At analysere aktier: Sådan laver du en aktieanalyse
Alle investorer er forskellige. Vi investerer på forskellige måder, vægter forskellige ting højere end andre og har forskellig risikoprofil, tidshorisont og meget mere. For valueinvestoren er der dog en lille tjekliste af nøgletalNøgletal er økonomiske tal, som beskriver en virksomheds økonomiske situation., som er god at kende til, når du skal i gang med at analysere en aktie. Vi løber kort igennem nogle af dem i dette indlæg.
Hvad er valueinvestering?
Valueinvestering er en investeringsstrategi, som handler om at finde og købe aktier, der er undervurderet ift. deres egentlige værdi (sande værdi eller “intrinsic value”). Målet er at holde på aktierne, indtil markedet anerkender deres værdi og sender aktiekursenAktiekursen er et andet ord for prisen på en enkelt aktie i en given, børsnoteret virksomhed. op. Strategien blev populariseret af investorer som Benjamin Graham og Warren Buffett.
P/E-værdien
Kongenøgletallet over dem alle er P/E-værdien. “P” står for “price” (pris) og “E” står for “earnings” (indtjening). Nøgletallet fortæller dig, hvad du betaler for aktien ift., hvad virksomheden rent faktisk tjener. Hvis en dansk virksomhed har en P/E-værdi på 20, betyder det, at du betaler 20 kr. pr. 1 krones overskud i virksomheden, for at få lov til at være investeret i den. Sagt på en anden måde: Du betaler 20 gange indtjeningen ved at købe aktien til dens nuværende pris.
Som hovedregel indikerer en lav P/E-værdi, at et selskab er billigt prissat ift., hvad den rent faktisk tjener. Man skal dog være opmærksom på, at det ikke altid er tilfældet. En lav P/E-værdi kan også være udtryk for, at markedet ikke ønsker at eje aktien af forskellige årsager, problemer i virksomheden, branche- og markedsforhold, midlertidig høj indtjening, lave vækstforventninger eller meget mere. Det er også derfor, at P/E-værdien aldrig må stå alene, når du analyserer en aktie. Den viser kun en lille del af sandheden.
Forward P/E er et andet nøgletalNøgletal er økonomiske tal, som beskriver en virksomheds økonomiske situation., du måske vil støde på. Her indregnes virksomhedens indtjeningsforventninger for næste år (kan også beregnes flere år frem) i stedet for deres seneste (og faktiske) indtjening. Det kan give en indikation af, om virksomheden er billig ift. fremtidige vækstforventninger.
Valueinvestorer vil ofte lede efter virksomheder, der er har en lav P/E-værdi. Som tommelfingerregel er en P/E over 20 dyrt, hvis du spørger en valueinvestor. En P/E-værdi under 15 vil de fleste nok også foretrække.
Det kan være givende at undersøge branchens/konkurrenternes P/E for at blive klogere på, hvis/hvorfor en anden virksomhed har en anderledes P/E-værdi end sine konkurrenter. Derudover kan det være givende at kigge på, hvordan P/E-værdien har udviklet sig over tid, da det fortæller noget om markedets historiske interesse for at købe aktier i virksomheden.
ROE (egenkapitalforrentning)
ROE står for “Return on Equity”. Helt kort fortæller ROE, som på dansk kaldes egenkapitalforrentning, hvor effektiv virksomheden er til at skabe overskud ud fra den kapital, de får fra deres aktionærer. Sagt med andre ord: hvis du investerer 10.000 kr. i en virksomhed, kan ROE fortælle dig, hvor effektivt virksomheden er til at bruge den investering til at skabe overskud. Når en virksomhed børsnoteres, bliver hele eller dele af virksomheden ejet af de investorer, som investerer deres penge i den. Det er ofte incitatmentet for en virksomhed, at de med en børsnotering kan få tilføjet flere penge fra aktionærer, som de kan bruge på at få virksomheden til at vokse. Derfor giver det meget god mening at kigge på, om virksomheden rent faktisk er i stand til at gøre forretningen bedre med den kapital, de har fået ved at blive børsnoteret. Egenkapitalen defineres som den del af virksomhedens aktiver, der tilhører virksomhedens ejere, efter alle forpligtelser (gæld) er blevet betalt.
