Investeringsforeninger og ETF’er minder meget om hinanden, og begge er populære måder at sprede sin investering på. Princippet er, at du investerer i en pulje af mange forskellige aktier. På den måde får du en masse spredning for et mindre beløb, end hvis du selv skulle ud og investere i dem alle enkeltvis. Investeringsforeningen stiger bl.a. efter, hvor godt de forskellige aktier i denne pulje klarer sig tilsammen.

Hvis du vælger distribuerende investeringsforeninger, som er danske, skal du først betale skat, den dag du sælger – det vil sige én gang (foruden udbytte, som du løbende betaler skat af. Dette fratrækker din bank eller handelsplatform dog automatisk fra dit aktiedepot). Distribuerende betyder, at der betales udbytte. Udbytte er en del af virksomhedernes overskud, som de hvert år udbetaler til deres aktionærer. Det er dog ikke alle virksomheder, som betaler udbytte.

Månedsopsparingen er perfekt til distribuerende investeringsforeninger, fordi du kan bruge månedsopsparingen på dit normale aktiedepot. Med månedsopsparingen kan du spare kurtage på dine handler, så ved at sætte den til automatisk at investere i distribuerende investeringsforeninger hver måned, vil du meget billigt og helt automatisk kunne øge dine investeringer uden at skulle løfte en finger.

Der findes mange forskellige investeringsforeninger at vælge imellem. Nedenfor har vi fremhævet fire, som kan være nogle gode bud. Læs mere i de bedste investeringsforeninger. Husk altid at læse vores disclaimer og se alle vores opslag herinde som inspiration, og ikke som anbefalinger til at investere i noget bestemt.

  • Danske Invest Global Indeks, klasse DKK d. ISIN: DK0010263052. ÅOP: 0,40%.

    Denne investeringsforening findes også i en akkumulerende version, så vær opmærksom på det, hvis du vælger at investere i den. Den følger MSCI World-indekset og dermed udviklingen i 23 udviklede lande. God global spredning svarende til verdensindekset.

  • Sparinvest INDEX Globale Aktier KL. ISIN: DK0060747822. ÅOP: 0,50%.

    Her får du foruden eksponering mod 23 udviklede markeder også eksponering mod nye markeder (emerging markets).

  • Danske Invest USA Indeks, klasse DKK d. ISIN: DK0010257757. ÅOP: 0,35%. 

    Her får du en investeringsforening, som på mange måder minder om de populære S&P 500-ETF’er. Så hvis du vil have eksponering mod de største virksomheder i USA og samtidig slippe for lagerbeskatning, så kan du kigge nærmere på denne investeringsforening som et bud.

  • Sparindex INDEX OMX C25 KL. ISIN: DK0060442556. ÅOP: 0,30%.

    Her får du eksponering mod C25-indekset, som består af de 25 største, børsnoterede virksomheder i Danmark. Hvis du vil investere i det danske marked, kan du kigge på den.

 

Ofte stillede spørgsmål om investeringsforeninger

Kan man lægge disse investeringsforeninger ind på sin aktiesparekonto?

Ja, alle fire foreninger er aktiebaserede og kan købes på en aktiesparekonto (ASK). Men her forsvinder en af de primære fordele ved distribuerende investeringsforeninger: realisationsbeskatningen gælder kun på et normalt aktiedepot — på ASK bliver alt lagerbeskattet med 17%, uanset om man ejer en distribuerende investeringsforening eller en ETF. Derfor giver det typisk mest mening at placere distribuerende investeringsforeninger på et almindeligt depot og bruge ASK til ETF’er eller akkumulerende fonde, hvor lagerbeskatningen alligevel er uundgåelig.

Hvad er forskellen på Sparinvest INDEX Globale Aktier KL og Danske Invest Global Indeks?

Den vigtigste forskel ligger i markedsdækningen. Danske Invest Global Indeks følger MSCI World-indekset og dækker dermed kun 23 udviklede lande. Sparinvest INDEX Globale Aktier KL investerer derimod i både udviklede markeder og nye vækstmarkeder (emerging markets), og inkluderer desuden small cap-aktier — man får altså en bredere global eksponering for de ekstra 0,10 procentpoint i årlige omkostninger. Hvilken der passer bedst afhænger af, om man ønsker eksponering mod markeder som Kina, Indien og Brasilien.

Hvad er ÅOP, og hvorfor er det vigtigt, når man sammenligner investeringsforeninger?

ÅOP står for “årlige omkostninger i procent” og angiver den samlede pris for at eje en investeringsforening — inklusiv administration og handel. En forskel på blot 0,20 procentpoint lyder lille, men over 20-30 år kan det trække mange tusinde kroner ud af afkastet via renters rente-effekten. De fire foreninger i artiklen har ÅOP på 0,30–0,50%, hvilket er lavt sammenlignet med aktivt forvaltede fonde — læs mere om, hvad man bør kigge efter, i guiden de bedste investeringsforeninger.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man bruge månedsopsparingen på disse foreninger via aktiesparekontoen?

Månedsopsparingen er velegnet til distribuerende investeringsforeninger — men den fungerer bedst på et almindeligt aktiedepot, ikke på aktiesparekontoen. På aktiesparekontoen (ASK) gælder lagerbeskatning med 17% uanset fondstype, hvilket fjerner en af de primære fordele ved distribuerende foreninger: realisationsbeskatningen. Har man endnu ikke fyldt sit ASK op (indskudsloftet er 174.200 kr. i 2026 ifølge Skattestyrelsen), kan man med fordel reservere ASK-pladsen til ETF’er eller akkumulerende fonde og bruge månedsopsparingen på et normalt depot til de distribuerende foreninger. Læs mere om reglerne på vores side om skat af aktier.

Er disse investeringsforeninger aktivt eller passivt forvaltede?

Alle fire foreninger i artiklen er passivt forvaltede indeksforeninger — de følger et bestemt indeks (fx MSCI World eller C25) og forsøger ikke at slå markedet via aktive stock-picks. Det er den primære årsag til de lave årlige omkostninger (ÅOP) på 0,30–0,50%. Passiv forvaltning betyder, at foreningen blot køber de aktier, indekset indeholder, i de vægte indekset foreskriver — og at ens afkast dermed vil følge markedet tæt, fratrukket omkostningerne. Vil man forstå forskellen mellem indeksforeninger og ETF’er nærmere, kan man starte med vores introduktion til ETF’er.

Planlægger regeringen at ændre reglerne for aktiesparekontoen?

Ja — den danske regering har i juni 2026 fremlagt planer om at hæve indskudsloftet på aktiesparekontoen markant til 500.000 kr., ifølge Dansk Erhverv. Ændringen kræver lovgivning, og der er endnu ikke fastsat en ikrafttrædelsesdato, så de gældende regler — herunder loftet på 174.200 kr. i 2026 — gælder indtil videre. Det kan dog have betydning for, hvor meget man vælger at placere i distribuerende investeringsforeninger kontra på ASK fremadrettet, hvis loftet hæves kraftigt.

Udgivet: 30/08/2024 – Senest opdateret: 15/07/2026

 

VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER

Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi. 

Søg på hjemmesiden