Alt om ETF’er – spørgsmål og svar
Formålet med denne side er at samle alle de spørgsmål, vi har modtaget og/eller selv stillet omkring ETF’er, som flere og flere danske investorer har fået sans for. Vi vil næsten mene, at der ikke mangler ét spørgsmål på denne side, som kan stilles om ETF’er. Først vil vi liste de forskellige spørgsmål op og længere nede på siden kan du få svar på dem allesammen. Vi håber, at det kan hjælpe dig til at blive fortrøstningsfuld med, om ETF’er er noget for dig.
Hvad er en ETF?
En ETF minder om en investeringsforening. Du kan sammenligne en ETF med en kurv af forskellige aktier inden for et specifikt område. Ved at købe ETF’en køber du kurven og altså en lille bid af alle aktier i kurven. ETF’er handles på børsen på samme måde som aktier. Derfor kaldes en ETF også for en “børsnoteret fond” (Exchange Traded Fund).
Hvad er fordelene ved en ETF?
Fordelene ved en ETF er, at du spreder din risiko. I stedet for at investere i én aktie og være afhængig af den, investerer du med en ETF i mange aktier på én gang (hele kurven). ETF’er kan samtidig være et billigt alternativ til at investere i flere forskellige aktier på én gang.
Hvordan ved jeg, om en ETF er god at investere i?
Det er en smagssag, men der er fem ting, du kan kigge på.
1) ETF’en skal stå på Skats positivliste, fordi den så beskattes som aktieindkomst og ikke den dyrere kapitalindkomst. Den nemmeste måde at finde ud af, om en ETF er på listen, er ved at søge på ISIN-nummeret, som alle ETF’er har, fordi nogle ETF’er på listen ikke er navngivet.
2) Årlig omkostning i procent (ÅOP) skal være lav. Som tommelfingerregel betragtes en ÅOP på under 0,5% som lav.
3) ETF’en skal være passivt forvaltet, da det historisk slår aktiv forvaltning på afkast og omkostninger.
4) ETF’en må ikke have en for stor sporringsfejl (tracking error). Den skal med andre ord følge sit benchmark så præcist som muligt.
5) ETF’en skal være akkumulerende. Det er klart at foretrække, fordi udbytte geninvesteres automatisk og du får mest ud af renters rente-effekten.
Hvilke ETF’er er de bedste?
For langt de fleste vil en ETF med bred eksponering være at foretrække. På vores side over de bedste ETF’er, har vi peget på Amundi MSCI World V UCITS ETF Acc og iShares Core S&P 500 UCITS ETF (Acc) som to af de bedste bud efter vores overbevisning. Det kommer dog helt an på din risikoprofil, da der også findes ETF’er, som er mere koncentrerede og eksponerede mod specifikke områder.
Er det dumt at investere for et mindre beløb i en ETF og i stedet vente, til jeg har sparet flere penge sammen?
Jo mere du handler, jo mere kurtage skal du også betale (fordi det betales hver gang, du køber eller sælger). Derfor er det som hovedregel smartest at investere få gange med større summer, hvis det er muligt. Det er dog ikke alle, der har den mulighed, og så må man investere med det, man kan.
Hvor meget er det bedst som minimum at købe en ETF for ad gangen?
Der er ingen hovedregel, men jo større beløb desto bedre. Har du ikke mulighed for det, er det bare sådan, det er, og så vil jeg i stedet råde dig til at købe for det, du kan, så du i det mindste kommer ind på markedet. Så må det koste lidt på kurtagen, men det skal være din egen vurdering.
Jeg vil gerne investere i ETF’er, men har ikke særlig mange penge at lægge til side om måneden. Bør jeg vente eller hvad gør jeg?
Der er forskellige muligheder. Hvis du vil investere i ETF’er på din aktiesparekonto, men ikke har særlig mange penge at lægge til side om måneden, bør du nok ikke investere små beløb i ETF’er på din aktiesparekonto hver måned. Dine investeringer vil blive ædt op af bl.a. kurtage. Én mulighed er at vente. Det vil sige, at du sparer op, indtil du føler, at du har nok penge at investere for. En anden mulighed, som jeg ved, mange i samme situation foretrækker, er at oprette en månedsopsparing, da det kan spare dig for bl.a. kurtage. Månedsopsparingen kan du kun bruge på et almindeligt depot, fordi det vil være en dobbelt fordel, hvis du kan bruge den på din aktiesparekonto, som i forvejen sparer dig for noget skat. Da ETF’er også er lagerbeskattet på et almindeligt depot, foreslår jeg, at du sætter en månedsopsparing op, som fx investerer i distribuerende investeringsforeninger i Danmark, som ikke er lagerbeskattet. På den måde kan du stadig investere hver måned og inden du ved af det, har du måske så mange penge investeret, at det giver mening for dig at rykke alt over på en eller flere ETF’er på din aktiesparekonto, hvis det er noget, du stadig har lyst til, når du kommer så langt.
Hvis min ETF findes på forskellige markeder (fx Tyskland og USA), hvor er det så smartest for mig at købe den?
Som udgangspunkt er det smartest at købe på det tyske marked – i hvert fald hvis ETF’en er akkumulerende. Flere ETF’er er noteret på den tyske børs, der hedder Xetra. Årsagen er valuta. På den tyske børs køber du med EUR. På den amerikanske børs køber du med USD. Samtidig har du selv DKK. EUR og DKK følger hinanden meget tæt og derfor er valutarisikoen mindre, hvis du køber din ETF med EUR.
Volumen er noget andet, du kan kigge på, selvom det ikke har lige så stor betydning. Volumen betyder, hvor meget der handles med ETF’en. Højere volumen betyder større likviditet. Højere volumen er bedre, fordi det er nemmere at købe og sælge til den pris, du ønsker at købe eller sælge til. Når volumen er høj, er der mange handler, hvilket også betyder, at der hele tiden er nogle, som vil købe eller sælge. En ETF med meget lav volumen kan du ikke nødvendigvis få lov til at købe eller sælge til den pris, du ønsker – i hvert fald ikke lige med det samme.
Hvordan beskattes en ETF?
En ETF beskattes ALTID efter lagerprincippet. Om en ETF beskattes som aktieindkomst eller kapitalindkomst, afhænger af, om den står på Skats positivliste. Hvis en ETF ikke står på Skats positivliste, kan du ikke investere i den gennem din aktiesparekonto. Du kan du læse meget mere om skatteregler andre steder her på siden.
Hvorfor siger alle, det er smartest at investere i ETF’er gennem aktiesparekontoen frem for gennem et almindeligt aktiedepot?
En ETF er ALTID lagerbeskattet. Alt på aktiesparekontoen er ALTID lagerbeskattet, men med skattefordele. Derfor sparer du mindst 10% i skat om året og helt op til 25%, hvis du investerer i en ETF gennem aktiesparekontoen fremfor et almindeligt aktiedepot. Det er en dum besparelse at gå glip af.
Hvis jeg har fyldt min aktiesparekonto op, er det så dumt at investere i ETF’er gennem mit normale aktiedepot?
Slet ikke. Hvis din aktiesparekonto er fyldt op, så kan du jo kun købe ETF’er på dit normale aktiedepot. Hvis du godt kan lide ETF’er, så må du bare fortsætte med at købe ETF’er derigennem i stedet. Det er kun dumt at købe ETF’er til dit normale aktiedepot, hvis din aktiesparekonto ikke er fyldt op.
Hvor meget kan jeg købe ETF’er for på mine aktiesparekonto (ASK)?
