Husk at læse vores disclaimer.

Forskellen på passive investeringsforeninger og ETF’er: Hvad skal du vælge?

Når det kommer til passiv investering, er to af de mest populære valgmuligheder passive investeringsforeninger (også kaldet indeksfonde) og ETF’er (Exchange Traded Funds). Begge investeringsformer giver investorer mulighed for at opnå brede eksponeringer til markedet med lave omkostninger, men der er nogle vigtige forskelle. I denne artikel dykker vi ned i forskellen mellem passive investeringsforeninger og ETF’er, så du bedre kan vælge, hvad der passer bedst til dine investeringsbehov.

Hvad er en passiv investeringsforening (indeksfond)?

En passiv investeringsforening, også kendt som en indeksfond, er en type investeringsfond, der har til formål at spejle et specifikt marked eller indeks, som fx det danske OMX C25, det amerikanske S&P 500 eller globale indeks som MSCI World. I modsætning til aktivt forvaltede fonde, hvor en porteføljeforvalter aktivt vælger aktier, følger en passiv investeringsforening blot et foruddefineret indeks.

Fordele ved passive investeringsforeninger:
  • Lave omkostninger: Da forvaltningen er passiv, er omkostningerne typisk lavere end i aktivt forvaltede fonde.
  • Diversificering: En indeksfond giver dig eksponering til en bred portefølje af aktiver, hvilket hjælper med at reducere risikoen.
  • Langsigtet investering: Indeksfonde er ideelle til investorer, der ønsker at opbygge en portefølje over tid uden at skulle overvåge markedet dagligt.

Hvad er en ETF?

En ETF (Exchange Traded Fund) er også en type passiv investering, der spejler et specifikt indeks. Forskellen er, at ETF’er handles på børsen ligesom aktier. Dette betyder, at du kan købe og sælge ETF’er hele dagen til de aktuelle markedspriser.

Fordele ved ETF’er:
  • Fleksibilitet og handel: Du kan købe og sælge ETF’er i løbet af hele handelsdagen til den løbende markedspris, hvilket gør dem ideelle for investorer, der ønsker fleksibilitet.
  • Lavere omkostninger: Ligesom passive investeringsforeninger har ETF’er ofte lave administrationsomkostninger, men da de handles på børsen, kan handelsomkostninger som kurtage også spille en rolle.
  • Passiv forvaltning: De fleste ETF’er følger også et indeks, hvilket reducerer risikoen for menneskelige fejl i forvaltningen.

Passive investeringsforeninger vs ETF’er: Hvilken er bedst for dig?

Når du skal vælge mellem en passiv investeringsforening og en ETF, er der nogle vigtige faktorer, du bør overveje. Ifølge Finanstilsynet er der ikke de store forskelle på investeringsforeninger og ETF’er. Den største forskel beror på beskatning, som du gør klogt i at sætte dig grundigt ind i. På vores leksikonside om skatteregler har vi skrevet meget mere om dette. Du kan også gå på opdagelse på vores ETF-side, som indeholder nyttig information om den populære investeringsform.

Er en passiv investeringsforening eller ETF billigst?

Som hovedregel er der slet ingen tvivl om, at ETF’er er billigst at investere i. Hvis vi sammenligner nogle af de mest populære, er det i hvert fald tilfældet.

Sammenligning af ÅOP for investeringsforeninger og ETF’er, der følger det globale marked (udviklede lande)

Investeringsforeningen Danske Inv Global (DKIGI) og ETF’en Amundi MSCI World (LCUW) følger begge udviklede lande globalt. Her er ETF’ens årlige omkostninger i procent (ÅOP) på 0,12 procent mod investeringsforeningens ÅOP på 0,40 procent.

Sammenligning af ÅOP for investeringsforeninger og ETF’er, der følger det amerikanske marked (S&P 500)

Investeringsforeningen Danske Invest USA (DKIUSAIKLDKKD) og ETF’en iShares S&P 500 (SXR8) følger begge S&P 500, som er de største virksomheder i USA. Her er ETF’ens årlige omkostninger i procent (ÅOP) på 0,07 procent mod investeringsforeningens ÅOP på 0,35 procent.

Sammenligning af ÅOP for investeringsforeninger og ETF’er, der følger det amerikanske marked (S&P 500)

Investeringsforeningen Sparindeks INDEX Globale Aktier (SPVIGAKL) og ETF’en iShares MSCI ACWI (IUSQ) følger begge udviklede lande og nye markeder globalt. Her er ETF’ens årlige omkostninger i procent (ÅOP) på 0,20 procent mod investeringsforeningens ÅOP på 0,50 procent.

Konklusion: Skal du investere i en investeringsforening eller ETF?

Om du skal investere i en investeringsforening eller en ETF, kommer rigtig meget an på, hvordan du foretrækker at blive beskattet. Hvis du først vil beskattes, den dag du sælger din investering, skal du lede efter en passiv investeringsforening, som er distribuerende (udbetaler udbytte). Den kan du så investere i gennem dit normale aktiedepot. Hvis du gerne vil investere i noget bredt gennem din aktiesparekonto, fordi du gerne vil gøre brug af skattebesparelsen, selvom du betaler lagerskat, bør du vælge en eller flere ETF’er fra Skats positivliste. Her på siden har vi fremhævet nogle af dem, vi bedst kan lide, hvis du ønsker bred eksponering og lave omkostninger.

Hvis beskatning er ligegyldigt, og du bare ønsker den billigste investeringsform, du kan få fat i, så bør du overveje at investere i ETF’er. Som du kan se længere oppe i dette indlæg, hvor vi har sammenlignet ÅOP for tre populære investeringsforeninger med tre populære ETF’er, der følger de samme områder, er ETF’erne i alle eksempler langt billigere end investeringsforeningerne.

 

 

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er den vigtigste skattemæssige forskel på ETF’er og passive investeringsforeninger?

ETF’er er altid lagerbeskattet, hvilket vil sige, at man hvert år betaler skat af årets værdistigning — uanset om man har solgt noget eller ej. Danske udbyttebetalende investeringsforeninger er derimod typisk realisationsbeskattede, så skatten falder først, når man sælger sine investeringsbeviser. Den forskel kan over en lang investeringshorisont have stor betydning for renters rente-effekten, fordi realisationsbeskatning giver mulighed for at udskyde skattebetalingen. Læs mere om reglerne på vores side om skat af aktier.

Kan man købe både ETF’er og investeringsforeninger på en aktiesparekonto?

Ja, begge typer kan som udgangspunkt købes på en aktiesparekonto (ASK), men der er én vigtig betingelse for ETF’er: de skal stå på Skattestyrelsens positivliste over aktiebaserede investeringsselskaber. Danske udbyttebetalende investeringsforeninger kan købes på ASK uden at stå på positivlisten, fordi de allerede beskattes som aktieindkomst. På aktiesparekontoen gælder lagerbeskatning med 17% for alle investeringer — her forsvinder beskatningsforskellen mellem ETF’er og investeringsforeninger altså.

Er der situationer, hvor en investeringsforening skattemæssigt er bedre end en ETF?

Ja — investerer man for frie midler (altså uden for aktiesparekontoen), kan en udbyttebetalende dansk investeringsforening med realisationsbeskatning være en fordel, fordi man kan udskyde skatten, indtil man rent faktisk sælger. ETF’er og akkumulerende investeringsforeninger er lagerbeskattede, og her betales skat af årets gevinst hvert år, også selvom intet er solgt. Den konkrete fordel afhænger dog af individuelle skatteforhold og investeringshorisont, så det er svært at give et entydigt svar — se vores skattegennemgang for mere detalje.

Udgivet: 23/09/2024 – Senest opdateret: 21/05/2026

 

VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER

Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi. 

Søg på hjemmesiden