Value, vækst, momentum (og kvalitet)
Der findes et væld af forskellige typer af aktier, som ofte puttes ned i kasserne value, vækst og momentum – og senest kvalitet. Value eller værdi er måske den mest velkendte tilgang på aktiemarkedet og også den, vi vil fokusere på i dette indlæg.
Helt kort, så er en valueaktie en aktie, der handles til en lav pris i forhold til dens fundamentale værdi – typisk målt ved nøgletalNøgletal er økonomiske tal, som beskriver en virksomheds økonomiske situation. More som P/E, P/B, udbytteprocent og indtjening. En valueaktie anses ofte for at være undervurderet af markedet og har potentiale for kursstigning, når markedet opdager dens egentlige værdi.
Hvilke redskaber kan du bruge?
Der findes et utal af platforme og funktioner, som både er gratis og koster penge. For de fleste investorer er det ofte nok med gratisversionerne. Vi bruger flere forskellige, men er oftest omkring Marketscreener og Tradingview.
Tradingview har bl.a. en brugervenlig aktiescreener, hvor du kan indsætte kriterier for nøgletalNøgletal er økonomiske tal, som beskriver en virksomheds økonomiske situation. More og filtrere derefter. Det er et godt udgangspunkt, hvis du vil sortere alt det fra, du alligevel ikke ender med at arbejde videre med.
Når du har fundet frem til en håndfuld aktier, som er interessante målt på nogle kriterier, du har opsat, kan du begynde at dykke ekstra meget ned i dem. Deres egne hjemmesider (specielt investor relations-siden), nyhedsartikler og meget mere.
Hvad er en god aktie?
Det er ikke over en kam, at man kan definere, hvad en god aktie er. Der findes dog nogle gængse tommelfingerregler, som mange valueinvestorer læner sig opad.
Noget af det, vi selv synes er spændende, er at dykke ned i small- og mid-cap-segmentet, fordi nyhedsdækningen af de mindre selskaber ofte er begrænset. Det øger chancen for, at markedet ikke har opdaget deres sande værdi.
Mange nybegyndere laver den fejl, at de kigger på nogle nøgletalNøgletal er økonomiske tal, som beskriver en virksomheds økonomiske situation. More og laver en konklusion ud fra dem. Hvad de forhåbentlig lærer senere hen, er, at de får et meget mere retvisende billede, hvis de kigger på, hvordan disse nøgletalNøgletal er økonomiske tal, som beskriver en virksomheds økonomiske situation. More har udviklet sig over tid.
En aktie med en P/E på 10 lyder umiddelbart fint. Men hvis aktien de sidste 5-10 år har handlet med en gennemsnitlig P/E på 8, hvad er så konklusionen på dens nuværende P/E på 10? Er markedet blevet mere vilde med den og har de derfor handlet den op i pris, eller har virksomhedens indtjening været faldende de seneste år?
At kigge på nøgletalNøgletal er økonomiske tal, som beskriver en virksomheds økonomiske situation. More her og nu, giver kun et øjebliksbillede. Der kan være langt mere værdi i at sætte denne information i et større perspektiv.
P/E-værdien
Kongen over alle nøgletalNøgletal er økonomiske tal, som beskriver en virksomheds økonomiske situation. More er P/E, som står for price/earnings. Det er aktiens pris divideret med indtjeningen pr. aktie (også kaldet EPS/earnings per share). En lav P/E indikerer, at aktiens pris er lav ift., hvor meget virksomheden rent faktisk tjener. Det kan være et tegn på, at den er undervurderet eller overset af markedet, men det hænger ikke nødvendigvis sådan sammen.
ROE eller egenkapitalforrentning
Her er vi ude i et populært effektivitets-nøgletal, som siger noget om, hvor god virksomheden er til at genere profit med investorernes penge. Med andre ord, hvor mange procent afkastAfkast er et andet ord for din økonomiske gevinst. Dit afkast er altså, hvor meget din investering er steget eller faldet. More virksomheden genererer ud fra hver enkelt dollar og krone (afhængig af den pågældende virksomheds valuta), der er investeret i den.
Virksomheder noteres bl.a. på børsen for at skaffe flere midler til at vækste. Derfor er det essentielt at forstå, hvor gode virksomheder er til at bruge lige netop disse investeringer til at skabe større afkastAfkast er et andet ord for din økonomiske gevinst. Dit afkast er altså, hvor meget din investering er steget eller faldet. More.
En høj ROE er ikke nødvendigvis positivt. Det kan i flere tilfælde være misvisende, bl.a. hvis en virksomhed påtager sig yderligere gæld. Modsat kan en lav ROE også være misvisende, hvorfor det er vigtigt at sætte sig ordentligt ind i tallet.
Marginer: Bruttoavance, overskudsgrad og overskudsmargin
Kært barn har mange navne, og det er også tilfældet, når det kommer til marginerne. Overskudsgraden er nok den mest anvendte. Den kaldes også for EBIT-margin, og viser, hvor stor en del af virksomhedens omsætning, der ender ud i overskud.
Overskudsgraden udregnes ved at tage resultat før renter og skat gange hundrede og dividere det med nettoomsætningen. Eftersom udregningen baseres på tal før renter og skat, er overskudsgraden en populær målestok til at sammenligne virksomheder på tværs af lande og sektorer, som ofte opererer med forskellige finansieringsformer og beskatninger, og derfor kan være svære at sammenligne.
Overskudsgraden giver dig en forståelse for, hvor effektiv virksomheden er til at styre deres forretning.
ROIC eller afkastAfkast er et andet ord for din økonomiske gevinst. Dit afkast er altså, hvor meget din investering er steget eller faldet. More på den investerede kapital
ROIC tager skridtet videre end ROE ved at tilføje en smule mere kompleksitet. Hvor der ved ROE ”kun” er fokus på den kapital, som er investeret, er der ved ROIC fokus på al den kapital, som investeres – herunder gæld.
Sagt på en anden måde, så måler ROIC profitten efter skat relativ til den kapital, der er nødvendig for at drive forretningen.
Af samme årsag sværger mange investorer til ROIC som det vigtigste nøgletalNøgletal er økonomiske tal, som beskriver en virksomheds økonomiske situation. More, fordi det på sin vis er mere omfattende. Samtidig er nogle investorer naturligvis mere interesserede i at vide, om deres penge bliver brugt fornuftigt, hvorfor de vægter ROE højest.
Virksomhedens gæld
Et andet område, der er vigtigt at undersøge, er virksomhedens gæld. Den kan undersøges nærmere ved at kigge på likviditetsgrad 1 eller bare virksomhedens gældsgrad. Den ene kigger kortsigtet, mens den anden kigger mere langsigtet.
Det kan være ret relevant at undersøge, hvor gældsat en virksomhed er på den korte såvel som den lange bane, fordi gælden jo på et tidspunkt skal betales tilbage.
Faldgrube ved valueinvestering
En stor faldgrube ved valueinvestering er, at en aktie ikke nødvendigvis kommer til at stige på et tidspunkt, bare fordi markedet ikke kan se dens egentlige værdi. Selvom en aktie ifølge dine og mange andres beregner burde koste meget mere, end hvad den gør lige nu, så er det ikke sikkert, at den nogensinde vil stige nævneværdigt.
Hvorfor? Svært at sige, men hvis markedet ikke vil eje den, så vil markedet ikke eje den.Udgivet: 05/08/2025 – Senest opdateret: 06/08/2025
VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER
Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi.