På din aktiesparekonto kan du investere for at maksimalt 135.900 DKK i 2024 (160.000 i 2025). Det gælder for alt, du køber til din aktiesparekonto – ETF’er såvel som enkeltaktier og investeringsforeninger. Dine kursgevinster tæller også med i beregningen af de 135.900 DKK. Hvis du fx har investeret 100.000 DKK, som vokser til 150.000, så overstiger dine beholdning de 135.900 DKK og du må derfor ikke indbetale og investere for mere på din aktiesparekonto. Også selvom 50.000 DKK af de 150.000 DKK er gevinster og ikke deciderede indbetalinger. Det er derfor, det er smart at fylde din aktiesparekonto op så hurtigt som muligt.
Men der er også undtagelser, som kommer an på, hvornår du har indbetalt og investeret de 100.000 DKK, og hvornår din beholdning har oversteget loftet på de 135.900 DKK på din aktiesparekonto. Her kigges der nemlig på din beholdning fra d. 31. december det foregående år.
Her er et eksempel:
Du har for 100.000 DKK på din aktiesparekonto d. 31. december 2023. D. 15. marts 2024 er din investering vokset til 150.000 DKK, fordi dine investeringer er steget, uden at du har foretaget flere indbetalinger. Dine investeringer overstiger nu grænsen på 135.900 DKK. Men eftersom der tages udgangspunkt i din såkaldte kursværdi (beholdning) d. 31. december forrige år, som dengang var på 100.000 DKK, må du stadig gerne indbetale forskellen mellem det beløb og grænsen på de 135.900 DKK. Det vil i dette tilfælde sige, at du stadig må indbetale 35.900 DKK.
Kan jeg flytte rundt på mine investeringer i ETF’er på min aktiesparekonto, hvis jeg har for mere end indbetalingsgrænsen på min aktiesparekonto?
Ja, det må du gerne, men der er et vigtigt forbehold: Pengene må aldrig forlade din aktiesparekonto. Hvis du har for mere end 135.900 DKK på din aktiesparekonto, må du med andre ord gerne flytte rundt på dine investeringer (sælge noget og købe noget andet), så længe pengene bliver inden for dit aktiesparekonto-univers. Med det samme, du udbetaler pengene fra din aktiesparekonto til en helt anden konto, så klapper fælden og de kan ikke indbetales igen, hvis du stadig har for mere end beløbsgrænsen. Så ryk bare rundt, men sørg for at pengene bliver på din aktiesparekonto.
Hvad er ÅOP og hvordan afregnes det?
ÅOP betyder ”årlig omkostning i procent”. Tallet er et samlet overblik over omkostningerne ved at investere i bl.a. en ETF, som kan indebære administrationsomkostninger og direkte handelsomkostninger. Det er med andre ord den pris, du betaler til udbyderen af ETF’en for at være investeret i den. Det er altså ikke det samme som kurtage. ÅOP udregnes ud fra hele dit investerede beløb og altså ikke kun dine urealiserede gevinster, som det er tilfældet med skat. ÅOP fratrækkes automatisk fra dit investerede beløb i ETF’en. Så du opdager det formentlig ikke og du skal ikke gøre noget aktivt for at betale den. Det sker helt automatisk.
Hvis du fx har investeret 100.000 DKK i en ETF med en ÅOP på 0,20%, så betaler du en ÅOP på 0,20/100*100.000, hvilket giver 200 DKK. Hvis ETF’ens ÅOP er helt nede på 0,07%, som nogle af de billigste er, så er din ÅOP kun på 70 DKK om året, hvis du har investeret for 100.000 DKK.
Bør jeg købe flere forskellige ETF’er eller holde mig til én?
Det kommer an på, hvordan du vil eksponeres. Forskellige ETF’er kan være en god idé, men du skal være opmærksom på, om de overlapper hinanden i deres eksponering. Hvis du fx køber en ETF, som følger Nasdaq 100 i USA og en ETF, som følger S&P 500 i USA, så har du investeret i mange af de samme aktier, fordi flere Nasdaq 100-selskaber er en del af S&P 500-indekset.
Hvad hvis jeg gerne vil finde en mere satset ETF at investere i?
