Husk at læse aktietip.dk’s disclaimer, som du finder i footeren på denne side. Alt skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Skribenten ejer ikke selv aktier i Columbus.
Hvad laver Columbus?
Columbus AS beskæftiger sig med levering af konsulenttjenester og softwareløsninger. Virksomheden opererer gennem følgende segmenter: Independent Software Vendor (ISV) og Consultancy. ISV-segmentet udvikler og sælger branchespecifik software inden for detailhandel, fødevare- og fremstillingsindustrierne. Consultancy-segmentet omfatter salg og implementering af standard forretningssystemer. Virksomheden blev grundlagt af Michael Gaardboe i december 1989 og har hovedsæde i Ballerup, Danmark.
Nøgletal
Columbus har et mål om at omsætte for 2 mia. kr. i 2026. Det er en del af deres strategi “New Heights”, som de beskriver i deres årsregnskab for 2023. I følge Tradingview og Marketscreener lød omsætningen i 2023 på 1,54 mia. kr. En sammenlægning af de første tre kvartalers omsætning i 2024 viser et resultat på 1,24 mia. kr. Hvis Columbus når en omsætning for 4. kvartal af 2024 på samme niveau som 4. kvartal i 2023 (altså året før), vil de lande på en omsætning på 1,66 mia. kr. for 2024 svarende til en stigning på 7,79 procent fra året før. Fra 2021 til 2022 steg omsætningen i følge Tradingview med 8,62 procent og fra 2022 til 2023 steg omsætningen med 10,83 procent. I 4. kvartal af 2023 leverede Columbus en omsætningsvækst på 23,90 procent. Hvis Columbus opnår samme omsætningsvækst for 4. kvartal i 2024, lander de på en omsætning omkring 513 mio. kr. Sammenholdt med de første tre kvartaler af 2024 giver det en samlet omsætning på 1,76 mia. kr. Det vil i så fald være en stigning i årlig omsætning på 14,29 procent for 2024. Columbus kommer i følge deres hjemmeside med årsregnskab for finansåret 2024 d. 13. marts 2025.
I Columbus’ årsregnskab for 2023 hæfter jeg mig ved, at “recurring revenue” står for 13 procent af den samlede omsætning. “Recurring revenue” kan oversættes til “gentagende omsætning”. Det er den del af omsætningen, som er forudsigelig, typisk pga. abonnementsløsninger, faste aftaler osv. For en IT-virksomhed som Columbus er “recurring revenue” vigtigt at have fokus på. 13 procent er ikke et imponerende tal, dog heller ikke kritisk. Men fordi Columbus for nylig har ændret strategi, hvor en ny ledelse har brugt en del penge på at transformere selskabet til ikke længere at basere forretningen på egne softwareløsninger, men derimod at blive et helhedsorienteret konsulenthus inden for 4-5 udvalgte industrier (Columbus er bl.a. den største implementeringspartner for Microsoft i Norden), skal “recurring revenue” naturligt vækste herfra. Det vil i så fald betyde, at kunderne fortsætter med de løsninger, Columbus kan tilbyde. Eftersom Columbus ikke længere baserer deres forretning på egne softwareløsninger, fjerner de desuden risikoen ved, at de bliver overhalet af selskaber med endnu bedre løsninger. Samtidig betyder det færre udgifter til udvikling og markedsføring af egne softwareløsninger. Jo højere “recurring revenue” desto bedre. “Recurring revenue” bør desuden have højere bruttomarginer, da det ofte involverer lavere omkostninger pr. enhed sammenlignet med engangssalg. Kvartalsrapporten for Q3 2024 viser, at tallet landede på 16 procent af den samlede porteføljeEn portefølje er ikke så meget andet end et ord for din samlede gruppe af investeringer. Hvis du ejer 15 forskellige aktier og en ETF, så består din portefølje af 15 forskellige aktier og en ETF. More. Det er en ganske udemærket vækst og dermed positivt set med mine øjne.
