Et nordisk selskab med finsk pas
Nordea er en nordisk storbank, men selskabet bag aktien er Nordea Bank Abp, og “Abp” er den finske selskabsform, svarende til et dansk aktieselskab. Nordea er registreret i Helsinki, aflægger regnskab i euro og ledes af Frank Vang-Jensen som koncernchef (President and Group CEO). Finansdirektør er Ian Smith.
Nordea-aktien er noteret på tre børser: Nasdaq Helsinki, Nasdaq Copenhagen og Nasdaq Stockholm. Det er præcis den samme aktie på alle tre steder — blot handlet i henholdsvis euro, danske kroner og svenske kroner afhængig af, hvilken børsBørsen er markedspladsen for handel med fx aktier, ligesom der findes markedspladser for handel med tøj, frugt, genbrugsting osv. More man bruger. Køber man Nordea-aktien i København, ejer man en aktie i et finsk selskab. Det har skattemæssige konsekvenser for en dansk aktionær.
Q3 2026: Indtægter op, driftsresultat ned
Nordea offentliggjorde sit regnskab for 3. kvartal 2026 den 15. oktober 2026, underskrevet fra Helsinki. Overordnet set gik det således: de samlede indtægter steg 2 procent år-til-år til 2.968 mio. euro, mens driftsresultatet faldt 4 procent til 1.541 mio. euro. Forskellen mellem de to tal kræver en forklaring, for den fortæller mere om kvartalet end nogen enkelt linje i regnskabet.
Forskellen ligger i nedskrivninger og dagsværdiresultatet
I 3. kvartal 2025 gav nedskrivninger på udlån en indtægt på 19 mio. euro — altså en positiv regnskabspost, fordi banken hentede tidligere hensættelser hjem. I 3. kvartal 2026 vendte det om til en udgift på 74 mio. euro. Nordea oplyser selv, at de 7 basispoint ligger inden for koncernens langsigtede forventning på omkring 10 basispoint. Men skiftet i fortegn mellem de to kvartaler udgør 93 mio. euro i forskel. Nordea forklarer posten med individuelle hensættelser til et mindre antal erhvervskunder samt en lille stigning i de kollektive hensættelser.
Hertil kommer dagsværdiresultatet, som faldt 19 procent til 198 mio. euro mod 245 mio. euro i 3. kvartal 2025. Nordea peger på ekstraordinær rentevolatilitet som årsag. De to poster tilsammen — ændringen i nedskrivninger plus faldet i dagsværdiresultatet — forklarer, hvorfor driftsresultatet faldt, selv om den øvrige forretning var i fremgang.
De øvrige linjer i regnskabet peger i den modsatte retning. Nettorenteindtægterne steg 1 procent til 1.799 mio. euro; Nordea oplyser, at volumenvæksten delvis blev opvejet af lavere udlånsmarginer. Gebyr- og provisionsindtægterne steg 9 procent til 880 mio. euro, med opsparingsindtægter op 14 procent. Formuen under forvaltning nåede 509 mia. euro — det højeste niveau nogensinde, op 13 procent år-til-år. Omkostningsprocenten lå på 45,0 procent mod 45,1 procent et år tidligere. Egenkapitalforrentningen endte på 15,1 procent mod 15,8 procent i 3. kvartal 2025. Indtjeningen pr. aktie (udvandet) var 0,35 euro, et fald på 3 procent.
For de første ni måneder af 2026 under ét lå de samlede indtægter på 8.910 mio. euro mod 8.795 mio. euro i samme periode 2025, og driftsresultatet var 4.783 mio. euro — stort set uændret. Her er det værd at bemærke, at tallene er eksklusiv 190 mio. euro i restruktureringsomkostninger, der blev bogført i 1. kvartal 2026 og behandles som en post, der påvirker sammenligneligheden.
Nordea fastholder sin forventning for 2026: en egenkapitalforrentning på over 15 procent og en omkostningsprocent på 44-45 procent. Målet for 2030 er en omkostningsprocent på 40-42 procent og en egenkapitalforrentning, der ifølge selskabet skal ligge betydeligt højere end de 15 procent, der gælder som minimum gennem hele perioden.
