din økonomiske gevinst. Dit afkast er altså, hvor meget din investering er steget eller faldet. More med mindst mulig risikoRisiko er, med hvor høj sikkerhed dit fremtidige afkast kan forudsiges. Jo sværere det er at forudsige, jo højere er din risiko. More.
Hvad er “Few Bets, Big Bets, Infrequent Bets” — og hvad har det med valueinvestering at gøre?
Det er et af bogens centrale principper: Pabrai argumenterer for, at man bør koncentrere sin porteføljeEn portefølje er ikke så meget andet end et ord for din samlede gruppe af investeringer. Hvis du ejer 15 forskellige aktier og en ETF, så består din portefølje af 15 forskellige aktier og en ETF. More om et lille antal højtoverbevisende idéer, satse relativt stort på dem og handle sjældent — frem for at sprede sig tyndt ud over mange positioner. Princippet er inspireret af Warren Buffetts og Charlie Mungers tilgang og er det modsatte af den brede diversificering, som mange passive investeringsprodukter bygger på — læs mere om sidstnævnte i artiklen Hvad er en ETF?
Hvornår sælger man ifølge Pabrai en aktie?
Pabrai opstiller to enkle salgsregler: sælg når kursen overstiger den estimerede indre værdi, og sælg aldrig med tab inden for to-tre år efter købet — medmindre man med stor sikkerhed kan konstatere, at den aktuelle indre værdi er lavere end markedsprisen. Reglerne understreger bogens grundlæggende pointe om tålmodighed og disciplin som forudsætning for Dhando-strategien.
Udgivet: 25/08/2024 – Senest opdateret: 05/05/2026
VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER
Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi.







