Skal man købe aktier nu?
2025 har været en turbulent for aktiemarkederne og hovedårsagen er Donald Trump. Mange investorer sidder og gætter på, hvornår det er tid til at købe op i aktier, og om de store udsving nogensinde får en ende.
Trump driver markederne
Det er tydeligt for de fleste, at Trump i høj grad driver markederne. På flere handelsdage har vi set kontante reaktioner fra investorerne få sekunder efter en udmelding fra Donald Trump – i positiv såvel som negativ retning. Trumps afsløring af sine enorme toldplaner var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Men siden da er det mere positive ting som toldpauser, toldforhandlinger med Kina og forhandlinger om fred i Ukraine, der har prydet dagsordenen. Markederne i specielt USA har kvitteret med stigninger den seneste uge.
Uforudsigelighed er usundt
Uforudsigeligheden er noget af det, markederne ikke har taget godt imod. Hvis der er noget, investorerne ikke kan lide, så er det, når det er svært at regne på og forudse, hvad fremtiden bringer for de finansielle markeder. Det får de største forvaltere til at flygte væk fra aktier og over i mere sikre havne, hvilket er med til at skabe aktiefald.
På det seneste peger meget dog på, at en stor del af Trumps handlinger er ren og skær forhandlingstaktik. Som mange har sagt, så har han det nogle gange med at gø mere, end han bider. Han truer, han handler og han tør holde snoren stram i længere tid, end hvad markederne kan lide.
Er nu et godt tidspunkt at købe aktier på?
Ingen kan vide, hvornår det er godt at købe aktier. Men som Warren Buffett flere gange har sagt, så er det altid godt at købe i modvind. Faktum er, at mange aktier lige nu kan købes billigere, end hvad der var tilfældet tidligere. Vores egen holdning er, at nu vil være et fint tidspunkt, mest af alt fordi Trump har trukket en masse ting tilbage og ikke gjort alvor af alt. Det er stadig ikke forudsigeligt, men lidt mere forudsigeligt end siden starten af året.
VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER
Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi.