Hvordan finder man de bedste våbenaktier i Europa?
Europæiske våben- og forsvarsaktier bliver revet ned af hylderne som aldrig før. Men er de alle sammen blevet for dyre eller er der stadig gode kandidater på markedet? Vi kigger på nogle af de mest populære.
De bedste våbenaktier i Europa
Europas investering i forsvaret og ønsket om at gøre sig mere uafhængig fra USA, er et emne, som er på manges læber. Investorer leder med lys og lygte efter de bedste steder at investere, når det kommer til de europæiske planer om at stærkere forsvar. I dette indlæg kigger vi på analytikernes holdninger til nogle af de største forsvarsvirksomheder i Europa. Drømmescenariet er for mange at finde en europæisk våbenaktie, som ikke er fløjet afsted i pris, men der må vi nok skuffe og sige, at det er meget svært.
Det er vigtigt at have in mente, at prissætningen på våbenaktierne ikke er det eneste, der betyder noget. Èn ting er, om der er god værdi i virksomheden, mens en anden ting er, hvor relevant en rolle virksomheder kommer til at spille i fremtiden. Er det virksomheder, som er stærke inden for ammunition og pansrede køretøjer, eller er det virksomheder, som er mere teknologisk avancerede i deres produkter? Man skal formentlig have (eller forsøge at tilegne sig) forholdsvis detaljeret viden om, på hvilke områder det europæiske forsvar halter allermest.
Rheinmetall
Rheinmetall er måske den aktie, der har oplevet størst opmærksomhed på det seneste. Det afspejler sig også i en høj P/E på over 80, hvilket betyder, at du betaler mange penge for at være investeret i virksomheden ift., hvad virksomheden rent faktisk tjener. Men Rheinmetall gør det også godt. Deres margins er forbedret og det samme er deres egenkapitalforrentning. De er førende inden for et væld af områder inden for våben- og forsvarsindustrien, men har også nydt godt af krigen i Ukraine. Det store spørgsmål er, om Rheinmetall forbliver lige så relevante, når Europa for alvor sætter skub i deres investeringer i forsvar, eller om de bliver udfordret af konkurrenter med mere teknologisk avancerede forsvarsprodukter. Som en af de største spillere på området i Europa, er det svært at forestille sig, at de ikke kommer til at spille en stor rolle. Du skal bare være opmærksom på, at aktien lige nu er meget dyr, og derfor er der også meget store forventninger indregnet i aktiekursenAktiekursen er et andet ord for prisen på en enkelt aktie i en given, børsnoteret virksomhed. More. Ifølge Tradingview ser 15 analytikere i gns. et kurspotentiale på 5 procent inden for de næste 6-12 måneder.
Kongsberg
Missilsystemer er et af de områder, hvor Kongsberg er stærkest – herunder specielt når det kommer til sømålssystemer. Den norske virksomhed handles til en P/E på 52, hvilket også er forholdsvis højt. Ifølge Tradingview vurderer 10 analytikere i gns., at aktiekursenAktiekursen er et andet ord for prisen på en enkelt aktie i en given, børsnoteret virksomhed. More er 11 procent for høj, hvis vi kigger de næste 6-12 måneder frem. Kongsberg ligner en veldrevet virksomhed, hvilket afspejler sig i stigende margins og egenkapitalforrentning.
Hensoldt
Specifikt har Hensoldt stor ekspertise i at udvikle systemer, der beskytter militære enheder mod trusler som radarstyring, missilangreb og elektronisk interferens. Området vurderes at være meget relevant i Europas oprustning af deres forsvar. Hensoldt handles til en galloperende høj P/E, så der er mange forventninger indpriset i aktiekursenAktiekursen er et andet ord for prisen på en enkelt aktie i en given, børsnoteret virksomhed. More. Vi har stadig til gode at se, hvordan de europæiske investeringer påvirker Hensoldts nøgletalNøgletal er økonomiske tal, som beskriver en virksomheds økonomiske situation. More, som ikke rigtig er fuldt med endnu. Ifølge Tradingview ser ni analytikere i gns. aktien som 8 procent for dyr lige nu.
Thales
Thales er allerstærkest inden for avancerede sensorer, radarsystemer og kommunikationssystemer, som de anvender i både forsvars- og civilteknologi. En P/E-værdi på 47 er også til den høje side, men sammenlignet med andre våbenaktier i Europa, er det lige nu ikke skræmmende. 13 analytikere ser ifølge Tradingview i gns. aktien som knap 8 procent for dyr.
