Demant-aktien: Er det tid til at købe op?
Demant aktie kan i dag handles til samme pris, som den kostede tilbage i sommeren 2018. Siden d. 19. september i år er aktien nede med knap fem procent. Det betyder også, at aktien nu er nede under den pris, vi i sin tid estimerede som dens ”sande værdi”. Hertil vigtigt at nævne, at aktien ”kun” er nede med små ti procent i indeværende år, og at den er oppe med knap 50 procent de sidste fem år.
Hvad skal Demant koste?
Vi mener, at en aktie i Demant bør koste knap 270 kroner, hvilket er meget lig den pris, aktien handles til netop nu. Husk på, at dette er baseret på subjektive estimater, som vi selv har foretaget os. Ifølge Tradingview har 21 analytikere et gennemsnitligt kursmål på knap 304 kroner de næste tolv måneder. Det svarer til knap 14 procent over nuværende niveau. Demants P/E ligger på lidt over 23, hvilket ifølge os stadig er til den høje side, hvis man bruger P/E som målestok for, om en aktie er billig eller ej. Læs mere i aktieleksikonet.
Morgan Stanley var også for nylig ude og ændre deres anbefaling af Demant-aktien fra undervægt til overvægt, som du kan læse mere om her. Jyske Bank, ser også gode muligheder i Demant-aktien, som du kan læse mere om her.
Da Apple annoncerede, at deres AirPods Pro 2 har fået høreapparatsfunktioner, blev Demant-aktien sendt ned med tre procent. Nogle ser det som en udfordring, mens andre ikke mener, at det vil få nogen nævneværdig konsekvens. Det kan du læse mere om her.
Fra december 2023 til starten af 2024 steg Demant-aktien mere end 100 procent. Dengang kom aktien fra en kurs på lidt under 200. Selskabet er højt gældssat, men får noget ud af sin investerede kapital. ROE er holdt meget stabil i et niveau på ca. 28 siden 2017, mens ROIC er gået fra lidt over 18 til knap 13 i samme periode.
Demant er spændende, men vi afventer lidt endnu
Personligt har vi smidt Demant på kandidatbænken. Hvis sol og måne står lige, ser vi et potentiale for kurs 398. I det værste scenarie ser vi aktien falde til 192. Derfor ender vi på en sand værdi omkring de 269, hvilket igen er vores egen lille hovedregning, som du absolut ikke må læne dig opad. Du skal altid foretage dine egne analyser. Vi er endnu ikke der, hvor vi mener, at aktien ser så billig ud, at det er for godt til at være sandt, ligesom vi på det seneste har syntes om Carlsberg, som vi også har investeret i.
Husk at læse vores disclaimer. Alt på denne side skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Skribenten ejer ikke kinesiske aktier ved tilblivelsen af dette skriv.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er Demants syn på Apple-konkurrencen — er det en reel trussel?
Demant selv vurderer, at der er begrænset overlap mellem Apples AirPods-løsning og selskabets egne produkter. Ifølge Demants chefaudiolog Thomas Behrens klarer OTC-produkter typisk kun en halv dag på batteriet mod 16-18 timer for professionelle høreapparater, og de har sværere ved at håndtere kraftigt høretab og støjfyldte omgivelser — områder hvor Demants produkter adskiller sig væsentligt. Læs mere hos NPinvestor.
Hvad skete der med Demants gæld og aktietilbagekøb efter KIND-opkøbet?
Demant overtog den tyske høreapparatkæde KIND Group i 2025, hvilket øgede gældsmultiplen markant — ved udgangen af 2025 lå den på 3,4 ifølge Daytrader.dk’s gennemgang af årsrapporten. Som konsekvens suspenderede selskabet sit aktietilbagekøbsprogram, og ledelsen har sat afdrag af gælden som første prioritet — analytikere ser fremgang mod gældsreduktionsmålet som en nøgleforudsætning for eventuelle fremtidige kapitaludlodninger til aktionærerne.
Hvad guider Demant for 2026?
For regnskabsåret 2026 forventer Demant en organisk omsætningsvækst på 3-6% og et driftsresultat (EBIT før særlige poster) i intervallet 4.100-4.500 mio. kr. — en forbedring fra 3.960 mio. kr. i 2025, hvori bidraget fra KIND er indregnet med ca. 300 mio. kr., ifølge Daytrader.dk. Guancen er dog behæftet med usikkerhed, da særlige omstruktureringsomkostninger på 325 mio. kr. forventes at belaste resultatet.
Udgivet: 28/09/2024 – Senest opdateret: 25/05/2026
VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER
Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi.






