Hvilken ETF, der passer lige netop til din portefølje, kan være forskellig fra investor til investor. Der er dog alligevel nogle overordnede punkter, du kan følge, når du går på jagt efter din næste ETF, hvis du vil være sikker på, at det er den rigtige.

Der er fem ting, du med fordel bør undersøge, inden du vælger din næste ETF.

  1. ETF’en skal stå på Skats positivliste, fordi den så beskattes som aktieindkomst og ikke den dyrere kapitalindkomst. Den nemmeste måde at finde ud af, om en ETF er på listen, er ved at søge på ISIN-nummeret, som alle ETF’er har, fordi nogle ETF’er på listen ikke er navngivet. Du kan finde Skats positivliste på Skats hjemmeside. Hvis du vil lære mere om skattereglerne for ETF’er, kan du kigge på aktietip.dk’s leksikonside.

2. Årlig omkostning i procent (ÅOP) skal være så lav som muligt. Det er igen en smagssag, hvad man selv føler, er lavt, men som tommelfingerregel betragtes en ÅOP på under 0,5% som lav. Den årlige omkostning er den pris, du betaler til udbyderen af ETF’en eller finansinstituttet for at få lov til at være investeret i den. Prisen beregnes som en procentsats af din samlede investering. Så hvis du har 100.000 DKK investeret i en ETF med en ÅOP på 1,0 procent, så betaler du 1.000 DKK i årlige omkostninger. ÅOP trækkes løbende fra din investering gennem kursreguleringer, så det er sandsynligvis ikke noget, du lægger mærke til. ÅOP er ikke det samme som kurtage og kurtage er ikke inkluderet i beregningen af ÅOP.

3. ETF’en skal være passivt forvaltet, da det historisk slår aktiv forvaltningafkast og omkostninger. Passiv forvaltning betyder, at ETF’en følger et indeks. Det er groft sagt en forholdsvis automatisk proces. Aktiv forvaltning betyder, at en eller flere personer aktivt køber og sælger de aktier, ETF’en indeholder. Aktiv forvaltning kræver derfor flere ressourcer, hvilket også gør det dyrere end passiv forvaltning.

4. ETF’en må ikke have en for stor sporringsfejl (tracking error). Den skal med andre ord følge sit benchmark så præcist som muligt. En ETF vil altid have et mål om, hvor meget afkast, den forventer at generere i løbet af en periode, som typisk er et gennemsnitligt år over en årrække. Hvis en ETF har et benchmark, der er at slå markedet, men den ikke har slået markedet de sidste mange år, så har den ikke fulgt sit benchmark.

5. ETF’en skal være akkumulerende. Det er klart at foretrække, fordi udbytte geninvesteres automatisk og du får mest ud af renters rente-effekten. Det modsatte af akkumulerende er distribuerende. Her betales der udbytte, som du så kan vælge at geninvestere eller gøre noget helt andet med. Når du modtager udbytte, skal du betale udbytteskat. Hvis du geninvesterer udbyttet, skal du desuden betale kurtage igen. Alt dette undgår du med en akkumulerende ETF og derfor er det at foretrække.

Du kan finde information om de forskellige ETF’er rigtig mange steder. En god side til dette er bl.a. justetf.com, hvor du kan slå alle ETF’er op og sammenligne dem med hinanden. På de fleste handelsplatforme vil du oftest også kunne finde en masse information om de forskellige ETF’er. Her på siden har vi også samlet en masse info om ETF’er, som forhåbentlig kan gøre dig klogere.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man købe ETF’er på en aktiesparekonto?

Ja, mange ETF’er kan købes på en aktiesparekonto (ASK), men ETF’en skal stå på Skats positivliste for at være tilladt på kontoen. På aktiesparekontoen beskattes gevinster med en fast sats på 17%, og lagerbeskatningen sker automatisk inden for kontoen — det giver en skattemæssig fordel, der gør ASK til et oplagt valg for mange ETF-investorer.

Hvad er forskellen på fysisk og syntetisk replikering i en ETF?

En fysisk replikerende ETF ejer de faktiske aktier eller obligationer, som indekset består af, mens en syntetisk ETF bruger finansielle kontrakter (swaps) til at efterligne indeksets afkast uden at eje de underliggende aktiver direkte. Fysisk replikering anses generelt for mere gennemsigtigt og indebærer lavere modpartsrisiko, og det er derfor den type de fleste privatinvestorer foretrækker. Man kan se replikeringsmetoden i ETF’ens faktablad (KIID).

Hvad betyder det, at en ETF er lagerbeskattet?

Lagerbeskatning betyder, at man hvert år betaler skat af sin urealiserede gevinst — altså stigningen i ETF’ens værdi — uanset om man har solgt sine andele eller ej. De fleste ETF’er på Skats positivliste er lagerbeskattet som aktieindkomst, hvilket adskiller dem fra aktier, der beskattes ved realisation. Du kan læse mere om reglerne på aktietip.dk’s side om skat af aktier.

Udgivet: 07/08/2024 – Senest opdateret: 21/05/2026

 

VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER

Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi. 

Søg på hjemmesiden