“New Heights”-strategien sigter også efter en EBITDA-margin på 15 procent i 2026. Her begynder det (set med mine øjne) at blive ambitiøst. I 2022 lå EBITDA-marginen i følge Tradingview på 5,31 procent og i 2023 steg den til 7,41 procent. Forudsat at Columbus har nulvækst på EBITDA-marginen for 4. kvartal 2024, som endnu ikke er offentliggjort, vil EBITDA-marginen lande på 7,91 procent i 2024. De næste to år skal dette nøgletalNøgletal er økonomiske tal, som beskriver en virksomheds økonomiske situation. More altså vokse med knap 100 procent, hvis målet skal nåes. Michael West Hybholt fra Regulær Invest siger til Dansk Aktionærforening, at han mener, der er plads i prisfastsættelsen til, at nogle af Columbus’ mål ikke nåes.
Er Columbus en undervurderet dansk aktie?
Michael West Hybholt fra Regulær Invest har flere gange sagt, at han forventer 100-200 procent i afkast for Columbus-aktien de næste tre år. I følge Marketscreener handles Columbus lige nu til en P/E på 34,8, hvilket ikke er lavt. Der er altså nogle forventninger indpriset i markedet. På den positive side viser det en interesse derude. Med en P/B på 1,83, en EV/EBITDA på 11,67 og en P/CF på 10,57 ser Columbus ikke voldsomt dyrt ud. Når jeg selv dykker ned i tal og vækstforventninger i forsøget på at ramme en pris, jeg synes, aktien bør være værd, lander jeg på 18,19 kr. pr. aktie. Bear case er 12,99 kr., mens bull case er 25,99 kr. Det er en meget personlig vurdering og et estimat. Husk at lave din egen analyse.
Majoritetsaktionæren, Ib Kunøe
Ib Kunøe ejer næsten 60 procent af aktierne. Ved at købe aktier i Columbus bliver du altså minoritetsaktionær. Michael Welt Hybholt ser ingen risikoRisiko er, med hvor høj sikkerhed dit fremtidige afkast kan forudsiges. Jo sværere det er at forudsige, jo højere er din risiko. More ved Ib Kunøe, Ib Kunøe lavede sit første store opkøb i slutningen af 2023. Tilbage i september 2024 købte han yderligere for 39 mio. kr. af aktier i selskabet. Han beskriver i følge Euroinvestor Columbus-aktien som “groft undervurderet”. Bestyrelsesformanden udtalte også, at han ikke vil afvise en afnotering. Aktionærer kan frygte for en potentiel afnotering, hvis de er investeret i aktien i håbet om, at dens fulde potentiale kommer til syne i aktiekursenAktiekursen er et andet ord for prisen på en enkelt aktie i en given, børsnoteret virksomhed. More. Ofte vil en afnotering dog betyde en form for “premium” til de aktionærer, der har aktien. I følge Hybholt har Kunøe haft rig mulighed for at skubbe aktionærer ud, siden han blev storaktionær, men det har han ikke gjort, hvilket for ham at se er et positivt tegn på, at Kunøe ikke er ude på at lave det, vi så i Brdr. Hartmann. Ib Kunøe er samtidig en succesfuld forretningsmand, der har en historik med at opkøbe virksomheder og gøre dem bedre.
Risici for Columbus
Der er naturligvis masser af risici ved Columbus-aktien, som det er vigtigt, at være opmærksom på. Først og fremmest har de, som jeg har nævnt, nogle ambitiøse vækstplaner. Hvis de ikke overholdes, kan det skuffe markedet. For det andet er det en meget illikvid aktie, der kan opleve store udsving. For denne type af aktier har kvartalsregnskaberne ofte en stor betydning for, hvor kursen bevæger sig hen. Der er ikke lang tid til årsregnskabet d. 13. marts 2025, hvor der sættes to streger under, hvordan 2024 er gået.
Konklusion
Du skal naturligvis læse alt herinde som inspiration og lave dine egne analyser, inden du investerer i noget. Min personlige holdning til Columbus efter at have kigget nærmere på den er, at den ser meget interessant ud. Jeg overvejer derfor, om jeg selv skal investere i den. Det kræver dog et nærmere syn på konkurrenterne, strategien og ledelsen, før jeg beslutter det.
VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER
Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi.