Risiko er, med hvor stor sikkerhed du kan forudsige dit fremtidige afkast. Hvis det er meget svært at forudsige, er din risiko høj og hvis det er meget nemt at forudsige, er din risiko lav. Det er også derfor, at risiko ved investering i aktier er et centralt emne for enhver investor. Inden for aktieinvestering er der dog forskellige tilgange, strategier og investeringsprodukter, du kan benytte dig af, og som vil minimere din risiko, hvis det kun handler om aktier. Nogle af kodeordene er spredning/diversifcering og tidshorisont. Ofte siger man også, at højere risiko er ensbetydende med potentielt højere afkast, mens lavere risiko er ensbetydende med potentielt lavere afkast.

Tidshorisont for aktieinvestering

Størrelsen på din risiko afhænger bl.a. af den tidshorisont, du investerer i. Altså, om du vil være investeret i noget specifikt i 1, 2, 5, 10 eller 30 år. Som hovedregel vil en lang tidshorisont minimere din risiko, mens en kort tidshorisont vil øge din risiko. Selvom fortiden aldrig kan være belæg for, hvad fremtiden bringer, er årsagen, at aktiemarkedet historisk har rettet sig ind og indhentet eventuelle fald, der har måtte være på vejen. Internet-boblen, 9/11, Finanskrisen, Coronakrisen og Ruslands invasion af Ukraine for bare at nævne de seneste. Ud fra idéen om, at aktiemarkedet “kommer sig” efter perioder med fald, er der derfor mindre risiko ved at være investeret på den lange bane fremfor den korte, hvor meget kan ske. Af samme årsag vil de fleste eksperter sjældent råde folk til at investere i aktiemarkedet, hvis deres tidshorisont er under fem år og specielt hvis det er penge, de planlægger at bruge om fem år. Læs mere i investering for begyndere.

Spredning eller diversificering

Spredning/diversificering handler om at investere i flere forskellige slags aktier. Det kan være aktier i forskellige lande, inden for forskellige sektorer, med forskellige størrelser osv. Som hovedregel begrænser du din risiko, jo mere du spreder dine investeringer, mens du øger din risiko, jo mere koncentrerede dine investeringer er. Se diversificering som risikostyringsværktøj for kildehenvisning. Hvis du kun har nogle få aktier inden for nogle få, specifikke områder, er dine samlede investeringer meget afhængig af, hvordan de klarer sig. Hvis du til gengæld har spredt dine investeringer ud på flere heste, kan nogle aktier dække ind for andre, når det går godt for den ene men dårligt for den anden. Et klassisk eksempel er forskellen på, hvordan aktier i flyselskaber og aktier i olieselskaber klarer sig, når olieprisen stiger. Flyselskaberne klarer sig ikke godt, fordi det øger prisen på den brændstof, de skal bruge, mens olieselskaberne klarer sig godt, fordi de tjener mere på den olie, de sælger. Hvis du har begge typer af aktier i sådan en situation, kan det godt være, at dine flyselskabsaktier falder i værdi, men til gengæld har du også olieselskabsaktierne, som stiger. Samme (meget forsimplede) eksempel kan også overføres til geopolitiske begivenheder, som kan påvirke aktier i nogle lande mere end andre.

Risikobarometeret — risiko ved investering i aktier og fonde

Jeg har tilladt at lave noget, jeg vil kalde et “risikobarometer”. Dette er udelukkende for at simplificere de forskellige niveauer af risiko, der er forbundet med at investere i forskellige typer af aktieinvesterings-produkter. Optioner, gearing o.l. er ikke inkluderet. Barometeret går fra “lavest risiko” til “højest risiko” og så er det vigtigt at understrege, at det er meget overordnet. De tre punkter nedenfor kunne sagtens brydes ned til yderligere underpunkter på barometeret såsom aktiv forvaltning, likviditet osv. Jeg har dog valgt at holde det simpelt.

Brede indeksfonde fx i form af ETF’er og investeringsforeninger

En af de smarteste måder at minimere sin risiko på er ved at investere i brede indeksfonde. Det vil sige fonde, som er passivt forvaltet og som følger et bredt indeks. Passiv forvaltning betyder, at man “følger noget andet”. Det kunne fx være udviklingen på C25-indekset. Formålet er ikke (som ved aktiv forvaltning) at forsøge at slå markedet ved at håndplukke de aktier, fonden tror mest på. Historisk set har passiv forvaltning desuden slået aktiv forvaltning. Det er med andre ord meget få mennesker, som er i stand til at udvælge aktier, som klarer sig bedre end markedet. De bredeste indeksfonde du kan investere i er dem, der følger verdensindekset. På denne side om ETF’er og denne side om investeringsforeninger, kan du se nogle forslag.

Temafokuserede fonde i form af fx ETF’er og investeringsforeninger

Hvis du vil tage skridtet videre og øge din risiko en smule, findes der fonde, som investerer inden for specifikke områder. Disse områder kan være baseret på mange forskellige ting, herunder specifikke sektorer, kontinenter, lande, industrier/brancher, virksomhedsstørrelser og meget mere. Du vil stadig have en håndfuld forskellige aktier, men de vil være inden for et specifikt område, hvilket også gør din investering mere risikabel, fordi du er meget udsat over for alt det, der kan påvirke lige netop det område, du er investeret i. Nogle af de mest populære i nyere tid er temaspecifikke fonde, som investerer inden for forsvars-/våbenaktier, teknologiaktier, kusnstig intelligens, automatisering, grøn energi og elbiler.

Enkeltaktier

Enkeltaktier er sidste stop på risikobarometeret, fordi det betegnes som det mest risikable at investere i. Ved at investere i enkeltaktier, sætter du din lid til, at lige netop de aktier, du har valgt, kommer til at klare sig godt. Mange vil sammenligne, hvordan de klarer sig, med hvordan verdensindekset har klaret sig. Hvis de har klaret sig dårligere ved selv at håndplukke enkeltaktier, hvad er så pointen med at købe enkeltaktier, når man i stedet kan lægge sig i en bred indeksfond, der alligevel klarer sig bedre?

Inden for kategorien “enkeltaktier” findes der også aktier, der karakteriseres som enten defensive, sensitive eller cykliske. Nogle virksomheder har enorme pengestrømme, stor likviditet og udbetaler stort udbytte, hvilket af mange anses som en mindre risikabel type af aktier at være investeret i, end fx en nyopstartet virksomhed, som endnu ikke tjener penge, men har en god idé.

Spredning er redning, men ikke ensbetydende med højere afkast

Spredning er redning. Det er svært at komme udenom. Når du investerer, gør du klogt i at forholde dig til, hvilken risiko du ønsker at påtage dig. Men selvom spredning er redning, er det ikke spredning, verdens mest succesfulde investorer gennem tiden har tjent sine penge på. Det er derimod få aktier, som har trukket læsset. Warren Buffett er det bedste eksempel. Selvom han har haft mange aktier igennem Berkshire Hathaway, har en meget lille håndfuld næsten altid fyldt størstedelen af hans portfølje. Det bedste eksempel er Apple, som han i mange år havde mere end halvdelen af sine investeringer i. I flere år stod kun fire aktier for over 75% af hans samlede portefølje. Det har været et gentagende mønster for hans tilgang, ligesom det har været et gentagende mønster for mange andre succesfulde investorer, der har klaret sig godt igennem tiden.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på systematisk og usystematisk risiko?

Systematisk risiko er den risiko, der påvirker hele markedet på én gang — fx en finanskrise, rentestigninger eller en pandemi — og som ikke kan fjernes ved diversificering. Usystematisk risiko er derimod selskabs- eller sektorspecifik, fx at en enkelt virksomhed taber et vigtigt marked, og den kan reduceres markant ved at sprede sine investeringer på tværs af sektorer og lande. Skelnen er central at forstå, fordi diversificering kun hjælper mod den ene type risiko. Læs mere i Aktieleksikon.

Hvordan påvirker risiko den skattemæssige behandling af mine investeringer?

Risikoprofilen på ens investeringer hænger indirekte sammen med skattestrukturen: ETF’er og akkumulerende fonde — som ofte bruges til bred, lavrisiko-eksponering — er lagerbeskattet i Danmark, mens enkeltaktier i et almindeligt depot er realisationsbeskattede. Det betyder, at man med lagerbeskatning betaler skat hvert år uanset om man har solgt, hvilket kan påvirke likviditeten, særligt i et år med store urealiserede gevinster. Læs mere om skat af aktier og fonde her.

Kan man reducere risikoen ved at investere løbende frem for på én gang?

Ja — løbende investering, også kaldet “cost averaging” eller månedlig opsparing, betyder at man køber ind på forskellige kursniveauer over tid, så man undgår at lægge hele beløbet ind på et uheldigt tidspunkt lige før et kursfald. Metoden reducerer den såkaldte timingrisiko og egner sig godt til investorer med en lang tidshorisont, som ønsker at nedbringe effekten af kortsigtede kursudsving. Det er også grundtanken bag mange af de automatiske opsparingsordninger, som mæglere som Nordnet og Saxo tilbyder.

Hvad er forskellen på systematisk og usystematisk risiko?

Systematisk risiko er den risiko, der påvirker hele markedet på én gang — fx en finanskrise, renteændringer eller en pandemi — og som ikke kan diversificeres væk. Usystematisk risiko er derimod den risiko, der er knyttet til et enkelt selskab eller en enkelt sektor, og som netop kan reduceres markant ved at sprede sine investeringer på tværs af aktier, lande og brancher. Det er primært den usystematiske risiko, diversificering beskytter mod — den systematiske risiko lever enhver investor med, uanset hvor bredt man spreder.

Kan man investere i aktier med lav risiko via en aktiesparekonto?

Aktiesparekontoen (ASK) ændrer ikke selve investeringsrisikoen — den handler om beskatning, ikke om hvor meget kursen kan svinge. Det man kan gøre via ASK er at placere brede, lavomkostnings-ETF’er eller indeksfonde, som i sig selv er blandt de mindre risikofyldte måder at investere i aktier på. Læs mere om reglerne og mulighederne på aktietip.dk’s side om aktiesparekontoen.

Hvornår er risikoen ved enkeltaktier større end ved indeksfonde?

En enkeltaktie kan i teorien falde til nul — fx hvis selskabet går konkurs — mens en bred indeksfond sjældent vil kollapse totalt, fordi den er spredt over mange selskaber. Jo mere koncentreret en portefølje er i få aktier eller én sektor, jo større er den usystematiske risiko. Vil man vide mere om, hvordan man konkret udvælger og sammenligner indeksfonde, er guiden til at finde den bedste ETF et godt udgangspunkt.

Udgivet: 19/12/2024 – Senest opdateret: 15/07/2026

 

VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER

Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi. 

Søg på hjemmesiden