Jens Løgstrup bog: Aktieguld
Den velkendte finansmand har formået at strikke en bog sammen, som de fleste danske investorer bør læse. På under 200 sider forklarer Løgstrup på meget simpel vis sin forholdsvis simple tilgang til aktieinvestering, der måske ikke er så simpel igen, når den først rulles ud i alle sine lag.
Imellem linjerne lægger han det op til hver enkelt læser, hvor simpel en tilgang, man ønsker at tage til aktieinvestering – hvis man fx lader sig inspirere af hans egen model. Men hvis simpel er det modsatte af grundig, så kommer man formentlig ikke langt med sine afkastforventninger.
Jordnær formidling og investeringstilgang
Bogen indeholder flere gode og jordnære eksempler fra Løgstrups egne erfaringer med bl.a. virksomhedsdrift. Og det er måske netop bogens største gave – at han slår så meget på det faktum, at man skal se sig selv som medejer af en virksomhed og måske knap så meget på kolde og komplekse tal. Det er ifølge forfatteren ikke særlig svært at klare sig godt på aktiemarkedet, hvis man gider at sætte sig bare en lille smule ind i sagerne.
Som i diverse podcasts og radioprogrammer, hvor Løgstrup har deltaget, formår han at tage sin rolige, lærerige og visdomsfulde stemme ned på blæk på papir. Bogens grafiske udtryk og billedkvalitet er ikke den mest inspirerende, men det giver på en eller anden måde god mening, da det også er et udtryk for Jens Løgstrups profil som investor.
Det handler ikke om flotte templates, neonlysende grafer og alverdens ”aktielir”. Det handler om at forstå og sætte sig ind i det, man investerer i, og så lade tiden gør arbejdet for en.
Håb er ikke en plan, når det kommer til Aktieguld
”Håb er ikke en plan”, skriver Jens Løgstrup på en af siderne. Et af flere citater, som opsummerer hans tilgang meget godt. Mange læsere vil nemlig med al sandsynlighed kunne lære enormt meget af investorens tilgang til risikoRisiko er, med hvor høj sikkerhed dit fremtidige afkast kan forudsiges. Jo sværere det er at forudsige, jo højere er din risiko. More.
Jens Løgstrups model
I Aktieguld handler en stor del af bogen om Jens Løgstrups egen afkastberegner, som består af fire faser. Der er tale om en fundamental analysetilgang og du behøver ikke have taget matematik på A-niveau, når du kommer til det punkt, hvor der skal regnes lidt.
Vi har læst mange investeringsbøger igennem tiden. Mange af bøgerne går ofte hen og bliver for komplekse for den menige investor. I andre tilfælde efterlades man med følelsen af, at noget ikke er blevet sagt – eller at der måske er blevet sagt for mange ting. Man står tilbage med flere spørgsmål end svar.
I Aktieguld er det befriende, at Jens Løgstrup ligger hele sin model på bordet i udførlige trin og med udførlige eksempler, som understøtter de forskellige punkter, han kommer forbi. Han dvæler ikke længe ved de forskellige underpunkter i hans model, og det er rart, fordi han formår at forklare dem med meget få ord.
Konklusion
De fleste, der interesserer sig for investering, bør finde sig en udgave af Aktieguld af Jens Løgstrup. Det er også guld til bogreolen.
På aktietip.dk har vi udgivet flere boganmeldelser om investeringsbøger, som du kan søge dig frem til på siden.Udgivet: 13/08/2025 – Senest opdateret: 18/08/2025
VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER
Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi.








