Husk at læse vores disclaimer. Intet på denne side skal læses som anbefalinger, men udelukkende som inspiration. Skribenten ejer selv aktier i Genmab på tidspunktet for publiceringen af dette skriv.

Den forholdsvis unge biotekvirksomhed så lyset i 1999 og har siden oktober 2020 set sin aktie stige med ca. 543 procent. Aktien tog for alvor fart fra starten af 2019 og var helt oppe på over 3.250 DKK i december 2022. Siden da har den været nede og kysse meget lavere niveauer og er i dag at finde på lidt over 1.600 DKK. Med andre ord næsten 50 procent fra deres ”all time high”. Spørgsmålet er så, om det er realistisk at håbe på en ny ”all time high” eller i det mindste noget i den retning. Det vil vi forsøge at kigge nærmere på nedenfor.

Den amerikanske medicinalmastodont Johnson & Johnson har partneret op med Genmab om Genmabs førende produkt, Darzalex, som bruges til behandling af knoglemarvskræft, hvilket er en ret sjælden kræftsygdom. Genmabs portefølje tæller også produkter mod en sjælden øjensygdom, multipel sklerose og andre sjældne sygdomme. Genmab er med andre ord en virksomhed, der specialiserer sig i udviklingen af midler til behandling af forholdsvis sjældne sygdomme.

Frem til 2011 var Genmabs omsætning forholdsvis beskeden, Men da de endelig fik hul på markedet, begyndte der at ske noget, hvilket afspejler sig i en flot årlig omsætningsvækst. Deres seneste kvartalsregnskaber har været fine og deres CEO har siddet på posten siden 2010, hvilket sender signaler om en stabil og veldrevet virksomhed, samt en troværdig ledelse. I 2024 har Genmab købt Profoundbio.

Uden at gå yderligere i dybden med detaljer om Genmab er vores vurdering, at det er sådan en aktie, der kan pynte rigtig godt i flere porteføljer. De arbejder inden for et niche-område. Hvis man mangler differentiering mod sundhedssektoren, så er Genmab et godt bud. Vi har været investeret i Genmab i noget tid, fordi vi i lang tid har syntes, at aktien ser utrolig billig ud. Der er bare nogle ting, som har været med til at trykke aktien på det seneste. Blandt andet, så er mange investeringer inden for sundhedssektoren formentligt rykket over i fedmemarkedet, hvilket har gjort Genmab til en overset aktie. Der er også hele spørgsmålet om, hvorvidt Genmab får succes med en efterfølger til Darzalex, og hvad Johnson & Johnson gør i den forbindelse.

Ifølge Tradingview ser 26 analytikere et gennemsnitligt kursmål for de næste tolv måneder på 2579 kroner, hvilket er 60 procent højere end nuværende kurs. Personligt ser vi et endnu større potentiale på omkring de 2936 kroner. Vi har desuden løbende købt mere op, efterhånden som Genmab-aktien er faldet mere tilbage.

 

VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER

Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi. 

Søg på hjemmesiden