Leonardo
Leonardo er allerstærkest inden for luft- og rumfartsteknologi, især med fokus på avancerede radarsystemer, sensorer og forsvarsteknologi. Deres ekspertise ligger primært i udviklingen af multifunktionelle radarer og kommunikationssystemer, som anvendes både militært og civilt. P/E-værdien på 25 er lavt sammenlignet med flere konkurrenter i Europa, men ifølge Tradingview synes 13 analytikere i gns. stadig, at aktien er knap 13 procent for dyr lige nu.
BAE Systems
Endnu en europæisk våbenaktie med en forholdsvis lav P/E på 25. BAE Systems er allerstærkest inden for forsvarsteknologi, særligt inden for køretøjer, våbensystemer, marinesystemer og cybersikkerhed. Deres produkter og løsninger er stærkt fokuseret på at understøtte moderne militære operationer og sikre national forsvarskapacitet. Ifølge Tradingview ser 15 analytikere i gns. BAE’s aktiekursAktiekursen er et andet ord for prisen på en enkelt aktie i en given, børsnoteret virksomhed. More som fair prissat lige nu.
Saab
Saab er allerstærkest inden for avanceret luftfartsteknologi, forsvarssystemer og marinesystemer, med en særlig ekspertise i at udvikle kampfly, ubåde og radarsystemer. P/E-værdien på 47 er vel okay, men ifølge Tradingview ser 8 analytikere i gns. aktien som 21 procent for dyrt prissat.
Elbit Systems
Her har vi ikke fat i en europæisk, men en israelsk virksomhed. Et land, som er allieret med Europa, og derfor kan komme til at spille en rolle. P/E-værdien lyder på 60, så der er tale om en forholdsvis dyr aktie sammenlignet med indtjening. Analytikerne ser dog aktien som prissat meget højt på nuværende niveauer.
Amerikanske produkter skal ikke udelukkes
Selvom Europa nok vil forsøge at kigge indad og finde leverandører af forsvar og våben inden for egne grænser, er det meget svært at forestille sig, at Europa ikke stadig vil være afhængig af at købe amerikanske produkter på området. Flere amerikanske virksomheder står derfor også stærkt til at tjene på Europas oprustning.
Virksomheder og aktier, der kan udnytte EU’s afhængighed af amerikanske forsvarssystemer
De vigtigste amerikanske forsvarsvirksomheder, der kan drage fordel af Europas afhængighed af amerikanske våben og forsvarsteknologi, omfatter:
Lockheed Martin (LMT)
- F-35 Lightning II er et af de største produkter, som EU-landene vil fortsætte med at købe fra USA. Lockheed Martin er også involveret i missilsystemer, cybersikkerhedsløsninger og rumteknologi, hvilket gør det til en central spiller på området.
Northrop Grumman (NOC)
- Northrop Grumman er førende inden for rumteknologi, missilsystemer og elektronisk krigsførelse. Deres teknologier til satellitkommunikation og autonome systemer vil sandsynligvis fortsat blive efterspurgt i Europa.
Raytheon Technologies (RTX)
- Raytheon er en af de vigtigste leverandører af missilsystemer (f.eks. Patriot), radarteknologi, cybersikkerhedsløsninger og elektronisk krigsførelse, som EU vil fortsætte med at købe.
General Dynamics (GD)
- General Dynamics producerer avancerede ubåde, tunge våbensystemer og cyberforsvarsteknologi, som EU-landene kunne have behov for at importere fra USA.
Boeing (BA)
- Boeing leverer både militære fly, helikoptere og avancerede elektroniske krigsføringssystemer, som EU ikke har tilsvarende kapaciteter til at producere selv.
L3 Harris Technologies (LHX)
- L3 Harris er kendt for sine løsninger inden for kommunikationssystemer, sensorer og radarteknologi, som både bruges i forsvar og civil luftfart, og disse vil fortsat være nødvendige for EU-landene.
Er du mere til ETF’er og investeringsforeninger, kan du læse mere her. Diverse analyser kan du finde her.
Konklusion: Det halter med gode tilbud i Europa
Det er tydeligt at se, at markedet allerede har hamstret våbenaktier i specielt Europa. Eftersom de amerikanske våbenaktier ikke er fulgt med på samme måde, kan det give mening at kigge mod det amerikanske marked og specielt have fokus på virksomheder, som Europa bliver nødt til at handle med, fordi de europæiske virksomheder kommer til kort på specifikke områder. Der findes også flere kandidater på det europæiske marked, som delvist beskæftiger sig med våben og forsvar eller som kan komme til at spille en rolle inden for området. Herunder aktier, som beskæftiger sig med IT- og infrastruktur i den forbindelse.
VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER
Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi.