Nvidia-fald understreger risiko

novo aktier

Nedenstående er et udtryk for skribentens egne holdninger. Alt skal læses som inspiration og skribenten ejer ikke selv aktier i Nvidia.

Nvidia-fald understreger risiko ved AI-aktier

Markederne i specielt USA males rødt i dag. Hovedårsagen er, at en ny kinesisk app ved navn “DeepSeek” er sendt på gaden. Appen udfordrer ChatGPT, og den kinesiske startup bag påstår, at det kun har kostet 5,6 millioner dollars at træne den. OpenAI’s ChatGPT har derimod kostet omkring 100 millioner dollars at træne. Den helt store nervøsitet bunder derfor i, om Kina har knækket koden med AI trods USA’s dominans indtil videre, som de bl.a. har forsøgt at holde fast i ved at indføre begrænsninger på, hvad vestlige virksomheder må sælge af AI-udstyr til et land som Kina. Er der slet ikke brug for den enorme GPU-kraft, som mangede troede? Overhaler Kina USA indenom? Mange spørgsmål er i spil og investorerne sælger ud i AI-relaterede aktier pga. nervøsitet.

De store og pludselige fald skyldes bl.a., at aktierne inden for dette område er kørt langt op i pris. Som et populært aktieordsprog lyder, så tager vi trappen op og elevatoren ned. Det er også det, vi ser lige nu, og eftersom AI-aktierne efterhånden fylder en del på markederne i specielt USA, trækkes forskellige indeks med ned i faldet. Faktisk er Nvidias fald det største i historien, hvis vi måler på markedsværdi. Over 465 milliarder dollars snakker vi om, da Nvidia var nede med 13%. Lige nu er faldet på over 17%, så altså endnu større end dette tal.

Strømudbydere får flest klø

En anden gruppe af aktier, som er kørt meget op i pris på det seneste, er de aktier, som forventes at spille en stor rolle i, at skulle levere den fornødne strøm til AI-eventyret. Vistra Corp er én af dem, og den står lige nu til et fald på knap 28% siden markedet åbnede. Uran-relaterede aktier rammes også hårdt, fordi de har været kørt op til at spille en store rolle i forsyningen af strøm til det amerikanske (og vestlige) AI-eventyr, som nu bliver mudret til af Kina. Oklo er en af de aktier, som har det hårdt. Siemens Energy, NRG Energy, Munter’s Group, Constellation Energy og GE Vernova får også store kursklø i dag.

Er der tale om en konkret trussel?

“DeepSeek” har høstet meget opmærksomhed op til lanceringen, men vi har stadig til gode at finde ud af, om det potentielle gennembrud rent faktisk er så stor en trussel, som mange er nervøse for. Én ting er sikkert, og det er risikoen ved at være investeret i AI-relaterede aktier. Man skal være i stand til at kunne modstå dyk som dem, vi ser i dag, selvom det er voldsomt. Når forventningerne er høje, så skal der ikke meget til, før øksen hukker. Det ser vi i dag.

Ofte stillede spørgsmål

Kostede DeepSeek virkelig kun 5,6 millioner dollars at udvikle?

Det oprindelige tal på 5,6 mio. dollar dækkede kun GPU-beregningerne til selve træningen af grundmodellen — og slet ikke forskning, infrastruktur og driftsomkostninger. Analysevirksomheden SemiAnalysis vurderede, at DeepSeeks samlede serverinvestering lå på cirka 1,6 mia. dollar, når al hardware og driftsøkonomi regnes med. Tallet giver stadig anledning til debat, og The Register konkluderede i september 2025, at den reelle træningsomkostning for R1-modellen var nærmere 5,87 mio. dollar — ikke 294.000 dollar, som nogle overskrifter fejlagtigt citerede.

Kom Nvidia sig overhovedet efter DeepSeek-chokket?

Ja — Nvidia nåede et nyt rekordniveau på 212 dollar i oktober 2025, drevet bl.a. af, at USA ophævede eksportrestriktioner på H20-chips til Kina. Faldet den 27. januar 2025 på 17 procent viste sig altså at være en volatil enkeltdag snarere end et varigt kursskred — men det understreger præcis den pointe, artiklen rejser: AI-aktier kan falde dramatisk hurtigt, når forventningerne revurderes.

Kan man sprede risikoen ved AI-aktier via en ETF?

Man kan købe en bred teknologi- eller AI-fokuseret ETF frem for enkeltaktier som Nvidia, hvilket reducerer den selskabsspecifikke risiko — men sektorfokuserede ETF’er vil stadig falde markant, når hele sektoren rammes som ved DeepSeek-chokket. Vil man vide mere om, hvordan man vurderer og vælger imellem forskellige ETF’er, kan aktietip.dk’s guide til at finde den bedste ETF være et godt udgangspunkt.

Udgivet: 27/01/2025 – Senest opdateret: 29/06/2026

 

VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER

Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi. 

Søg på hjemmesiden