Hvis en virksomhed har en ROE på 20%, betyder det, at den har genereret et afkastAfkast er et andet ord for din økonomiske gevinst. Dit afkast er altså, hvor meget din investering er steget eller faldet. på 20% af egenkapitalen i en given periode, typisk et år. Med andre ord, for hver 100 kr. investeret af aktionærerne har virksomheden skabt et nettooverskud på 20 kr.
Mange valueinvestorer foretrækker at supplere med nøgletallet “ROIC”, som på engelsk står for “Return on Invested Capital” og på dansk oversættes til “AfkastAfkast er et andet ord for din økonomiske gevinst. Dit afkast er altså, hvor meget din investering er steget eller faldet. på den Investerede Kapital”. Hvor ROE kigger på afkastAfkast er et andet ord for din økonomiske gevinst. Dit afkast er altså, hvor meget din investering er steget eller faldet. genereret fra egenkapital, kigger ROIC på afkastAfkast er et andet ord for din økonomiske gevinst. Dit afkast er altså, hvor meget din investering er steget eller faldet. genereret fra både egenkapital og fremmedkapital. Fremmedkapital vil ofte være gæld. ROIC er derfor mere bred, eftersom den kigger på, hvor godt virksomheden skaber afkastAfkast er et andet ord for din økonomiske gevinst. Dit afkast er altså, hvor meget din investering er steget eller faldet. på den samlede investerede kapital, inklusiv gæld.
Som med alle andre nøgletalNøgletal er økonomiske tal, som beskriver en virksomheds økonomiske situation. må ROE ikke stå alene. Derudover bør man kigge på, hvordan samme nøgletalNøgletal er økonomiske tal, som beskriver en virksomheds økonomiske situation. er for branchen og blandt en virksomheds nærmeste konkurrenter. Sidst men ikke mindst er det interessant at kigge på, om virksomheden historisk har forøget deres ROE, hvilket kan give en idé om, om virksomheden historisk er god til at effektivisere sin forretning.
Det er også vigtigt at have in mente, at ROE’en kan “boostes” uregelmæssigt. Med andre ord kan en virksomhed godt have en høj ROE, selvom det ikke nødvendigvis afspejler en forbedring i virksomhedens reelle perfomance. Noget af det, der kan booste ROE’en uregelmæssigt, kan være en høj gældsgrad. Hvis virksomheden bruger meget gæld til at vækste i stedet for egenkapital, kan egenkapital være relativt lille. Derfor skal der procentvist mindre til, før ROE’en flyver op. Ekstraordinære indtægter kan også booste ROE’en, hvilket man normalvis kan gardere sig imod ved at undersøge den historiske udvikling. Derudover kan tilbagekøb af egne aktier (hvilket som oftes ellers er en positiv og aktionærvenlig handling) også booste ROE’en uregelmæssigt, fordi det ofte betyder en reducering af egenkapitalen.
Marginer siger noget om virksomhedens effektivitet
Marginer er populære, fordi de siger noget om, hvor effektiv virksomheden er inden for forskellige områder af forretningen. Alt efter hvilken type virksomhed, du analyserer, kan der være nogle marginer, som er mere relevante at kigge på end andre. Vigtigst af alt, så er selve tallet et givende år lige så vigtigt at kigge på, som det er at kigge på udviklingen over en flerårig periode. Dette vil nemlig give dig en idé om, hvorvidt virksomheden har klaret sig bedre eller dårligere på forskellige parametre.
Overskudsgrad (operating margin, EBIT-margin, driftsmargin)
Overskudsgraden er måske den mest anvendte af de forskellige marginer. Den udregnes ved at dividere driftsindtjening med omsætning. Overskudsgraden viser derfor, hvor meget overskud der er tilbage, når alle omkostninger er fratrukket før renter og skat. Med andre ord ”indtjening før renter og skat”, som på engelsk kaldes ”EBIT”, hvilket også er årsagen til, at overskudsgraden ofte kaldes for EBIT-margin. Nøgletallet medregner derfor den samlede drift, hvilket er alt fra produktionsomkostninger og fragtomkostninger til administrative omkostninger som marketing og løn. I bund og grund alt, bare uden at medregne renter og skatter. Hvis en virksomhed fx har en overskudsgrad på 40 procent, betyder det, at den har tjent 40 kr. for hver 100 kr., den har solgt for (før renter og skat medregnes i ligningen).
Bruttomargin (gross margin eller gross profit margin)
Bruttomargin viser noget lidt andet end overskudsgraden. Her er det i stedet for driftsindtjening nemlig bruttofortjenesten, som divideres med omsætningen. Så i stedet for alle driftsomkostninger (som driftsindtjeningen medregner), fortæller bruttomarginen kun noget om profitabiliteten, efter de direkte omkostninger er trukket fra. Bruttofortjenesten udregnes nemlig ved at trække vareforbrug/vareomkostninger (COGS) fra omsætningen. Bruttomarginen er interessant, fordi den bl.a. fortæller os, hvor mange procent af omsætningen der er tilbage til at dække andre udgifter. Vigtigst af alt kan nøgletallet sige noget om, om virksomheden er i stand til at holde priserne på deres produkter på et højt niveau, og om kunderne umiddelbart er villige til at købe til den pris. Fordi de indirekte omkostninger ikke inkluderes, viser tallet, hvordan det går hos kerneforretningen og effektiviteten specifikt for produktionen og salget, som for de fleste virksomheder er et ret bærende element, der er vigtigt at have styr på.
For at forstå bruttomarginen så godt som muligt, er det vigtigt at forstå, hvad COGS (vareforbrug) inkluderer og ikke inkluderer. Lønomkostninger, materialer såsom råvarer (herunder transport af råvarer og materialer) og vedligeholdelse af fx maskiner er inkluderet, men det er fragt til butikker, administration (marketing, HR, salg, ledelse osv.) ikke, hvilket det til gengæld er i overskudsgraden.
Nettomargin (profit margin eller net profit margin)
Hvor overskudsgrad bruger driftsindtjeningen i beregningen og bruttomargin bruger bruttofortjeneste i beregningen, bruger nettomarginen/profitmarginen nettoindtjeningen i beregningen. Og i modsætning til driftsindtjening og bruttofortjeneste inkluderer nettoindtjeningen renter og skat. Derfor får du med profitmarginen/nettomarginen et endnu tydeligere billede af, hvordan virksomheden klarer sig, fordi alt medregnes.
Forskellige marginer fortæller forskellige ting
Et oplagt spørgsmål er, hvorfor vi så ikke bare bruger profitmarginen hver gang, fordi den medregner det hele. Hvorfor bruger de andre marginer, når de alligevel ikke tager det hele med?
En af årsagerne er, at selvom profitmarginen er nyttig, så er den knap så nyttig til at sammenligne virksomheder på tværs af landegrænser eller på tværs af forskellige stadier af deres ”modenhedscyklus”. En virksomhed, der har årtier på bagen med stort overskud og de sidste mange år har tilbagebetalt flere lån, har måske ikke de samme renteudgifter som en virksomhed i et meget yngre stadie, som har været afhængig af lån i opstarten til at vækste. Det kan også bare være, at den økonomiske strategi er forskellig ift. optagelse af lån, som for den ene virksomhed måske giver mere mening, end det gør for den anden. Og hvis der er så stor forskel på den finansielle struktur hos to virksomheder, der laver det samme, men som har helt forskellig historik og vækststrategi, så får du ikke et særlig retvisende billede af, hvor det går bedst, fordi sammenligningsgrundlaget ved at bruge profitmarginen er ret begrænset.
Derudover er der stor forskel på skattereglerne i de forskellige lande, hvorfor det kan være svært at sammenligne profitmarginer på tværs af landegrænser, fordi der kan være stor forskel på, hvad hver virksomhed betaler i skat.