Aktietilbagekøb sat på pause
Kvartalsrapporten indeholdt også en besked, der ikke er et regnskabstal: Nordea sætter aktietilbagekøbAktietilbagekøb betyder, at et selskab bruger penge på at købe nogle af sine egne aktier tilbage. Det er ofte et positivt tegn, fordi det sænker antallet af tilgængelige aktier i markedet, hvilket betyder, at selskabets værdi fordeles på færre aktier. Det får aktiekursen til at stige. Virksomhederne bruger noget af sit overskud til at købe aktierne tilbage. Virksomheden kan enten lægge aktierne på "lager" eller "destruere" dem, så de rent juridisk forsvinder. Oftest er formålet at destrurere dem, da det er den manøvre, som får de tilbageværende aktier til at stige. More på pause. Selskabets egen formulering er, at man afventer afklaring af konsekvenserne for de risikovægtede eksponeringer (“pending clarification of the REA impact”).
Baggrunden er, at Nordea i 2025 ansøgte Den Europæiske Centralbank om godkendelse af nye interne kapitalmodeller for sine erhvervsudlånsporteføljer. De seneste drøftelser med ECB har indikeret, at der vil blive krævet yderligere konservatisme i modellernes output, hvilket vil øge de risikovægtede eksponeringer. Nordea oplyser, at selskabet forstår, at der ikke vil blive truffet afgørelser før 2027. Selskabet skriver samtidig eksplicit, at der ikke er nogen ændring i risikoen eller kreditkvaliteten i de berørte låneporteføljer. Det handler altså om kapitalmodellernes output, ikke om de underliggende lån.
Den egentlige kernekapitalprocent (CET1) lå på 15,8 procent ved kvartalets udgang mod 15,7 procent i andet kvartal, og det er 1,9 procentpoint over det gældende regulatoriske krav på 13,9 procent. Nordea sigter efter en ledelsesbuffer på 150 basispoint over kravet. Kapitalprocenterne for andet og tredje kvartal indregner periodens resultat fratrukket et udbyttefradrag på 70 procent og er betinget af ECB’s godkendelse.
Udbyttepolitikken er uændret: en udbytteprocent på 60-70 procent af årets resultat. Nordea udbetalte et midtvejsudbytte på 0,34 euro pr. aktie i august 2026, besluttet af bestyrelsen den 16. juli 2026.
Nordea-aktien og den finske kildeskat
Fordi Nordea er et finsk selskab, er udbyttet fra aktien et udenlandsk udbytteUdbytte er den del af overskuddet, som en virksomhed udbetaler til deres aktionærer. More. Finland tilbageholder kildeskat, inden pengene når en dansk aktionær. Det adskiller aktien fra de danske selskaber på Nasdaq Copenhagen.
Ifølge den finske skattemyndighed gælder følgende satser for udbytteUdbytte er den del af overskuddet, som en virksomhed udbetaler til deres aktionærer. More til en person, der ikke er skattepligtig i Finland:
- 30 procent som udgangspunkt for privatpersoner.
- 35 procent hvis udbyttet udbetales på en navneregistreret aktie (“nominee-registered share”), og modtagerens identitet ikke kan indberettes til den finske skattemyndighed.
- 20 procent når modtageren er et selskab.
En dobbeltbeskatningsoverenskomst kan nedsætte Finlands sats. Konkret hvad der tilbageholdes for en dansk privatinvestor afhænger af, om aktierne er navneregistrerede, og om ens bank eller mægler er registreret som godkendt formidler hos den finske skattemyndighed. Det er derfor et spørgsmål til ens egen bank, fordi svaret varierer fra depot til depot.
På den danske side oplyser Skattestyrelsens oplysningsskema for udenlandsk indkomst (formular 04.012, version 2026.01), at man i rubrik 496 kan modregne betalt udbytteskat i udlandet — men kun den del, som landet efter overenskomsten har ret til at opkræve. Er der tilbageholdt mere i Finland, end overenskomsten tillader, kan det overskydende beløb ikke modregnes i Danmark. Det skal søges tilbage hos den finske skattemyndighed direkte.
