Skat og aktier: Hvorfor så besværligt?

Skat og aktier

De fleste, der har givet sig i kast med at finde ud af, hvad der skal på aktiedepotet og hvad der skal på aktiesparekontoen, har sikkert brugt mange timer på at bande og svovle over, hvor kompliceret det er at finde ud af, hvad der er smartest at gøre fra et skatteperspektiv. Måske er det med skatteregler og aktier endda noget, du først er begyndt at overveje, efter at du allerede har fyldt dine forskellige aktiedepoter op med enkeltaktier, investeringsforeninger og ETF’er. Mange opdager desværre lidt sent, at de har snydt sig selv for en skattebesparelse, fordi de har investeret i det ene eller det andet på enten aktiesparekontoen eller aktiedepotet, hvor de måske burde havde byttet om på en ting eller to.

På vores leksikonside om skatteregler forsøger vi at gøre de komplicerede skatteregler mere spiselige.

Hvorfor har vi overhovedet lagerskat?

Det er ofte lagerbeskatningen, der høster mest modstand. Lagerbeskatningen er en af to måder for, hvornår man bliver beskattet. Den mest kendte er realisationsbeskatning, som siger, at du først beskattes, den dag du realiserer din gevinst. Lagerbeskatning betyder derimod, at du betaler skat hvert eneste år af dit urealiserede afkast. Med andre ord: Hvis dine investeringer er steget, skal du betale skat, selvom du ikke har solgt dine investeringer endnu.

Politiske argumenter for lagerbeskatning

Som så meget andet her i vores samfund er det fra politisk hånd, det er blevet besluttet, at lagerbeskatning er en god idé. Her er nogle årsager:

Øget skatteindtægt: Lagerbeskatning sikrer løbende skatteindtægter fra urealiserede gevinster, uafhængigt af, om aktiver sælges. Dermed sikrer lagerbeskatning en løbende og stabil skatteindtægt for staten.
Mindre spekulation: Beskatning af urealiserede gevinster kan dæmpe kortsigtet spekulation og fremme stabilitet i ejerskab. Med andre ord kan lagerbeskatning styrke incitamentet til at holde på sine investeringer i længere tid.
Øget retfærdighed: Det sikrer, at formuevækst beskattes løbende, hvilket kan mindske økonomisk ulighed, fordi der vil være en årlig udgift i form af lagerbeskatning.
Begrænser skatteudskydelse: Lagerbeskatning gør det sværere for ejere at undgå skat ved at holde aktiver længe.
Bedre skattebalance: Det afspejler ejeres faktiske økonomiske situation og skaber balance mellem skat på kapitalgevinster og almindelig indkomst.

Skat af aktier kan virke meget komplekst

Det kan være utrolig komplekst at forstå skattereglerne for aktieinvestering. Men igen er der naturligvis en politisk årsag til, at reglerne er strikket sammen på den måde, som de er.

Aktieindkomst og kapitalindkomst

Skat af aktieindkomst anses af de fleste for mere fordelagtigt end skat som kapitalindkomst. Derfor vil de fleste investorer naturligvis foretrække aktieindkomst, og på den måde stimuleres opsparing og investering, som gavner økonomien ved at kanalisere kapital til virksomheder, innovation og vækst. Skattemæssige fordele skaber derfor incitamenter til at investere på bestemte måder, og det er naturligvis et redskab, politikerne benytter sig af, så de delvist fører kapital i den ene eller den anden retning. En form for “økonomisk nudging”, kan man næsten sige.

Noget af det, der beskattes som kapitalindkomst, er bl.a. renteindtægter og udbytte fra obligationer. Kapitalindkomst er dyrere end aktieindkomst, og derfor signalerer investering i kapitlindkomstbeskattede investeringer fra politisk hånd, at det er mere passive investeringsformer, som ikke bidrager direkte til vækst og innovation, ligesom aktieinvestering gør.

Ulighedsspørgsmålet er også rimelig ligetil at se i den måde, aktieindkomst beskattes på. For jo højere afkast, jo mere beskattes du. Derfor betaler dem med mest, mere, mens dem med mindre, betaler mindre. Kapitalindkomst opfattes desuden som en typisk indkomstkilde for de mest velhavende, så ved at hæve denne skattesats, bidrager de mest velhavende med mere.

