Aktier til 2025: Quantum computing, AI-infrastruktur og kryptovaluta
Husk at læse aktietip.dk’s disclaimer, som du finder i footeren på denne side. Alt indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Skribenten er selv investeret i MicroStrategy, men ingen af de andre aktier som er nævnt i dette indlæg.
2024 var et år med rusk og rav på aktiemarkederne. Noget af det, der virkelig stak af, var aktier inden for kunstig intelligens, atomkraft, krypto og quantum computing, mens andre grupper af aktier også rørte på sig.
Generelt for denne type af aktier (dog ikke alle) gælder det, at de handles op i pris på baggrund af forventninger. Mange af aktierne har med andre ord stadig negativ nettoindtjening og/eller frie pengestrømme.
I dette indlæg kigger vi på fem aktier, som jeg gerne vil understrege, er yderst risikable investeringer. De kan flyve op, men de kan også falde til bunden med et brag. De kan også stige på den lange bane, men rejsen til disse stigninger vil være indbegrebet af meget volatilitet og udsving i aktiekursenAktiekursen er et andet ord for prisen på en enkelt aktie i en given, børsnoteret virksomhed. undervejs.
Applied Digital
Applied Digital Corporation designer, udvikler og driver digitale infrastrukturløsninger og cloud-tjenester inden for højtydende databehandling (HPC) og kunstig intelligens (AI). De tre primære segmenter inkluderer forretningsområderne Datacenter Hosting, Cloud-tjenester og HPC Hosting. APLD har været en pioner inden for adgang til billig elektricitet og infrastruktur til kryptomining. Virksomheden nyder godt af skatteincitamenter og kapacitet til mere energiproduktion gennem sol- og vindfarme. Dette giver APLD en first-mover-fordel i opbygningen af AI-datacentre og positionerer dem til aggressivt at forfølge nye grønmarkedsprojekter.
I følge Marketscreener ejer Nvidia aktier svarende til ca. 3,5% af APLD. Forsinkelser i nogle projekter er dog noget af det, der har gjort andre investorer skeptiske. Potentialet er der, men kan det realiseres?
Reddit Inc
Reddit er steget over 200% i 2024 og er forholdsvis ny på børsen. Ikke desto mindre har selskabet skabt resultater siden noteringen, som har været med til at sende aktien op. Nogle af dem er:
- Daglige aktive brugere (DAUs) steg med 47 % år-til-år til 97 millioner.
- Indtægterne sprang med imponerende 68% til 348 millioner dollars.
- Nettoindkomsten gik fra et tab på 7 millioner dollars for et år siden til et overskud på 29 millioner dollars i det aktuelle kvartal.
- Bruttomarginen steg til 90 %.
Kort sagt leverer Reddit imponerende resultater i sine første måneder som børsnoteret virksomhed.
I starten af 2025 planlægger virksomheden at integrere funktioner baseret på kunstig intelligens (AI), som skal hjælpe brugerne med at opdage nyt indhold på virksomhedens opslagstavler, hvilket vil øge både engagement og annonceindtægter for virksomheden.
MicroStrategy
MicroStrategy er stedet at være, hvis du ønsker eksponering mod kryptovaluta og specielt Bitcoin, uden at købe faktiske Bitcoins. Selskabet har i lang tid investeret en stor del af sin kapital i Bitcoins, hvorfor prisen på en aktie i MicroStrategy ofte bevæger sig med prisen på Bitcoin. Den er fløjet op i 2024, men hvis du stadig tror på medvind til kryptovaluta i 2025, så er MicroStrategy stedet at være.
Rigetti Computing
Her har vi at gøre med en aktie, som er steget (hold nu fast) over 1.600% alene de sidste 12 måneder. Kvantecomputer-bevægelsen er for alvor kommet til syne i 2024, og selvom teknologien forventes først at blive en realitet langt ude i fremtiden (hvis nogensinde), så flokkes investorer for at ramme lige netop dén aktie, der vil komme ud på den anden side som den helt store vinder inden for området. IonQ og D-Wave er andre bud, som du kan læse mere om i denne artikel.
Vertiv Holdings
Vertiv Holdings Co. er en amerikansk multinational virksomhed, der leverer kritisk infrastruktur og tjenester til datacentre, kommunikationsnetværk samt kommercielle og industrielle miljøer.
Vertiv har etableret partnerskaber med førende teknologivirksomheder som Nvidia og Intel for at udvikle avancerede køleløsninger til AI-datacentre.
Virksomheden har også udvidet sin produktportefølje gennem opkøb, såsom erhvervelsen af E&I Engineering Group, der specialiserer sig i elektriske koblingsanlæg og energistyringsløsninger.