Der findes mange forskellige ETF’er inden for alverdens områder. Hvad enten du vil købe en ETF inden for uran, krypto, banker, et specifikt land, sundhed, et kontinent eller råvarer, så er der en ETF for det. Her er en måde at finde dem på:
1. Gå ind på justetf.com.
2. Vælg deres ”ETF Screener” øverst på siden.
3. I fanebladet til venstre kan du vælge forskellige ting. Hvis du vælger ”Equity”, kan du søge efter ETF’er på fx specifikke sektorer.
4. Når du har fundet en eller flere ETF’er, du synes, er spændende, skal du tjekke efter, om den/de står på Skats positivliste. Det gør du ved at kopiere ETF’ens ISIN-nummer og så søge efter det på Skats positivliste (det er et Excel-ark, du henter ned på din computer).
Hvordan kan jeg finde mere information om min ETF?
Du kan umiddelbart finde al den info, du skal bruge på den platform, du handler igennem. Der findes også andre gode hjemmesider såsom justetf.com, hvor du nemt kan finde al nødvendig information om en ETF.
Hvis en af mine ETF’er tages af Skats positivliste, hvad sker der så?
Hvis din ETF er på Skats positivliste, betaler du skat som aktieindkomst. Hvis din ETF ikke er på Skats positivliste, betaler du skat som kapitalindkomst. Ændringen træder først i kraft fra det nye år. Så du betaler altså aktieskat frem til det nye år, hvorefter det ændrer sig til skat som kapitalindkomst. Ofte vil din bank eller handelsplatform informere dig om, at denne ændring træder i kraft, så du kan nå at sælge inden, hvis du vil. Nogle platforme sælger den også automatisk.
Er en akkumulerende eller distribuerende ETF bedst?
En akkumulerende ETF er at foretrække, fordi udbytte geninvesteres automatisk. Dermed får du mere ud af renters-rente-effekten og samtidig skal du forholde dig til mindre. Hvis den er distribuerende, modtager du udbytte på din konto én gang om året, som du kan vælge at geninvestere. Men du skal både betale skat af dit udbytte og yderligere kurtage for at geninvestere det manuelt, hvilket er besværligt og dyrere. Distribuerende forkortes ”dist.”, mens akkumulerende forkortes ”acc.”.
Hvad bestemmer, om en ETF stiger i pris?
Der er to forskellige ting, som påvirker prisen på en ETF. Det første er ETF’ens ”net asset value” (NAV), som på dansk kaldes ”indre værdi”. Det er med andre ord værdien af ETF’ens underliggende aktiver (med andre ord værdien af de aktier, ETF’en er investeret i). Prisen på en ETF, der består af aktier, bestemmes derfor delvist af de aktier, som ETF’en består af. Så hvis aktierne stiger, så stiger ETF’en og omvendt.
Men ETF’er følger ikke nødvendigvis deres indre værdi til punkt og prikke. Udbud og efterspørgsel bestemmer også deres pris, fordi ETF’er kan handles på børsen ligesom fx aktier. Derfor kan de afvige fra deres indre værdi. Hvis interessen for en ETF er stor (der købes), kan prisen stige til højere end ETF’ens indre værdi. Hvis interessen for en ETF er lav (der sælges), kan prisen falde til mindre end ETF’ens indre værdi.
Men, men, men. For ETF’er findes der en mekanisme, som kaldes ”creation-redemption”. Denne mekanisme gør det muligt at lave flere ”ETF-aktier” for at møde efterspørgslen eller indløse ”ETF-aktier” for at reducere antallet af dem, hvis efterspørgslen er lav. Så længe denne mekanisme kører, som den skal, så holdes ETF’ens pris hele tiden tæt på dens indre værdi.
Hvis der fx er så stor efterspørgsel på en specifik ETF, at det vil få ETF’ens pris til at stige i markedet, fordi der bliver investeret mange penge i den (ligesom hvis der bliver investeret mange penge i en aktie), så kan udstederen gøre brug af ”creation”-delen af ”creation-redemption”-mekanismen. De laver med andre ord flere ”ETF-aktier”, som sikrer, at ETF’ens pris ikke stikker af fra ETF’ens indre værdi.