Et anden nævneværdigt og politisk incitament for, hvorfor skattereglerne er strikket sammen på denne måde, har at gøre med risiko. Investering i aktier indebærer nemlig en højere risiko, og er ofte meget mere svingende. Derfor er pointen med en lavere beskatning på aktieindkomst at veje op for den risiko, aktieinvestering indebærer. Husk på, at politikerne som udgangspunkt godt kan lide aktieinvestering, fordi det fører kapital ud til virksomhederne, som kan bruges på vækst og innovation, som i sidste ende kommer landet til gode.

Har du styr på skat og aktier?

Det kan virke kompliceret, men det skal ikke afholde dig af at investere. En af de mest klassiske fejl, de fleste begår, snyder dem for en årlig skattebesparelse på mindst ti procent. Det går vi i flere detaljer om på vores side med spørgsmål og svar om ETF’er. Kort fortalt, så er ETF’er altid lagerbeskattede. Det samme er akkumulerende investeringsforeninger. Der er som sådan ikke noget galt i at placere dem på et normalt aktiedepot, men hvis du alligevel har plads på aktiesparekontoen, så bør du placere dem der, hvis du vil undgå at betale mindst ti procent mere i skat. Årsagen er, at fordi ETF’er og akkumulerende investeringsforeninger er lagerbeskattet, så vil du betale mindst 27 procent i lagerskat (altså årligt) på et normalt aktiedepot. Hvis dit afkast stiger, kan skattesatsen ende med at være 42 procent i stedet. Men på en aktiesparekonto er alle investeringer også lagerbeskattede, dog kun med 17 procent. Med andre ord: Ved at placere ETF’er og akkumulerende investeringsforeninger på aktiesparekontoen fremfor på aktiedepotet, betaler du hvert år 17 procent i skat af dine afkast i stedet for enten 27 procent eller 42 procent.

Nedenfor ser du reglerne for beskatning af forskellige typer af investeringer. Reglerne uddybes også på vores leksikonside om skat af aktier.

Kapitalindkomst

Kapitalindkomst er en form for indkomst, der ikke skyldes arbejde. Det er den skat, man fx betaler, hvis man har lejeindtægter ved udlejning af sommerhus, værelse eller helårsbolig eller hvis man har renteindtægter på sine bankkonti. Når det kommer til investering, så betaler du også skat af obligationer, obligationsbaserede investeringsforeninger og udenlandske ETF’er, fonde eller investeringsforeninger, som ikke står på Skats positivliste (uddybes længere nede). Den skat, du skal betale af dine gevinster, ligger på mellem 37-42%. Jo mere du tjener, jo mere skal du betale i skat. Loftet er dog på 42%. Du betaler bl.a. kapitalindkomst-skat af følgende:

Udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger (som ikke står på Skats positivliste)
Akkumulerende investeringsforeninger (som ikke står på Skats positivliste)
Fonde (som ikke står på Skats positivliste)
ETF’er (som ikke står på Skats positivliste)
Obligationer

Aktieindkomst

Aktieindkomst er den skat, man betaler af gevinster på aktiebaserede investeringer. Det kan fx være ETF’er, fonde og investeringsforeninger, som står på Skats positivliste eller bare helt normale aktier. Den skat, du betaler, afhænger af din årlige gevinst. Hvis dit afkast er under 61.000 DKK, så betaler du 27% i skat af din gevinst. Hvis dit afkast er over 61.000 DKK, så betaler du 42% i skat af din gevinst. Disse investeringer beskattes som aktieindkomst:

Aktier
Distribuerende investeringsforeninger (danske) som er aktiebaserede (betaler udbytte)
Investeringsforeninger, fonde og ETF’er, som står på Skats positivliste

Skat og Aktiesparekonto (ASK)

Aktiesparekontoen blev introduceret i 2019 for at gøre det attraktivt at investere. Det attraktive består i en skattefordel. Alle dine investeringer på aktieopsparingen bliver lagerbeskattet. Det gælder for såvel aktier og fonde som for ETF’er og investeringsforeninger. Fordi opsparingsformen er gunstig fra et skattemæssigt perspektiv, må du kun indsætte et begrænset beløb at investere for gennem din aktiesparekonto. Derudover kan du kun have én aktiesparekonto i alt, også selvom du er kunde hos flere forskellige banker. Beløbsgrænsen for indbetaling er i 2024 på 135.900 DKK. Vær opmærksom på, at indbetalingsgrænsen løbende kan ændres. Fra og med 2025 er grænsen hævet til 160.000 DKK.

