POPULÆRE INDLÆG

Global ETF: Hvad skal du investere i?

Det kan være opad bakke, hvis du er ny og skal sætte dig ind i den bedste ETF at investere i. For langt de fleste (specielt dem der ønsker at placere en håndfuld penge i en bred ETF, der passer sig selv) giver det mest mening at kigge på en såkaldt “global ETF”, som følger verdensindekset. Inden du læser videre, kan du med fordel besøge denne side, hvor vi fremhæver de bedste/mest populære ETF’er. På denne side finder du mere information om, hvad en ETF er.

Hvorfor investere i en bred og global ETF?

En bred ETF, der følger et verdensindeks, har også en stor spredning. Dermed er investeringen mindre risikabel, end hvis du vælger at investere i en enkeltaktie eller en ETF, som kun beskæftiger sig med et konkret tema. De bredeste ETF er eksponeret mod mere end 2.000 aktier verden over. Når hvis områder af aktiemarkedet klarer sig dårligt, kan andre områder af aktiemarkeder være med til at trække den samlede værdi af ETF’en op. På den måde kan den brede eksponering udligne sig selv.

Det betyder også, at du ikke skal forvente enorme udsving, hvilket de fleste dog har det fint med.

JustETF er en rigtig god side, hvis du ønsker at lære mere om de forskellige ETF’er, screene efter nye eller sammenligne flere med hinanden.

MWRE (ISIN: IE000BI8OT95)

Den ETF fra Amundi, som før hed LUCW, hedder nu MWRE. ETF’en er med sine brede eksponering og lave ÅOP en af de mest populære ETF’er blandt danske investorer.

WEBN (ISIN: IE0003XJA0J9)

WEBN gik tidligere under navnet PRAW. Endnu en meget populær ETFfra Amundi  med bred eksponering og en meget lav ÅOP på 0,07%.

IUSQ (ISIN: IE00B6R52259)

IUSQ fra iShares kommer vi ikke udenom. Med et enkelt klik får du eksponering mod mere end 2.300 aktier verden over til en ÅOP på 0,20%.

EUNL (ISIN: IE00B4L5Y983)

EUNL er et andet godt bud fra iShares, hvis du kun ønsker eksponering mod udviklede markeder globalt. ÅOP’en er på 0,20%.

XDWD (ISIN: IE00BJ0KDQ92)

Xtrackers udbyder også nogle populære ETF’er med bred eksponering. XDWD er eksponeret mod udviklede markeder globalt til en ÅOP på 0,19%.

 

VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER

Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi. 

Søg på hjemmesiden