Hvis der derimod er lav interesse for en specifik ETF, fordi mange sælger ud af den, vil det i princippet få ETF’ens pris til at falde i markedet. Men her kan udstederen af ETF’en gøre brug af ”redemption”-delen af ”creation-redemption”-mekanismen. I dette tilfælde fjerner de flere ”ETF-aktier”, som sikrer, at ETF’ens pris ikke falder så meget, at den bliver meget lavere end ETF’ens indre værdi.
Hvis en ETF fortsætter med at stige i pris, bliver den så ikke for dyr til, at normale mennesker kan købe den?
Ligesom med aktier er det muligt for formueforvalterne af en given ETF at splitte den. Hvis en ETF fx koster 1.000 kroner og den splittes 1:10, bliver den ene ETF forvandlet til ti ETF’er, som koster 100 kroner stykket. Den samlede værdi af de ti ETF’er vil stadig være 1.000 kroner. Så i stedet for én ETF til 1.000 kroner har du nu ti ETF’er til 100 kroner stykket, hvilket også er 1.000 kroner. Du har med andre ord ikke mistet noget.
Jeg er kommet til at investere i mange forskellige ETF’er, men vil gerne samle dem til færre. Bør jeg sælge nogle for at købe andre?
Det kommer meget an på, hvor mange penge det drejer sig om. Hvis det er mindre beløb af fx 1.000 kroner i en håndfuld forskellige ETF’er, koster det mere i kurtage i forhold til din samlede investering/flytning af investering til andre og færre ETF’er. Hvis du bare er træt af at kigge på, at du har så mange forskellige ETF’er, så kan det nogle gange være det værd at flytte dem og betale, hvad det koster, så du kan få ro i hovedet. Alternativt kan du lade dem stå og vente med at flytte, til de forhåbentlig er steget mere i værdi. I mellemtiden kan du fylde nye midler på de ETF’er, du vil ind i.
Jeg er kommet til at investere i ETF’er igennem min almindelige aktiekonto/mit almindelige aktiedepot. Giver det mening at flytte dem til min aktiesparekonto?
Det kommer meget an på, hvor mange penge det drejer sig om. Ofte vil det give mening bare at få det gjort, selvom der er tale om færre penge, så du kan ”starte på en frisk” og på den ”rigtige” måde, og så dit hoved får ro. Hvis du vil undgå at betale for meget i kurtage ved at lave en sådan flytning, vil jeg anbefale, at du har for minimum 5-10.000 kroner, før du flytter dem. Du kan altid selv lave regnestykket. Oftest vil regnestykket fortælle dig, at det giver rigtig god mening at få flyttet dine ETF’er over på aktiesparekontoen, specielt hvis det er en langsigtet investering. Prisen for at flytte dem vil du på sigt tjenes tilbage ved den skattebesparelse, det giver.
Bør jeg vente med at investere i en ETF, til den er faldet lidt?
Her gælder det samme råd som med aktier. Tid i markedet slår timing af markedet. Det viser forskning. Du kan aldrig vide, om en ETF falder, før du investerer i den. Derfor er det som udgangspunkt smartest at investere med det samme, så du er investeret i så lang tid som muligt. Specielt hvis du har planer om at være investeret på den lange bane.
Hvorfor anbefaler de fleste iShares-ETF’er, når der findes mange andre?
BlackRock er verdens største formueforvalter og står bag iShares-ETF’erne. De var nogle af de første til at skabe børsnoterede ETF’er og tilbyder en bred palette af muligheder. Fordi iShares-ETF’er er så populære, betyder det også, at der er meget volumen (handelsaktivitet). De er derfor nemme, troværdige og sikre at handle med, hvilket er med til at gøre dem populære.
Fordi iShares-ETF’er er så udbredte, er der også mange af dem, du kan finde på Skats positivliste.