Tjen en million på aktier: Findes der en opskrift?

Det korte svar er “nej”. Det længere svar er, at du ved at bygge den rette aktieportefølje, kan tage højde for både risiko og potentielt store afkast. Grunden til, at svaret er nej, er, at ingen kan sige noget om, hvor aktiemarkedet bevæger sig hen i fremtiden. Hvis vi lader historien diktere, kan vi dog se, at aktiemarkederne stiger over tid. Der vil være bump på vejen (nogle større end andre), men over tid vil en bred aktieportefølje med al sandsynlighed stige.

“Tjen en million på aktier” er derfor en meget tillokkende sætning, som kræver en del forklaring. Ja, det kan sagtens lade sig gøre, men det sker ikke over en nat, hvis du fx starter med at investere 5.000 kr. Hvis du investerer for 500.000 kr., er der større chance for, at du tjener en million hurtigere.

Investér i indeks

Indeksinvestering er populært og for de fleste investorer nok den smarteste vej til at lave gode afkast. Passiv indeksinvestering har vundet meget ind på det seneste, og det er der en god grund til. Du kan sprede din risiko og omkostningerne er begrænsede.

Byg en stabil bund og fyld resten med højere risiko

De fleste eksperter vil sige, at indeksinvestering vil være nok for de fleste. Meget få af os har tid, viden eller overskud til at sætte os ind i enkelte selskaber og lade deres forretning bestemme, om vi står tilbage med mere eller mindre end det, vi investerede. Enkeltaktier er høj risiko.

Som hovedregel bør man bygge en stabil bund. Det vil sige, at over halvdelen af ens portefølje investeres i noget, der følger verdensindekset – med eller uden nye markeder. ETF’er og investeringsforeninger er din smutvej til dette. De resterende procent af din portefølje kan du bruge til at øge din risiko. Risikoen kan øges med ETF’er eller investeringsforeninger, som følger mindre indeks inden for specifikke områder. Her vil du stadig have noget spredning, men også have øget din risiko ift. en investering i verdensindekset.

Tjen en million på aktier som de mest succesfulde investorer

De mest succesfulde investorer igennem tiden (bl.a. Warren Buffett) har fulgt samme opskrift. En opskrift, der vil være for risikabel for de fleste amatørinvestorer. Disse succesfulde investorer investerer størstdelen af deres penge i deres bedste idéer. Med andre ord består en meget stor del af deres portefølje af meget få virksomheder. De virksomheder, de har allermest tiltro til.

Mangler du mere inspiration?

Aktiebogen med den tillokkende titel, “Tjen en million på aktier”, findes her. Hvis du vil investere i indeks, har vi samlet nogle af de bedste ETF’er her.Udgivet: 29/05/2025 – Senest opdateret: 29/05/2025

 

VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER

Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi. 

Søg på hjemmesiden