Husk at læse vores disclaimer, da alt på denne side skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Skribenten ejer ikke selv aktier i Deckers Outdoor Corporation.

Som faste læsere af vores side vil vide, at er en af vores største beholdninger af enkeltaktier i On Holding. Derfor har vi naturligvis en lille finger på pulsen, når det kommer til nogle af konkurrenterne, herunder Deckers Outdorr Corporation, som bl.a. ejer Hoka og UGG. Vi kan mildest talt rigtig godt lide selskabet og vi har længe stået på spring til at købe aktier i det. Det eneste, der har holdt os fra det, er, at vores portefølje i så fald ender med at blive alt for eksponeret mod sportstøjsbranchen.

Hoka har gang i noget rigtigt

Der er mange ting ved Deckers Outdoor Corporation, som vi godt kan lide. For det første køber de aktier tilbage, og det er et kæmpe plus i vores bog, da det for os understreger et fokus fra ledelsen på, at de gerne vil tage investorerne seriøst. For det andet står de bag Hoka, som er blandt de mest populære sko-brands i verden netop nu, hvilket også afspejler sig i deres omsætningsvækst de seneste år. Vi har filtreret mindre brands væk i tabellen nedenfor og fokuseret på de største vækstområder hos Deckers Outdoor Corporation, som ejer flere andre brands herunder Teva og Sanuk.

Omsætning for DECK /Tradingview
Omsætning for DECK af brands Hoka, UGG og direct-to-consumer /Tradingview
Omsætningsvækst for DECK på marked /Tradingview

Vi er også imponerede over, hvordan DECK formår at forrente egenkapitalen og hæve deres margins. Det er nogle tal, som ser meget lovende ud. I følge Tradingview har 19 analytikere et gennemsnitligt kursmål for de næste 6-12 måneder på 180 svarende til lidt over 11 procent mere end nuværende kurs. Det skal naturligvis tages med i betragtning, at DECK handler til en P/E på 32 i følge Tradingview. Det er ikke lavt, men i vores optik heller ikke svimlende højt for en virksomhed, der ser ud til at fortsætte sin vækst. Vi kan bl.a. rigtig godt lide, når denne type virksomheder formår at vokse deres direct-to-consumer-forretningsben, som det er tilfældet med DECK. Det fortæller os, at deres produkter ikke kun bliver solgt, fordi de står pænt på en flot hylde i en sej butik, hvor kunderne tilfældigvis kom forbi, men fordi kunderne rent faktisk leder aktivt efter deres produkter og ønsker at købe dem.

ROE, ROIC og nettomargin for DECK /Tradingview

Det er en hurtig overhaling, vi laver af DECK i denne analyse, som bl.a. ikke tager konkurrencen i betragtning. Men for inspirationens skyld kan vi sige, at den står højt oppe på vores kandidatbænk. Den får lov til at blive der lidt endnu og så må vi se, hvad fremtiden bringer.

Ofte stillede spørgsmål

Betaler Deckers Outdoor udbytte?

Deckers Outdoor udbetaler ikke udbytte til aktionærerne. I stedet vælger selskabet at returnere kapital via aktietilbagekøb — i regnskabsåret 2026 var planen at tilbagekøbe for mere end 1 mia. dollar i alt, ifølge Nordnet. For investorer der ønsker løbende indkomst fra aktier, er DECK derfor ikke et oplagt valg — men tilbagekøbsprogrammet øger indtjeningen pr. aktie over tid.

Hvad er risikoen ved, at UGG er så sæsonafhængig?

UGG genererer størstedelen af sin omsætning i efterårs- og vintersæsonen, hvilket betyder, at selskabets kvartalsresultater svinger markant henover året. Ifølge Yahoo Finance advarer analytikere desuden om tegn på aftagende efterspørgsel i det amerikanske marked. Deckers forsøger at afbøde sæsonaliteten ved at udvide UGG mod helårsprodukter som sandaler og sneakers, men kerneforretningen forbliver tæt knyttet til vintervejret.

Hvordan beskattes udbytte og kursgevinster fra en amerikansk aktie som DECK i Danmark?

DECK er noteret på New York Stock Exchange og er en udenlandsk aktie — kursgevinster beskattes som aktieindkomst (27% op til progressionsgrænsen, 42% derover), ligesom danske aktier. Da DECK ikke udbetaler udbytte, er kildeskat ikke relevant her. Aktien kan købes på en almindelig aktiekonto eller på en aktiesparekonto (ASK), hvis den er tilgængelig hos din mægler. Læs mere om reglerne på vores side om skat af aktier.

Udgivet: 13/10/2024 – Senest opdateret: 26/06/2026

 

VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER

Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi. 

Søg på hjemmesiden