Husk at læse vores disclaimer. Det er vigtigt, at du læser alt på vores side som inspiration og ikke som anbefalinger til, hvordan du skal investere.

FLSmidth-aktien

Vi anskaffede os af to omgange i efteråret 2022 og starten af 2023 en håndfuld FLSmidth aktier (FLSmidth & Co.) til en GAK på 218,86 kroner. Herefter solgte vi løbende ud på kurs 312,80, 260,40 og den største luns på 372. En gevinst på knap 55 procent over en periode på godt halvandet år. Taget i betragtning, at FLSmidths seneste top var 294,40 kroner tilbage i maj 2024, svarende til et fald på knap 16 procent til nuværende kurs, er vi rimelig tilfredse. Siden vores sidste og største luns blev solgt til kurs 372, er FLS nede med knap 11 procent.

Vi solgte, fordi vi mente, at FLS’s kurs ikke længere kunne regnes hjem. Vi vil gerne holde alle vores investeringer i så lang tid som muligt, men når de bryder en grænse, som vi mener, gør den for dyr, så sælger vi noget eller det hele afhængig af, hvor dyr aktien er blevet, og om vi mener, vi kan finde bedre (og mere oplagt) værdi for pengene andre steder. Jo dyrere, den bliver, jo mere sælger vi.

FLS er en fantastisk virksomhed og vi er slet ikke færdige som investorer, selvom vi i sin tid solgte alt. Der er et fremragende, langsigtet potentiale, men dens cykliske natur betyder også, at aktiekursen naturligvis kan svinge meget. Vi vil aldrig anbefale andre at hoppe ud og ind af aktier, man ser et langsigtet potentiale i. Her vil vi altid anbefale at smide nøglen væk, blive hængende og ignorere diverse udsving. Vi har før haft succes med at time kursudviklingen for udvalgte aktier, men vi mestrer på ingen måde teknikken. Den er absolut ikke bullet proof.

SP Group købte vi fx i kurs 189,20 og solgte i kurs 266,50. Den faldt lidt tilbage og er efterfølgende steget til kurs 322. Vi syntes, den var for dyr, men det gjorde markedet ikke. Senest har vi taget en pause i DSV, selvom vi er meget positivt stemte over for aktien på den lange bane. Lige nu er den bare for dyr til os. Vi har skrevet lidt om det her.

FLS’s P/E-værdi er lige nu nede på omkring de 28. Det er ikke lavt, men alligevel noget lavere end det niveau, den har ligget på siden 2020. Ifølge TradingView har 12 analytikere en dækning af aktien, som de i gennemsnit vurderer til at skulle op omkring kurs 397, svarende til en stigning på knap 20 procent fra nuværende kurs. Vi ser personligt ikke lige så optimistisk på kurspotentialet. Vi ser en sand værdi for FLS ligge omkring kurs 346, svarende til små 4 procent over nuværende niveau.

Køb FLSmidth aktie nu?

Hvis investeringscasen er stærk nok, er vi tilbøjelige til at købe aktier, hvor deres sande værdi ifølge os er tæt på deres nuværende kurs. Og selvom FLS er en god virksomhed, vi gerne vil ind i igen, så mener vi stadig, at niveauet netop nu er for dyrt. Casen er ikke stærk nok til, at vi hopper ind på nuværende niveau. Det er jo et sats, hvis man sidder og venter på den måde. Aktien risikerer at løbe fra os. Det er sket mange gange før, skulle vi hilse og sige. Når eller hvis aktien bevæger sig ned under kurs 300, sidder vi sandsynligvis klar til at slå til. Det svarer til, at vi ser et kurspotentiale på omkring 15 procent, hvilket stadig ikke er meget. Ideelt set skal den længere ned, men hvor vi nu holder løbende øje med FLS, vil vi holde meget øje, når/hvis den falder under kurs 300. I mellemtiden kan de naturligvis komme med regnskab eller udmeldinger, som får aktien til at brage op, og så bliver regnestykket måske anderledes.

