Skal man købe Novo aktier nu?

Efter en historisk optur drevet af vægttabsmedicin, har violinen de seneste år fået en helt anden lyd. Mange danske investorer har tabt penge, mens andre har lukreret på fald og formået at hoppe med på kortsigtede stigninger. Så, hvordan ser det ud for Novo og skal man købe Novo aktier nu?

Historien kort fortalt

Novo er Danmarks mest værdifulde virksomhed og har i perioder været Europas mest værdifulde virksomhed samt i den absolutte top over mest værdifulde virksomheder i verden. Imponerende, ganske enkelt. De seneste år er der dog kommet grus i maskineriet, og det startede for alvor i slutningen af juni 2024, hvor nedturen begyndte.

Nedturen blev udløst af en kombination af tre ting:

  • Kapacitetsproblemer: Investorerne begyndte at indse, at Novo ikke kunne producere Wegovy hurtigt nok til at mætte efterspørgslen. Det gav plads til konkurrenterne.

  • Konkurrencen bed sig fast: Amerikanske Eli Lilly lancerede deres konkurrent, Zepbound. I løbet af sommeren og efteråret 2024 viste data, at Zepbound vandt markedsandele hurtigere end forventet, ofte fordi Novo ikke kunne levere.

  • Regnskabsskuffelse (Q2 2024): Da tallene for 2. kvartal kom i august 2024, skuffede salget af Wegovy (11,7 mia. kr. mod forventet 13,6 mia. kr.). Det var det første store signal om, at træerne ikke voksede ind i himlen.

Mange havde sat deres lid til Novos nye super-middel, CagriSema. Men da fase 3-data (REDEFINE 1) kom i slutningen af 2024, var resultaterne mere komplekse end håbet. Selvom vægttabet var højt, levede det ikke helt op til de tårnhøje forventninger, og det skabte tvivl om Novos fremtidige pipeline.

I løbet af 2025 intensiverede Eli Lilly priskrigen i USA. For at forsvare deres markedsandel var Novo tvunget til at sænke priserne (lavere realiserede priser) og give større rabatter til de amerikanske sygekasser. Det betød, at selvom Novo solgte mere medicin målt i mængde, tjente de ikke tilsvarende flere penge.

Lige nu – i disse dage – står vi i den foreløbige kulmination på nedturen. Novo Nordisk har netop fremlagt forventningerne til 2026, og det har sendt chokbølger gennem markedet, at de for første gang i 25 år har varslet et fald i omsætningen – blandt mange andre faktorer, naturligvis. Et par dage efter Novos aflæggelse af regnskab, stiger konkurrenten Eli Lilly hele 10% på et positivt regnskab, hvilket kun sætter ild til historien om, det er Novo og ikke selve fedmemarkedet, der er noget galt med.

Markedet straffer lige nu Novo for, at “vækst-historien” er sat på pause. Investorerne venter nu på at se, om den nye pille-baserede medicin (som netop er godkendt i USA) kan vende skuden, eller om Eli Lilly har vundet slaget om fedmemarkedet på den korte bane.

Så derfor, skal man købe Novo aktier nu?

Vi kommer ikke til at give et entydigt svar eller en anbefaling her, men til ren og skær inspiration kan vi sige, at de fleste eksperter anbefaler, at man venter. I slutningen af januar 2026 kom aktien ellers op og kysse kurs 400, og mange investorer troede, at skuden var ved at vende, men efter regnskabsaflæggelsen i starten af februar kom den tilbage under kurs 300 igen. Der er kort sagt meget usikkerhed omkring Novo-aktien netop nu, og ingen ved, hvad man skal forvente af fremtiden.

Hvis du vil have Novo-aktier, skal du gøre op med dig selv, hvilken pris, du synes, er fair at betale for en aktie. Vi tør ikke spå om noget, men aktien har af nogle omgange været helt nede under kurs 290. Taget den nuværende situation i betragtning, ser vi intet til hinder for, at kursen på et tidspunkt kan komme ned i 250. Det er ren og skær gæt, men ikke utænkeligt. Vi tænkte det samme, sidst aktien var under kurs 290, hvorfor vi ikke valgte at købe dengang.

Novo-aktien er altid spændende, når den ser billig ud. Vi kommer ikke til at gøre noget, før den bevæger sig tættere på 250, hvis den nogensinde gør det. Hvis ikke, så er der heldigvis andre steder, der er spændende at kigge imod i disse turbulente tider.

Du kan fx tage et kig på vores analyse af Transocean, som vi har købt en del op i på det seneste, og som vi indtil videre har lavet et afkast på, på over 18% i indeværende år.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Wegovy-pillen, og kan den vende Novos fortunes?

FDA godkendte Novos Wegovy-pille den 22. december 2025 — verdens første godkendte GLP-1-pille til vægttab. I OASIS 4-forsøget viste pillen et gennemsnitligt vægttab på 16,6% ved fuld behandlingsoverholdelse, sammenligneligt med den injicerbare udgave. Pillen blev lanceret i USA i januar 2026 til en listepris på 149 dollar om måneden, og Novo ser den som et vigtigt redskab til at nå patienter, der er afvisende over for sprøjter — men om den reelt kan vende de kommercielle vinde, afhænger af, om markedet tager den til sig i et tempo, der kan modsvare prispresset på injektionerne.

Hvad viser Novos P/E-nøgletal i dag, og er aktien historisk billig?

Per august 2026 handles Novo Nordisk-aktien (NVO på NYSE) til en P/E (pris-til-indtjening) på cirka 14 — et niveau der afspejler markedets afventende holdning til, om væksthistorien kan genstartes. For et selskab der i storhedstiden blev handlet til P/E over 30, er det et markant fald, og det forklarer, hvorfor en del value-orienterede investorer ser aktien som potentielt interessant på det nuværende niveau. Det ændrer dog ikke på, at lav P/E i sig selv ikke er en katalysator — man bør overveje, om indtjeningen er stabil nok til at bære den vurdering fremadrettet. Du kan læse mere om, hvordan man bruger nøgletal i praksis, i vores aktieleksikon.

Hvad med skat — er Novo-aktien bedst placeret på aktiesparekontoen eller i et almindeligt depot?

Som dansk enkeltaktie kan Novo Nordisk-aktien placeres både på en aktiesparekonto (ASK) og i et almindeligt frit depot. På ASK beskattes gevinsten løbende med 17% (lagerbeskatning), mens man i et frit depot betaler 27–42% i aktieindkomstskat ved realisering — til gengæld vokser gevinsten skattefrit frem til salg. Hvilket valg der er bedst afhænger af tidshorisont og om man har plads inden for ASK-loftet — læs mere om reglerne på vores side om skat af aktier.

Udgivet: 05/02/2026 – Senest opdateret: 10/08/2026

 

VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER

Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi. 

Søg på hjemmesiden