Vi tager et kig på en håndfuld risikable, men dog spændende aktier inden for flere ”hotte områder”, som kan blive interessante at følge.
Intet i denne artikel er en anbefaling. Jeg gentager, intet i denne artikel er en anbefaling. Alt skal læses som ren og skær inspiration. Her på siden henviser vi altid til vores disclaimer. Den beder vi dig læse igennem, inden du læser videre.
”Højt at flyve, dybt at falde” er nok det, der beskriver aktierne nedenfor bedst. Jeg er ikke selv meget til højt prissatte vækstaktier, men jeg kan godt lide at læse om dem. Derfor får du her en håndfuld, hvoraf du måske/måske ikke allerede har hørt om en eller flere af dem.
Astera Labs Inc. – AI og cloud
Semiconductor-virksomhed med speciale I forbindelsesløsninger til AI- og cloud-infrastruktur. Den blev børsnoteret i marts 2024 og er nede 19 procent siden da. De sidste fire kvartaler har den vækstet sin omsætning bemærkelsesværdigt meget. Driftsoverskuddet viser dog stadig et minus i samtlige fire kvartaler. Ifølge TradingView er de 12 analytikere, som dækker aktien, meget positivt stemte over for den. Deres gennemsnitlige kursmål lyder på ca. 67 USD, hvilket er 59 procent over nuværende kursniveau.
Rubrik Inc. – IT-sikkerhed
Datasikkerhedsfirma som blev børsnoteret i april i indeværende år. Siden da er aktien nede med ca. 14 procent. Pæn vækst i omsætning, men stadig minus på bundlinjen. 16 analytikere forventer ifølge TradingView, at aktien skal handles til ca. 45 USD, hvilket er 38 procent over nuværende kurs.
Arm Holdings – mikrochips
Den er oppe med 68 procent i indeværende år. Siden sin børs-debut i efteråret 2023 er den oppe med 120 procent. De fleste kender til aktien, som er et velkendt navn inden for den populære semiconductor-industri. Det er specielt inden for smartphones og tablets, at Arm er stærkest, men der bliver udvidet til andre områder, hvilket kan skabe grobund for vækst. 36 analytikere har ifølge TradingView et gennemsnitligt kursmål på ca. 141 USD, hvilket er lidt mere end 14 procent over den nuværende pris.
Reddit Inc. – sociale medier
Reddit er ikke blevet den meme-aktie, som mange ellers forventede. Siden børsnoteringen af en del af selskabet tilbage i marts, er aktien oppe med knap 28 procent. Den er dog oppe med mere end 70 procent fra sin noteringspris, dog mest pga. første handelsdag. Med 500 millioner brugere, som endda er kendte for at være yderst aktive, er der gode muligheder for annoncering, ligesom Reddit leger med deres Reddit Premium-løsninger. 15 analytikere ser ifølge TradingView i gennemsnit et potentiale for, at aktien skal bevæge sig i kurs 67, hvilket er 14 procent over Reddit-aktiens nuværende pris.
Raytheon Technologies (RTX Corporation) – luftfart og forsvar
Endnu en varm kartoffel, som er forsvarsaktier. Raytheon er allerede steget en del og den handler også til en meget høj P/E-værdi. Til gengæld er det også en forsvarsaktie med en meget bred porteføljeEn portefølje er ikke så meget andet end et ord for din samlede gruppe af investeringer. Hvis du ejer 15 forskellige aktier og en ETF, så består din portefølje af 15 forskellige aktier og en ETF. More bestående af flyelektronik, missilsystemer og satellitteknologi.I følge TradingView har 25 analytikere et gennemsnitligt kursmål, som ligger på ca. 121 USD. Det svarer til en pris, der er små 1,5 procent over nuværende kurs.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er særligt risikabelt ved at købe aktier kort efter en børsnotering?
Nyligt børsnoterede selskaber har ofte kort regnskabshistorik som offentligt selskab, og kursen kan svinge voldsomt i de første måneder — både fordi store tidlige investorer (såkaldte lock-up-perioder) begynder at sælge, og fordi markedet stadig er ved at “prisfastsætte” selskabet korrekt. Tre af aktierne i artiklen — Astera Labs, Rubrik og Reddit — er alle børsnoteret inden for de seneste par år, og alle tre har allerede vist markante udsving fra noteringskursen.
Hvad fortæller en høj P/E-ratio egentlig om risikoen i vækstaktier?
P/E-ratioen (forholdet mellem aktiekursAktiekursen er et andet ord for prisen på en enkelt aktie i en given, børsnoteret virksomhed. Ofte stillede spørgsmål Hvad påvirker en aktiekurs?En aktiekurs bevæger sig i takt med udbud og efterspørgsel på børsen — og bag det ligger faktorer som selskabets regnskabstal, fremtidsudsigter, renter, makroøkonomi og investorernes generelle risikoappetit. Selv nyheder og stemning kan flytte kursen på kort sigt, mens fundamentale værdier typisk bestemmer retningen på lang sigt.Hvornår handles aktier, og hvornår opdateres kursen?På de store børser — som Nasdaq og New York Stock Exchange i USA eller Nasdaq Copenhagen i Danmark — handles aktier inden for faste åbningstider, More og selskabets indtjening pr. aktie) afspejler, hvad markedet betaler for fremtidig vækst. En meget høj P/E — som ses hos flere af aktierne i artiklen — betyder, at man betaler en stor præmie for forventninger der endnu ikke er indfriet. Hvis væksten skuffer, eller renten stiger, kan kursen falde hurtigt, fordi hele værdiansættelsen hviler på fremtidige antagelser snarere end nuværende overskud. Du kan læse mere om centrale begreber som P/E i aktietip.dk’s aktieleksikon.
Skal man som dansk investor betale skat af gevinster på amerikanske vækstaktier?
Ja — gevinster på udenlandske aktier som Astera Labs, Arm Holdings eller RTX beskattes på samme måde som danske aktier: som aktieindkomst med 27% op til progressionsgrænsen og 42% af beløbet over. Tab kan modregnes i andre aktiegevinster. Køber man aktierne via en aktiesparekonto (ASK), gælder særlige regler og et lavere skatteloft. Læs mere om de præcise regler på aktietip.dk’s side om skat af aktier.
Hvad er en lock-up periode, og hvorfor kan den påvirke kursen på nyligt børsnoterede aktier?
En lock-up periode er en kontraktuel begrænsning, der typisk varer 90 til 180 dage efter børsnoteringen, og som forhindrer stiftere, topledelse og tidlige investorer i at sælge deres aktier. Formålet er at stabilisere kursen i den kritiske periode umiddelbart efter noteringen og undgå, at store indehavere dumper aktierne på markedet på én gang. Når lock-up perioden udløber, kan et pludseligt udbud af mange nye aktier lægge pres på kursen — selv hvis der ikke er kommet dårlige nyheder fra selskabet.
Hvad hedder Raytheon Technologies egentlig i dag?
Selskabet skiftede navn fra Raytheon Technologies Corporation til RTX Corporation i juli 2023. Det er stadig det samme selskab med samme tre forretningsben — Collins Aerospace, Pratt & Whitney og Raytheon — men tickeren og det officielle navn er altså RTX. I daglig tale bruges begge navne stadig, men på børsen handler aktien under tickeren RTX.
Kan man placere amerikanske vækstaktier som disse på en aktiesparekonto?
Ja — enkeltaktier optaget til handel på regulerede markeder som NYSE og NASDAQ kan som udgangspunkt købes på en aktiesparekonto (ASK), uanset om de er amerikanske. Til gengæld er ASK lagerbeskattet, hvilket betyder, at man betaler skat af årets kursstigning hvert år — også selvom man ikke har solgt. For volatile vækstaktier kan det betyde en skatteregning i et godt år, selv hvis kursen falder igen det næste. Læs mere om reglerne på aktietip.dk’s side om skat af aktier.
Udgivet: 05/09/2024 – Senest opdateret: 24/07/2026
VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER
Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi.