Kort og godt har FLS i vores optik bevæget sig ned i et niveau, der begynder at ligne noget. Det er dog endnu ikke så billigt, at vi kaster alt, hvad vi har og slår til. Vi venter lige og ser, om den ikke skal lidt længere ned.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er der sket med FLSmidth siden artiklen blev skrevet?

Meget har ændret sig. FLSmidth solgte i oktober 2025 sin cementforretning og er nu rendyrket mineselskab — en strategisk transformation, der har løftet aktiekursen markant fra de niveauer, der omtales i artiklen. Selskabet fik samtidig ny CEO i februar 2026 (Toni Laaksonen), og 2025-årsrapporten viste en justeret driftsmargin på 15,9 procent, over den øvre ende af selskabets egen guidance. Grænsen på kurs 300, der nævnes i artiklen som et oplagt indgangspunkt, passerede aktien for længst — i modsat retning.

Hvad er FLSmidths guidance for 2026?

I forbindelse med de foreløbige 2025-tal offentliggjorde FLSmidth sin 2026-guidance: organisk vækst på minus 1 til plus 4 procent og en justeret driftsmargin på 15,5 til 16,5 procent, ifølge selskabets IR-side. Det er en lidt bredere ramme end tidligere, og den nedre ende afspejler usikkerhed om makro og valuta — men marginniveauet er markant højere end de niveauer, FLSmidth opererede på, da artiklen var aktuel. Selskabet har desuden annonceret et nyt aktietilbagekøbsprogram på op til 1 mia. kr.

Hvordan beskattes gevinster fra FLSmidth-aktier?

Gevinster fra danske børsnoterede aktier som FLSmidth beskattes som aktieindkomst: 27 procent op til bundgrænsen (2026: 63.400 kr. for enlige) og 42 procent af det, der overstiger den. Holder man aktien på en aktiesparekonto (ASK), er satsen 17 procent, men loftet for indskud er 166.200 kr. i 2026. Du kan læse mere om reglerne i vores guide til skat af aktier.

Hvem er FLSmidths nye topchef, og hvad betyder skiftet?

Toni Laaksonen tiltrådte som administrerende direktør den 4. februar 2026, efter at forgængeren Mikko Keto meddelte sin afgang i november 2025. Laaksonen kom til FLSmidth i juni 2025 som chef for Service-forretningen — den division, der tegner sig for ca. 60% af selskabets omsætning — og kender dermed kerneforretningen godt inden overtagelsen. Det kan man læse mere om på FLSmidths egne investor-sider.

Skiftet signalerer en overgang fra omstrukturering til vækst — bestyrelsen valgte bevidst en profil med service- og salgsfokus, som skal omsætte det slanke, rene mine-selskab til konkret toplinjevækst.

Er FLSmidth nu mere eller mindre cyklisk efter cement-salget?

På overfladen er selskabet mere fokuseret — men ikke nødvendigvis mindre cyklisk. Cement-forretningen var selv konjunkturfølsom, og minesektoren er i høj grad styret af råvarepriser og investeringscyklusser. Selskabet har dog øget andelen af serviceindtægter, som er mere tilbagevendende end salg af nye anlæg — og Service-segmentet tegner sig nu for størstedelen af omsætningen ifølge Saxo Markets. En højere serviceandel dæmper typisk de cykliske udsving en smule, men FLS er stadig grundlæggende eksponeret mod minetaktivitet og metalpriser.

Hvad er FLSmidths finansielle udsigter for 2026?

FLSmidth meldte i forbindelse med de foreløbige 2025-tal ud, at man for 2026 forventer organisk vækst på -1 til +4% og en justeret driftsresultat-margin (EBITA) på 15,5-16,5%. Analytikere følger aktien med et gennemsnitligt kursmål på ca. 596 kr. ifølge Nordnet — og Barclays hævede i maj 2026 kursmålet til 600 kr. med en positiv anbefaling. Guiden er relativt bred og afspejler den usikkerhed, der stadig knytter sig til global minenvestering og valutamodvind.

Udgivet: 16/09/2024 – Senest opdateret: 15/07/2026

 

VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER

Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi. 

Søg på hjemmesiden