Hvad betyder GAK inden for aktier?
Investerer du i aktier og har du også fået spørgsmålet, hvad din “GAK” er for en given aktie? Så er du ikke alene. Her ser vi på, hvad GAK betyder og hvorfor det er relevant. Hvis du ønsker at lære mere, kan du med fordel besøge vores leksikonside.
Gennemsnitlig anskaffelseskurs
GAK står for Gennemsnitlig Anskaffelseskurs. Når du køber en eller flere aktier, betaler du en pris for aktierne samt lidt til kurtageKurtage er et gebyr, man betaler, når man foretager et køb eller salg af fx aktier, ETF’er og investeringsforeninger. De forskellige banker og investeringsplatforme har forskellige satser for kurtage, som ofte er et engangsbeløb og/eller en procentsats af det investerede beløb. More (handelsomkostninger). Det, du alt i alt har givet pr. aktie, er din gennemsnitlige anskaffelseskurs.
Du kan have købt aktierne over flere omgange gennem flere forskellige handler, ligesom du kan have købt dem alle på samme tid. Hvis du køber den samme aktie over flere omgange og til forskellige priser, er din GAK nyttig til at holde styr på, hvad du i gennemsnit har betalt pr. aktie over alle dine forskellige handler.
Forestil dig, at du har købt Novo Nordisk over flere omgange til flere forskellige priser. Du startede måske med at købe, da aktien kostede 400. Her er din GAK 400. Så købte du flere, da aktien kostede 300. Det har fået din GAK ned, fordi du har købt flere aktier til en billigere pris.
GAK kan sammenlignes med en løbetur og din hastighed. Hvis du løber 10 km., har du sandsynligvis løbet forskellige hastigheder pr. kilometer. Første kilomenter løb du måske langsomt, og sidste kilometer løb du måske hurtigere. Din gennemsntilige hastighed er forskellig for hver kilometer, men for hele turen sammenlagt vil du også have en gennemsntlig hastighed. I aktieverdenen vil den gennemsnitlige hastighed for hele din tur kunne sammenlignes med din GAK, som er den gennemsnitlige anskaffelssum for alle dine aktier.
Nordnet har også skrevet et indlæg om GAK.Udgivet: 21/01/2026 – Senest opdateret: 21/01/2026
VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER
Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi.




