Husk vores disclaimer, som du finder i footeren. Alt på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Skribenten ejer ikke selv aktier i Deckers Outdoor Corporation.
DECK: En sko-mastodont med fart på
HOKA og UGG er nok de mest velkendte brands, som Deckers Outdoor Corporation ejer, men måske har du også hørt om Teva. Der har de seneste år været rygende fart på, specielt for HOKA, som brager igennem med omsætningsrekord efter omsætningsrekord. Helt dårligt går det til gengæld heller ikke for UGG, mens Teva er begyndt at komme tilbage på banen.
Siden jeg for første gang skrev om Deckers Outdoor Corporation, som jeg har haft et godt øje til i lang tid, er aktien steget med knap 22 procent. Og det er ikke så overraskende, hvis man kigger på tallene. Siden sidst er der nemlig kommet kvartalsregnskab og den har jeg naturligvis kigget på. Her er et resume af hovedpunkterne:
Finansielle Højdepunkter:
- Omsætning: Steg med 20 % til 1,3 mia. USD, drevet af HOKA (+35 %) og UGG (+13 %).
- Bruttomargin: Øget til 55,9 %, især takket være høj-margin produkter fra HOKA.
- EPS: Stigning på 39 % til 1,59 USD pr. aktie.
Brands og Salgskanaler:
- HOKA: Overgår 2 mia. USD i omsætning på 12-måneders basis. Stor vækst i både USA og internationale markeder. Fokus på innovation og nye produkter som Skyflow og Mach X2.
- UGG: Øget relevans året rundt med populære modeller som Tasman og Ultra Mini samt stærk international vækst, især i Europa.
- Kanaler: DTC-salget steg 22 %, mens engroshandlen voksede 20 %.
Stærke Sider:
- International Vækst: HOKA og UGG har opnået markante markedsandele i Europa og Asien.
- Innovation: En robust pipeline af nye produkter forventes at fastholde efterspørgslen.
- Solid Marginalstyring: Forbedringer i produktmiks og disciplineret lagerstyring.
Udfordringer:
- Promotionalt Pres: Forventet øget konkurrence om rabatter i højsæsonen.
- Fragtomkostninger: Mindre marginpres fra stigende transportomkostninger.
- Afhængighed af sæson: UGG’s resultater er fortsat afhængige af vintersæsonen.
Hvorfor kan jeg godt lide DECK?
Jeg har i forvejen en del investeret i konkurrenten, On Holding, der dog er lidt mere fokuseret på sportstøj og sportssko generelt. Selvom On også er kommet med flere hverdagssko, er DECK med sine mange brands mere alsidig. Jeg hæfter mig ved nogle af de samme positive ting, som On Holding kan rapportere. Stærke margins og flot Direct-to-Consumer-salg. Det understreger en stærk interesse i markedet for lige netop deres produkter samt en villighed til at betale det, det koster. DECK understreger, at de gør det udemærket på et udfordret kinesisk marked, selvom vi snakker små volumner. Det kinesiske marked er et sted, alle de største brands drømmer om at bide sig fast. Samtidig fremhæver de et øget fokus på at gøre UGG mindre sæsonbetonet, hvilket tidligere har været en udfordring, da UGG kendes som “varmt fodtøj” til vintersæsonen. Sidst men ikke mindst er der stort fokus på markedspenetreringen af HOKA-varemærket, som står superstærkt og som DECK med succes har formået at gøre mere alsidig ved at producere flere hverdagssko.
Jeg skal hurtigt indrømme, at jeg selv ejer to par HOKA-sko. Det ene par er løbesko, jeg bruger til træning i fitnesscenteret. Det andet er et par hverdagssko. Jeg er ovenud glad for begge. Desuden kan jeg tilføje, at jeg lige har bestilt et par UGG-vinterstøvler.
DECK ser umiddelbart dyrt ud sammenlignet med konkurrenterne. Der er en pris at betale for at være investeret. Markedet er udemærket klar over, at de har gang i noget rigtig godt, og derfor er der også priset store forventninger ind i aktien. Det er meget vigtigt at være opmærksom på. Men så igen, så er en P/E på 35,6 (i følge Marketscreener) ikke skræmmende, når vi taler vækstaktier.
VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER
Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi.