A-aktier og B-aktier: Hvad er forskellen?

Sidst opdateret: 23. juli 2026

A- og B-aktier: Hvad er forskellen?

Når du investerer i aktier, støder du ofte på begreber som A-aktier og B-aktier. Men hvad er forskellen på A-aktier og B-aktier egentlig – og har det nogen betydning for din investering? Samtidig er der selskaber, som er noteret på flere børser – fx både i USA og Europa. Her gennemgår vi, hvad du skal vide. Læs mere i aktieleksikon.

Hvad er forskellen på A- og B-aktier?

Den primære forskel mellem A- og B-aktier handler om stemmeret.

• A-aktier har ofte flere stemmer pr. aktie. I mange selskaber har A-aktier f.eks. 10 stemmer, mens B-aktier kun har én.
• B-aktier har typisk lavere stemmeret, men handles ofte i større volumen og kan være mere likvide.

Volumen og likviditet har bl.a. betydning for, hvor nemt det er at købe og sælge en aktie. Højere volumen betyder, at der foretages flere handler, hvilket øger chancen for, at der er nogle, der vil købe eller sælge en aktie til den pris, du selv ønsker at købe eller sælge til.

Nogle selskaber – som fx Novo Nordisk – har kun én aktietype. Andre, som Danske Bank eller Alphabet (Google), har flere.

Stemmeret betyder noget, hvis du vil påvirke selskabets beslutninger – men for de fleste private investorer er det ikke afgørende, da det kræver en voldsomt stor mængde aktier at eje bare en lille procent af en virksomhed. Her vil afkastAfkast er et andet ord for din økonomiske gevinst. Dit afkast er altså, hvor meget din investering er steget eller faldet. More, stabilitet og likviditet ofte være vigtigere.

Skal du vælge A- eller B-aktien?

Det afhænger af dine prioriteter, hvilken aktie du skal vælge. For de fleste investorer er der ikke den store forskel på at vælge den ene fremfor den anden. Oftest vil private investorer dog vælge B-aktien, hvis det er muligt for den virksomhed, de gerne vil investere i.

• Vil du have maksimal indflydelse? Så kan A-aktien være relevant – hvis du har en stor ejerandel.
• Vil du kunne købe og sælge nemt? Så er B-aktien ofte det bedste valg, da den handles hyppigere.

I praksis vælger de fleste private investorer B-aktien, hvis begge er tilgængelige.

Hvad hvis en aktie er noteret på flere børser?

Nogle store selskaber er noteret på flere børser – fx Alibaba (Hongkong og NYSE) eller Shell (London og Amsterdam). Det kaldes en dual listing. Det kan give investorer flere valgmuligheder, men for nye investorer kan det også skabe forvirring.

Hvilken børsBørsen er markedspladsen for handel med fx aktier, ligesom der findes markedspladser for handel med tøj, frugt, genbrugsting osv. More skal du vælge?

Der er flere ting, du bør overveje:

1. Handelsvaluta

• Aktier noteret i fx USA handles i dollar, mens de i Europa i euro, pund eller en anden lokal valuta som danske, svenske og norske kroner. Det kan påvirke din valutarisiko og dit afkastAfkast er et andet ord for din økonomiske gevinst. Dit afkast er altså, hvor meget din investering er steget eller faldet. More, hvis du handler en aktie i en anden valuta og giver dig valutaeksponering.
• Hvis du fx køber aktier i Apple på en amerikansk børsBørsen er markedspladsen for handel med fx aktier, ligesom der findes markedspladser for handel med tøj, frugt, genbrugsting osv. More, men handler i danske kroner via dit danske aktiedepot, så vil din investering også blive påvirket af forskellen på dollar og danske kroner. Det er samme princip, hvis du vil købe et par solbriller i USA, som skal betales med amerikanske dollars. Hvis dollarprisen stiger over for den danske krone, vil solbrillerne blive dyrere og omvendt.

2. Likviditet

• Den børsBørsen er markedspladsen for handel med fx aktier, ligesom der findes markedspladser for handel med tøj, frugt, genbrugsting osv. More med størst handelsvolumen er ofte det bedste valg, da det giver mindre spread (spredning) og nemmere handel. Spredning er forskellen på den pris, du kan købe og sælge en aktie til (kaldes også bid-ask spread).
• Eksempel: Hvis købspris (ask) er 100 kr. og salgspris (bid) er 99,50 kr., er spread 0,50 kr. Det betyder, at hvis du køber aktien til 100 kr. og straks sælger den igen, får du kun 99,50 kr. – altså et tab på 0,50 kr. pga. spreadet.
• For fx Alibaba er der ofte mere likviditet på den amerikanske børsBørsen er markedspladsen for handel med fx aktier, ligesom der findes markedspladser for handel med tøj, frugt, genbrugsting osv. More end i Hongkong. Bl.a. fordi flere investorer handler på New York Stock Exchange-børsen.

3. Skatteforhold

• Nogle lande har kildeskat, du bør kende til.
• Danskere kan fx få problemer med at få refunderet for meget betalt udbytteskat, afhængigt af, hvor aktien er noteret. Du kan læse mere om, hvad udbytteaktier er her.
• Du gør klogt i at holde dig opdateret om disse regler på skat.dk.

4. Adgang via din handelsplatform

• Ikke alle danske platforme tilbyder handel på alle børser. Nogle platforme har kun adgang til visse udenlandske markeder.
• Tjek, hvilke børser din platform dækker, og om der er ekstra gebyrer.

Ofte stillede spørgsmål

Alphabet (Google) har både GOOGL og GOOG – hvad er forskellen?

Alphabet er et godt eksempel på, at aktieklasse-strukturen kan være mere kompliceret end blot A og B. GOOGL (Class A) giver én stemme pr. aktie, mens GOOG (Class C) ikke giver nogen stemmeret overhovedet — og dertil har Alphabet en Class B, der ikke er børsnoteret og kun er tilgængelig for insiders med hele 10 stemmer pr. aktie. For private investorer er den praktiske forskel mellem GOOGL og GOOG typisk minimal, da begge giver eksponering til præcis samme selskab og forretning.

Hvad betyder kildeskat, når man køber en udenlandsk aktie noteret på flere børser?

Kildeskat er den skat, som det land selskabet er hjemmehørende i, trækker på udbyttet, inden det lander på ens konto. Danmark har dobbeltbeskatningsoverenskomster med mange lande — herunder USA — så danske investorer i udgangspunktet kun betaler 15 % i kildeskat af amerikanske udbytter, og den resterende danske aktieskat (typisk 12 %) betales her. Nogle lande trækker dog mere end overenskomsten tilsiger — fx Schweiz med 35 % — og så skal man selv ansøge om refusion i kildelandet, hvilket kan være besværligt. Læs mere om reglerne på aktietip.dk’s side om skat af aktier.

Kan man købe A- og B-aktier på aktiesparekontoen?

Ja — enkeltaktier (både A- og B-aktier) kan som udgangspunkt købes på aktiesparekontoen (ASK), så længe de er optaget til handel på et reguleret marked, fx Nasdaq, NYSE eller Nasdaq Copenhagen. Husk dog at ASK er lagerbeskattet med 17 %, mens et almindeligt aktiedepot giver realisationsbeskatning — det har betydning for langsigtet strategi. Du kan læse mere om reglerne for aktiesparekontoen her.

Udgivet: 30/04/2025 – Senest opdateret: 23/07/2026

 

VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER

Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi.