Brødrene A. & O. Johansen A/S beskæftiger sig med informationsteknologi og logistikvirksomhed med et teknisk sortiment af produkter inden for opvarmning, VVS og sanitetsartikler; elektrisk udstyr og komponenter; vandforsynings- og afløbsprodukter samt værktøj. Virksomheden opererer under segmenterne Professionel B2B og Privat B2C. B2B-delen står dog for næsten 89 procent af omsætningen. Selskabet blev grundlagt af Axel Johansen og Ove Johansen i 1914 og har hovedsæde i Albertslund, Danmark.

I indeværende år er aktien oppe med 20 procent. De sidste fem år lyder stigningen på 187 procent. Ifølge Tradingview har analytikerne et gennemsnitligt kursmål på 95 for de næste 6-12 måneder, hvilket svarer til knap 10 procent over nuværende niveau. Selv er vi mere positivt stemte over for A&O, som vi mener, kunne handles til en pris på omkring 121. Det er vores personlige vurdering og måske lidt for optimistisk.

A&O handles til en P/E på lidt over 9. Driftsindtjeningen målt på EBITDA gik ned med 16 procent i 2023 sammenlignet med 2022, men er steget stødt i perioden 2017-2022. Den danske grossist annoncerede øget opsætning i Q2 for 2024 og opjusterede forventningerne. Selskabet sagde ifm. regnskabet, at de bliver ved med at vinde markedsandele i B2B-segmentet.

Profitabilitetsmæssigt viser tal fra Tradingview, at A&O er faldet på både nettoindkomst og ROE siden 2017. Det er for indeværende år specielt siden slutningen af april og frem til i dag, at A&O har fået mere medvind på børsmarkederne.

Thorleif Jackson har også A&O i sin fundamentalportefølje, som er lavet i samarbejde med Dansk Aktionærforening, og som har slået verdensindekset med mere end 8 procent over en 20-årig periode. Vores personlige holdning til A&O er, at aktien ser billig ud, men vi synes nødvendigvis ikke, at den er total overset. Det er sådan en virksomhed, der er god at have til at ligge og hygge sig stille og roligt i ens portefølje, hvis man mangler noget industriorienteret.

Husk at læse vores disclaimer. Vi ejer ikke selv aktier i Brdr. A&O Johansen, da dette skriv publiceres. Alt på vores side skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger.

Ofte stillede spørgsmål

Udbetaler Brdr. A&O Johansen udbytte?

Ja, A&O er en stabil udbytteaktie. For regnskabsåret 2024 foreslog bestyrelsen et udbytte3,00 kr. pr. aktie, svarende til ca. 51% af årets nettoresultat, ifølge Økonomisk Ugebrev. Selskabet har udbetalt udbytte hvert år de seneste fem år, hvilket gør det til et naturligt valg for investorer der sætter pris på løbende afkast ved siden af kursstigninger.

Hvad er forskellen på A- og B-aktier i A&O Johansen — og hvilken kan man købe på børsen?

Brdr. A&O Johansen er noteret med B-aktier (AOJ-B) på Nasdaq Copenhagen, og det er dem private investorer typisk handler. Generelt for selskaber med to aktieklasser gælder, at A-aktier typisk bærer flere stemmerettigheder end B-aktier, mens udbytte og kursudvikling i praksis følges ad. For de fleste private investorer er stemmeretforskellen uden praktisk betydning — man ejer trods alt ikke nok aktier til at flytte en generalforsamling.

Hvordan beskattes gevinst og udbytte fra A&O Johansen-aktien?

Som dansk børsnoteret aktie beskattes kursgevinster og udbytte fra A&O Johansen som aktieindkomst — 27% op til progressionsgrænsen og 42% over. Gevinster på et almindeligt aktiedepot er realisationsbeskattede, dvs. man betaler først skat, når man sælger. Aktien kan også placeres på en aktiesparekonto (ASK), hvor den lagerbeskattes årligt til den lavere sats på 17%. Du kan læse mere om reglerne på vores side om skat af aktier.

Udgivet: 11/10/2024 – Senest opdateret: 28/05/2026

 

VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER

Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi. 

Søg på hjemmesiden