Tobias Storm aktier og strategi

sin YouTube-kanal deler tidligere pokerspiller og psykolog Tobias Storm ud af tips og tricks om hans måde at investere på. En måde, der ikke er så atypisk endda, men som rummer en blanding af forskellige investeringsstrategier.

Markedspsykologi som drivfaktor

Tobias Storm bruger efter eget udsagn sin erfaring med poker og psykolog til at investere i aktier. Det vil sige, at han er interesseret i at udnytte markedets frygt for at tabe penge, som nogle gange kan være meget irrationel. Noget, Mohnish Pabrai har skrevet meget om i sin bog “The Dhandho Investor”, hvor han bl.a. skriver, at Wall Street handler utroligt nervøst og har en meget irrationel tilgang til risikostyring, som desuden kan være meget kortsigtet. Noget, den langsigtede investor kan tage bestik af.

Investorens psykologiske bias

Daniel Kahneman er en af fædrene til det stigende fokus på markedspsykolog de seneste mange år. Teorier, som går på, at vi som mennesker helt ubevidst påvirkes af forskellige psykologiske mekanismer, når vi handler med aktier. En af de mest kendetegne er den såkaldte “ejerskabseffekt”, som har den udfordring, at det gør det svært at vurdere aktier objektivt.

Eksempel på aktier

Et nyligt eksempel på en aktie, som har været udsat for markedets irrationelle frygt, er UnitedHealth. En højstående direktør blev skuddrabt på åben gade og virksomheden oplevede generelt massiv modvind i USA. Investorerne blev bange og solgte ud. Aktien er nede med over 35 procent i indeværende år, men siden august er den oppe med over 50 procent – hovedsageligt drevet af de regnskaber, som selskabet har fremlagt.

Pointen med at udnytte markedets irrationelle frygt er lige netop at finde aktier, som falder af en grund, der rationelt og objektivt set ikke er berettiget. Det kan nogle gange være svært at forudsige og ingen kan spå om fremtiden for en virksomhed, men der kan opstå huller, hvor aktier falder mere, end hvad godt er. Risikoen er dog, at der er tale om en faldende kniv, som fortsætter ned.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Tobias Storms Aktie-Community, og hvad koster det?

Ud over sin gratis YouTube-kanal driver Tobias Storm et betalt investerings-community på platformen Skool, hvor medlemmer kan følge hans portefølje og handler i realtid. Adgangen koster ca. 95 kr. om måneden uden binding, og der er en gratis prøveperiode på 7 dage ifølge hans egen hjemmeside.

Hvad er en “faldende kniv”, og hvorfor er det risikabelt?

En faldende kniv er betegnelsen for en aktie, man forsøger at købe midt i et kraftigt fald — i troen på at bunden er nået. Risikoen er, at aktien fortsætter nedad, og at man ender med at købe ind i en vedvarende nedtrend frem for en midlertidig overreaktion. Tobias Storms strategi handler netop om at skelne imellem de to: irrationelle fald, der kan give muligheder, og reelle strukturelle problemer, der bør holde en på sidelinjen.

Hvad er “ejerskabseffekten”, og hvordan påvirker den din investeringsbeslutning?

Ejerskabseffekten er et begreb fra adfærdsøkonomi, der beskriver, at vi typisk tillægger noget, vi allerede ejer, en højere værdi end markedet gør — blot fordi vi ejer det. For investorer betyder det, at man kan have svært ved at sælge en aktie med tab, selv når de objektive data taler imod at beholde den. Du kan læse mere om psykologiske bias og andre centrale begreber i Aktietip.dk’s aktieleksikon.

Udgivet: 24/10/2025 – Senest opdateret: 06/08/2026

 

VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER

Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi. 

Søg på hjemmesiden