UdbytteUdbytte er den del af overskuddet, som en virksomhed udbetaler til deres aktionærer. More fra noterede aktier beskattes i Danmark som aktieindkomst: 27 procent op til progressionsgrænsen på 79.400 kr. og 42 procent over. På en aktiesparekonto er satsen i stedet 17 procent efter lagerprincippet, og loftet for indskud er 174.200 kr. i 2026. Man kan læse mere om de danske regler for aktiebeskatning på Skat af aktier — hvad skal du vide? og om aktiesparekontoen på aktietip.dk’s side om aktiesparekontoen.
Finanskalenderen frem mod januar 2027
Nordeas finanskalender ser ud som følger: Den 28. januar 2027 offentliggøres regnskabet for 4. kvartal og hele 2026. Årsrapporten ventes i uge 8 2027. Generalforsamlingen holdes den 24. marts 2027, og derefter følger kvartalsregnskaber den 22. april 2027 (1. kvartal), den 15. juli 2027 (halvårsregnskab) og den 21. oktober 2027 (3. kvartal).
Tre ting kan man læse efter i januar-regnskabet: egenkapitalforrentningen for hele 2026 holdt op mod forventningen på over 15 procent, omkostningsprocenten holdt op mod intervallet 44-45 procent, og om der er kommet nyt om ECB’s behandling af de interne kapitalmodeller — det er den afklaring, aktietilbagekøbene afventer.
FAQ
Hvorfor handles Nordea-aktien i København, når selskabet er finsk?
Nordea er noteret på tre børser: Nasdaq Helsinki, Nasdaq Copenhagen og Nasdaq Stockholm. Det er den samme aktie på alle tre — blot handlet i forskellige valutaer. En dansk investor kan købe aktien i danske kroner på Nasdaq Copenhagen, men ejer dermed en aktie i et finsk selskab, Nordea Bank Abp.
Hvad viste Nordeas Q3 2026-regnskab?
De samlede indtægter steg 2 procent år-til-år til 2.968 mio. euro, mens driftsresultatet faldt 4 procent til 1.541 mio. euro. Forskellen skyldtes primært, at nedskrivninger på udlån skiftede fortegn fra en indtægt på 19 mio. euro i Q3 2025 til en udgift på 74 mio. euro i Q3 2026, samt et fald i dagsværdiresultatet på 19 procent. Egenkapitalforrentningen var 15,1 procent og omkostningsprocenten 45,0 procent.
Hvorfor har Nordea sat aktietilbagekøb på pause?
Nordea afventer en afgørelse fra Den Europæiske Centralbank om nye interne kapitalmodeller for erhvervsudlånsporteføljer. Drøftelserne har indikeret, at ECB vil kræve yderligere konservatisme i modellernes output, hvilket vil øge de risikovægtede eksponeringer. Nordea forventer ikke en afgørelse før 2027 og præciserer, at der ikke er sket ændringer i kreditkvaliteten i de berørte porteføljer.
Hvad sker der med den finske kildeskat på Nordeas udbytte for en dansk investor?
Finland tilbageholder kildeskat på udbytteUdbytte er den del af overskuddet, som en virksomhed udbetaler til deres aktionærer. More til udenlandske aktionærer. Den finske skattemyndigheds satser er 30 procent for privatpersoner som udgangspunkt, 35 procent hvis modtagerens identitet ikke kan indberettes, og 20 procent for selskaber. En dobbeltbeskatningsoverenskomst kan reducere satsen. Hvad der konkret tilbageholdes afhænger af depotets opsætning og mæglerens status som godkendt formidler — spørg din bank. Er der tilbageholdt for meget i Finland, skal det overskydende beløb søges tilbage hos den finske skattemyndighed, da det ikke kan modregnes i den danske skat.
Udgivet: 01/11/2026 – Senest opdateret: 01/11/2026
VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER
Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi.