Lagerbeskatning

Ved lagerprincippet betaler du skat hvert år, uanset om du har solgt dine investeringer (taget dine gevinster) eller ej. Du bliver med andre ord beskattet af det, du har ”på lager”. Det er din gevinst i perioden mellem den 1. januar og 31. december hvert år, du lagerbeskattes af, og skatten bliver typisk trukket direkte fra din aktiesparekonto i starten af et nyt år (i 2024 var det d. 15. februar). Sørg derfor at have nok penge stående på din aktiesparekonto til at betale din skat. Disse investeringer beskattes efter lagerprincippet:

ETF’er (alle, også dem som står på Skats positivliste)
Fonde som ikke er børsnoterede
Akkumulerende investeringsforeninger (som geninvesterer udbytter) *(der findes få undtagelser)
ALT hvad du har på din aktiesparekonto (også helt almindelige aktier)

Realisationsbeskatning

Ved realisationsprincippet betaler du først skat, når du realiserer din gevinst. Med andre ord når du vælger at sælge din investering, hvilket kan være når som helst, du har lyst til det. Deraf navnet ”realisation”. Disse investeringer beskattes efter realisationsbeskatning:

Aktier
Distribuerende investeringsforeninger (som betaler udbytte) som er danske

Fordele og ulemper ved lager- og realisationsbeskatning

Langt de fleste investorer foretrækker realisationsbeskatning, fordi man ikke skal forholde sig til noget, før man sælger sine investeringer. Derudover kan man få det maksimale ud af renters rente-effekten, fordi skatten ikke skal trækkes fra hvert eneste år. Lagerbeskatning er godt, hvis man kan lide at betale sin skat henad vejen fremfor at skulle frem med pengepungen på én gang, når man realiserer sin gevinst som ved realisationsbeskatning.

Skats positivliste

For en håndfuld år siden blev det besluttet, at fonde (investeringsforeninger, ETF’er osv.) også må blive beskattet som aktieindkomst, hvis de opfylder nogle specifikke krav. ETF’er og akkumulerende investeringsforeninger er som udgangspunkt beskattet som kapitalindkomst, men hvis de er registreret på Skats positivliste, beskattes de som aktieindkomst. Hvis du gerne vil beskattes som aktieindkomst (hvilket de fleste vil), når du investerer i en ETF eller akkumulerende investeringsforening, gør du derfor klogt i at tjekke efter, om ETF’en eller investeringsforeningen står registreret på Skats positivliste. Skat opdaterer listen løbende.

Gode råd til at aktier og skat

Helt overordnet, så foretrækker nybegynderen beskatning som aktieindkomst efter realisationsprincippet, medmindre der investeres gennem aktiesparekontoen, som altid er lagerbeskattet.

Hvis du investerer i ETF’er, ikke-børsnoterede fonde og akkumulerende investeringsforeninger, skal du være opmærksom på to ting:

Findes ETF’en, fonden eller investeringsforeningen (akk.) på Skats positivliste?
Har du mere plads på din aktiesparekonto (ASK)?

Hvis den findes på Skats positivliste, beskattes din gevinst som aktieindkomst fremfor kapitalindkomst. Du betaler altså 27% i skat af de første 61.000 DKK i gevinst fremfor mellem 30-42%, som du vil gøre, hvis de ikke findes på Skats positivliste.

ETF’er, ikke-børsnoterede fonde og investeringsforeninger (akk.) beskattes efter lagerprincippet ligegyldigt hvad. Gevinster på din aktiesparekonto beskattes også efter lagerprincippet ligegyldigt hvad. Derfor giver det mening at investere i ETF’er gennem din aktiesparekonto, fordi du i stedet for 27% (op til de første 61.000 DKK i gevinst) betaler 17% af dine gevinster i lagerbeskatning (og her er der ikke nogen grænse for gevinst). Du lagerbeskattes lige meget hvad, når du fx investerer i ETF’er, så derfor kan du lige så godt smide dem på din aktiesparekonto og spare de 10% i årlig skat af din gevinst.

VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER

Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi.