Husk at læse disclaimeren i footeren. Alt indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Skribenten ejer selv aktier i Genmab.
Genmab aktie: En sikker vinder?
Genmab er en dansk bioteknologisk virksomhed, der fokuserer på forskning og udvikling af antistofbaserede behandlinger til kræft og andre sygdomme. Deres hovedområde er at udvikle innovative lægemidler, der anvender immunsystemet til at bekæmpe kræft. Selskabet specialiserer sig i udvikling af antistoffer og via en partnermodel teamer de op med større medicinalvirksomheder for at udvikle og kommercialisere deres produkter.
Genmab-aktien er nede med over 49% siden november 2022. De sidste 12 måneder er den nede med over 22%.
HexaBody-affæren: Hvad gør Johnson & Johnson?
Darzalex er Genmabs mest succesfulde produkt. Janssen Biotech, som er ejet af Johnson & Johnson, har rettighederne til at udvikle, producere og markedsføre Darzalex på globalt plan. HexaBody er det produkt, Genmab udvikler på, som skal overtage for Darzalex, som løber af patent i slutningen af dette årti. I 2019 indgik Genmab en eksklusiv global licens- og optionsaftale med Janssen Biotech om udvikling og kommercialisering af HexaBody-CD38, og i første kvartal af 2025 (som er lige nu), forventes Johnson & Johnson at tage stilling til, om de ønsker at udnytte den licens- og optionsaftale. Genmab-aktionærer har været meget afventende i rigtig lang tid, og meget tyder på, at det er, fordi markedet venter på en afgørelse om HexaBody. Genmabs CEO har udtalt, at han personligt vil finde en samarbejdspartner til HexaBody-midlet, hvis Johnson & Johnson afviser at udnytte deres option.
Markedet er nervøs for, at en potentiel afvisning vil betyde, at Genmab skal på jagt efter deres næste guldæg, som lige nu er Darzalex. Det kommer til at kræve mange penge at forske og udvikle et nyt middel, der kan afløse Darzalex. Derfor er det afgørende for Genmab og ikke mindst deres aktiekursAktiekursen er et andet ord for prisen på en enkelt aktie i en given, børsnoteret virksomhed. More, at Johnson & Johnson udnytter optionen på HexaBody.
Skal du købe Genmab?
Fra et vurderingsperspektiv er Genmab-aktien i lang tid blevet handlet ned. I følge Tradingview mener 21 analytikere i gennemsnit, at aktien skal stige over 53% de næste 6-12 måneder. Der er en generel holdning om, at aktien handles billigt lige nu og det er meget tydeligt, at markedet afventer en afgørelse på HexaBody-optionen, inden de ved, hvilken vej Genmab-aktien skal.
Jeg synes personligt, at Genmab er en meget spændende aktie. Den er billigere, end hvad den har været i 2,5 år. Jeg kan rigtig godt lide selskabet, deres kommunikation og deres CEO. De har historisk set haft godt styr på deres forretning. Jeg siger ikke, at det betyder, at J&J udnyttter HexaBody-optionen. Det er nemlig den helt store joker for Genmab lige nu. I dag stiger aktien over 3% på baggrund af Handelsbankens opjustering. I stedet for 2000 DKK mener de nu, at Genmab-aktien skal koste 2200 DKK svarende til 40% over nuværende prisniveau.
VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER
Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi.