En af de største chipaktier falder næsten syv procent i eftermarkedet ovenpå seneste kvartalsregnskab, men det er ikke deres kunstig intelligens-forretning, der er årsagen. CEO sender indirekte stikpille til Nvidia.

AI-investorer kan ånde lettet op efter Broadcom aktie-regnskabet for seneste kvartal, som blev offentliggjort i går. Aktien falder syv procent i eftermarkedet, hvilket naturligvis ikke er fordelagtigt for de investorer, der har Broadcomm i porteføljen. Til gengæld kan den generelle AI-investor ånde lettet op, fordi regnskabet viste fint salg og guidance inden for AI-forretningsdelen, som på begge parametre slår analytikernes forventninger.

Det er i grove træk Broadcomms andre afdelinger, som ikke beskæftiger sig med AI, der trækker ned. De vokser langsommere end ventet, og det straffer investorerne.

Broadcomm er kendt for at opkøbe virksomheder med speciale inden for specifikke områder, der har med IT at gøre. Læs mere i aktieleksikon. Det har gjort virksomheden til en af de mest værdifulde i verden mål på markedsværdi. Se Broadcom (AVGO) på Yahoo Finance for kildehenvisning.

Broadcom aktie: CEO sender stikpille til Nvidia

CEO Hock Tan siger blandt andet i forbindelse med regnskabet, at han tror på, at AI-chipmarkedet vil bevæge sig in-house på den lange bane. En lille stikpille til Nvidia, vil nogen måske sige, da Nvidia lever af lige netop at lave mikrochips og sælge dem til deres kunder. Men dog bevidst af en Broadcomm-CEO, eftersom hans selskab lige netop hjælper virksomheder med at producere deres egne mikrochips, som de producerer nogle vigtige komponenter til.

Summar summarum, så har AI-delen af Broadcomms forretning det ok og den ser også ud til fortsat at have det ok. Derfor vil regnskabet forhåbentlig ikke have en voldsom indvirkning på andre større AI-spillere i branchen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Broadcoms XPU-chips, og hvorfor er de vigtige for AI?

Broadcom producerer specialdesignede AI-chips kaldet XPU’er (acceleratorer) — i modsætning til Nvidias standardiserede GPU’er er disse skræddersyet til den enkelte kundes specifikke behov. Det giver kunderne fordele inden for både effektivitet og omkostninger, og reducerer deres afhængighed af Nvidia som eneste leverandør. Kunder som Alphabet, Meta og Anthropic bruger alle Broadcoms XPU-løsninger til at træne og køre deres AI-modeller.

Hvilke store kunder er Broadcom afhængig af inden for AI?

Broadcom har landet større chip-aftaler med virksomheder som Alphabet, Meta Platforms, Anthropic og OpenAI — og denne kundekoncentration er både en styrke og en risiko. På den ene side sikrer det store og forudsigelige AI-ordrer; på den anden side gør det selskabet sårbart, hvis blot én af disse hyperscaler-kunder beslutter at skifte strategi eller leverandør. Man bør holde øje med, om Broadcom formår at brede sin kundebase ud over de kommende kvartaler.

Kan man købe Broadcom-aktien på en aktiesparekonto?

Broadcom (AVGO) er en amerikansk aktie noteret på Nasdaq og kan som udgangspunkt handles på en aktiesparekonto (ASK), så længe mægleren understøtter det og indskydergrænsen på 166.200 kr. (2026) ikke overskrides. Det er dog værd at bemærke, at afkast på aktier uden for ASK beskattes som aktieindkomst — læs mere om reglerne på aktietip.dk’s side om skat af aktier.

Udgivet: 06/09/2024 – Senest opdateret: 31/05/2026

 

VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER

Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi. 

Søg på hjemmesiden