Data til aktieanalyser behøver ikke koste penge
Der findes et utal af hjemmesider og platforme, hvor det er muligt at tilgå vigtige data om virksomheder såsom forventet vækst, p/e, p/b, omsætning, frie pengestrømme, ROE, ROIC, PEG, gæld, aktiver og meget, meget mere. Mange af siderne koster penge at få fuld adgang til, men for flere sider findes der faktisk nogle gratisversioner, som kan dække de flestes behov.
Jeg blev inspireret til at skrive dette indlæg, da jeg hørte Thorleif Jackson fortælle, at han bruger Marketscreener, som er en af de hjemmesider, jeg selv foretrækker. For en mand, der igennem Jackson Familieinvest forvalter over 560 millioner kroner, er det sjovt at høre, at han med 5-6 forskellige logins til hjemmesiden finder den data, han har brug for uden at betale penge for det, eftersom der er en daglig begrænsning på Marketscreener for, hvor meget, du kan søge efter. Så er det jo smart med flere logins, hvis man absolut ikke vil betale.
Der findes et utal af andre sider og platforme, som er velkendte herhjemme og i udlandet. Nogle få er Marketscreener, Seeking Alpha, Alpha Spread, Tradingview, Stock Rover, Finviz, Simply Wall Street, Koyfin, Yahoo Finance, Google Finance og mange, mange flere. Jeg har selv prøvet dem alle. Af alle disse muligheder og ud fra kriteriet om, at det skal være gratis, foretrækker jeg Marketscreener, Tradingview, Finviz og Yahoo Finance. Du skal være opmærksom på, at der kan være forskel på, hvor de forskellige sider og platforme får sin data fra. Mine fire favoritter her anses dog for at være blandt de troværdige, selvom enkelte data kan være anderledes fra hinanden.
Tradingview
På Tradingview kan du med gratisversionen få ubegrænset adgang til en begrænset mængde data. Men det er faktisk ret meget data, du får adgang til, selvom du ikke kan se alle år tilbage. Brugervenligheden er desuden i top. Jeg bruger dog mest Tradingview pga. deres aktiescreener, som jeg synes, er blandt en af de bedste. Valgmulighederne og brugervenligheden er nogle af årsagerne, men hovedårsagen er de mange markeder, screener dækker. Det er også muligt at gemme forskellige screening-kriterier, så du nemt og hurtigt kan tilgå dine kriterier dagen efter.
Marketscreener
Marketscreener kan jeg godt lide, fordi den serverer de mest relevante data såsom finansielle nøgletalNøgletal er økonomiske tal, som beskriver en virksomheds økonomiske situation. More på en simpel og overskuelig måde. Jeg synes også Marketscreener er en af de bedste sider, når det kommer til indeks- og sektormæssige tal. Desværre er der en begrænsning på gratisversionen, som betyder, at du pr. bruger ikke kan slå ubegrænset med data op hver dag. Der er et dagligt limit, som du skal være opmærksom på.
Finviz
Første gang jeg så Finviz, var jeg helt oppe at køre. Den side er simpelthen indbegrebet af en blæret interface, hvor grafer, kurver og nøgletalNøgletal er økonomiske tal, som beskriver en virksomheds økonomiske situation. More er i fokus i skrigende røde og grønne farver. Jeg elsker alt ved det. Screeneren er fremragende, dog hovedsageligt begrænset til amerikanske aktier. Det er også ret nemt at slå sektormæssige nøgletalNøgletal er økonomiske tal, som beskriver en virksomheds økonomiske situation. More op. Alle investorer, der gør sig i egne analyser, burde kende til Finviz. Jeg mindes, at Michael Friis fra Millionærklubben har nævnt, at han også bruger den.
Yahoo Finance
Yahoo Finance er i min optik en uundværlig side. Først og fremmest er der et nyhedsfeed, som er helt genialt, hvis man søger inspiration eller opdateringer omkring en aktie. Det er utroligt givende til at forstå, hvorfor en aktie opfører sig, som den gør. Yahoo Finance har også en masse data på alverdens aktier, som er nemt og gratis at tilgå.
Andre gode platforme og hjemmesider til aktieanalyser
Det er naturligvis en smagssag, hvad der passer bedst til en selv, og der er flere andre gode sider en de fire, jeg har nævnt ovenfor og som jeg selv foretrækker og dagligt benytter mig af. Alpha Spread er også populær, og jeg har flere gange hørt den blive nævnt i “Store Penge”-podcasten. Personligt synes jeg, det er en platforme for den lidt dovne investor, fordi den er lavet på en sådan måde, at den forsøger at give besøgende konklusioner på, om en aktie er god eller dårlig, så hurtigt og simpelt som muligt. Det er fint til et hurtigt overblik at gøre det på den måde, men mange bruger den desværre nok også for at få serveret et facit, selvom der ikke findes nogle facits i investeringsverdenen.
Seeking Alpha kan jeg egentlig godt lide, selvom der er noget med lokale valutater for de forskellige aktier, som driller. Til gengæld er der tonsvis af artikler og analyser fra private og professionelle investorer, som er super gode inspirationskilder. Det er dog begrænset, hvad du med gratis medlemsskab har adgang til for denne del. Stock Rover kan jeg rigtig godt lide, men siden brillierer mest, når det kommer til amerikanske aktier. Det er dog et super fedt sted at sammenligne enkelte aktier med konkurrenter, sektor og industri.
VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER
Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi.