POPULÆRE INDLÆG

Hvad er en aktie?

Hvad er en aktie?

Når du investerer i en virksomhed, bliver du medejer af en del af virksomheden. Derfor skal du også have et bevis på, at du faktisk er medejer af virksomheden. Det bevis hedder en aktie. Det er derfor, du ofte ser ordet “aktie” og “investeringsbevis” blive brugt om det samme emne. Hvis man virkelig vil skære det ud i pap, kan man groft sagt sammenligne en aktie med en kvittering for noget, man har købt (selvom man i dag også får en kvittering, når man køber en aktie). I dag er det hele digitaliseret, så derfor registreres dine aktier online og ikke fysisk. 

Historiebøgerne er lidt uenige på området, men aktiemarkedet som vi kender det i dag, menes at stamme fra Holland. Før i tiden var hollænderne gode til at transportere varer mellem Europa og Asien. Men turen var også en farefuld færd, så det skete ofte, at et skib gik tabt på turen. De købmænd, der kun ejede ét eller få skibe, måtte se deres levebrød forsvinde mellem hænderne, hvis et af deres skibe sank. Derfor besluttede Dutch East India Trading Company som nogle af de første, at flere kunne blive medejere af deres virksomhed. På den måde var det ikke ligeså dyrt, når noget gik galt, fordi de var flere om at dele udgifterne. Og modsat delte de også overskuddet, når det gik godt. Man gik med andre ord fra en indviduel måde at drive forretning på til en kollektiv måde at drive forretning på. Vi driver virksomhed sammen fremfor hver for sig. Med tiden blev det mere og mere populært at investere i virksomheder, og specielt i USA poppede flere børser op. 

Alle børsnoterede virksomheder består af aktier. Det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, om de består af mange eller få aktier. Hvis en virksomhed består af 1000 aktier og du ejer 250 af dem, så ejer du 25 procent af virksomheden – altså en fjerdedel af alle aktierne og derfor en fjerdedel af hele virksomheden. Når du ejer aktier i en virksomhed, har du også medbestemmelse. Det er ligesom, hvis du køber et butikslokale med tre venner, og I betaler lige meget. Så er det jer alle, der bestemmer, hvad der skal ske med butikslokalet, fordi I hver især ejer noget af det. I langt de fleste tilfælde ejer du ikke nok aktier i en virksomhed til, at du har bestyrelsesmæssig medbestemmelse i den, som man har, hvis man ejer mange procent af en virksomhed. Ejer du 0,01 procent af en virksomhed, mens en anden ejer 20 procent af en virksomhed, har den anden mere at skulle have sagt, fordi vedkommende ejer mere. Derudover har den menige privatinvestor kort sagt ikke penge nok til at eje så mange procent af en virksomhed. En virksomhed som Microsoft består fx af over syv milliarder aktier. Antag, at hver aktie koster lidt over 1500 kroner. Så kan du nok regne ud, at det kræver en større sum at eje bare en enkelt procent af virksomheden. I dette eksempel vil det fx koste dig 105 milliarder kroner at eje en enkelt procent af aktierne i Microsoft.

Det gode ved aktier er, at du kan eje noget af en virksomhed uden at røre en finger. Du skal ikke bekymre dig om vagtplan, ansættelse, rengøring, bestilling, nye kunder, produkter osv. Det er der en ledelse og nogle ansatte, som håndterer. Du høster i og for sig ”bare” frugterne af deres gode arbejde, hvis de altså gør et godt stykke arbejde. Hvis de ikke gør et godt stykke arbejde, så kan dine aktier også miste værdi og du kan på den måde miste penge. Det er altid risikoen ved at investere i aktier, at sådan noget kan ske, og det skal man være opmærksom på, inden man begynder at investere.

Hvorfor stiger en aktie?

Aktier følger princippet om udbud og efterspørgsel. Altså, hvis noget er populært, og der bliver mindre af det (fordi mange vil have det samme), så bliver prisen også højere og omvendt. Med andre ord: hvis flere køber en aktie fremfor at sælge den, så går prisen op. Og hvis flere sælger en aktie fremfor at købe den, så går prisen ned. Du kender det nok, hvis du har noget til salg på nettet. Er der ikke rigtig nogen, som viser interesse for din vare, så er du måske mere tilbøjelig til at sælge den billigere. Er der derimod mange, der er interesseret i din vare, jamen så presses prisen formentlig op, fordi mange vil have den. Samme princip ser man på boligmarkedet. Områder, hvor mange gerne vil bo, har typisk nogle dyre kvadratmeterpriser, mens det modsatte er tilfældet for områder, hvor der ikke er særlig mange, der vil bo.

En aktie går op og ned alt efter hvor mange penge, der bliver investeret i den. Det handler ikke om, hvor mange mennesker, der køber den (eller hvor mange handler der bliver foretaget), men hvor mange penge de sammenlagt investerer i den. Hvis tusind mennesker hver især køber en aktie, som koster en krone per styk, er der investeret 1.000 kroner i den. Der er derfor foretaget 1.000 handler med aktien, fordi hver enkelt person har været inde og købe en aktie hver for sig. Men hvis fem personer eksempelvis investerer en milliard kroner hver i samme virksomhed, er der investeret fem milliarder i den. Og det er kun fem handler, fordi hver enkelt af de fem personer har været inde og købe aktier for en milliard kroner. Det handler derfor ikke om, hvor mange der investerer og hvor mange handler, der foretages, men hvor meget der investeres i kroner og ører. Stigningen defineres af, hvor meget investeringerne batter ift. det antal aktier, der er i virksomheden. Det gør det, fordi der bliver færre aktier i virksomheden, og de bliver derfor mere attraktive og mere værd.

Hvor mange aktier består en virksomhed af?

Virksomheder, som er børsnoterede, består af et forskelligt antal aktier. Det er lidt ligesom et puslespil, hvor du har flere forskellige brikker. Hvis du lægger alle brikkerne sammen, har du hele puslespillet. Lægger du alle aktierne sammen, så har du også hele virksomheden. Hver aktie har en værdi, hvilket betyder, at alle aktierne tilsammen bestemmer, hvor meget virksomheden er værd. Består en virksomhed fx af 100 aktier, hvor hver aktie koster 5 kroner stykket, så er virksomheden værdisat til 100 x 5 kroner, hvilket vil sige 500 kroner. Nogle virksomheder har få aktier, men hvor hver aktie koster mere, mens andre virksomheder har mange aktier, men hvor hver aktie koster mindre. To virksomheder, der er det samme værd, kan derfor sagtens bestå af et forskelligt antal aktier. Måske består en virksomhed af 1 million aktier, hvor hver aktie koster 10 kroner. Så er virksomheden 10 millioner kroner værd. En anden virksomhed består måske af 10.000 aktier, hvor hver aktie koster 1000 kroner. Så er den virksomhed også 10 millioner kroner værd. I det ene eksempel er der flere aktier, men hver aktie koster mindre og i det andet eksempel er der færre aktier, men hver aktie koster mere. Her skal det siges, at det ikke altid er alle aktier i en virksomhed, som er til salg. Nogle virksomheder vælger at ’gemme’ på en portion af aktierne selv. Det kan der være forskellige grunde til, blandt andet at virksomheden så vil have muligheden for en dag at sælge dem, hvis de har brug for penge i stedet for fx at tage et lån et andet sted.

Hvordan bevæger aktiekursen sig?

Der findes mere end 100 børser i verden. Hver enkelt børs har en teknisk opsætning, som registrerer alle de handler, der kommer ind. Det er en information, de typisk får fra alle de banker og handelsplatforme, som bruges verden over, fordi de fleste mennesker skal bruge dem som mægler til at handle med aktier på deres vegne. Den information, de får ind fra alle handlerne rundt omkring, bestemmer så, om en akties pris går op eller ned – alt efter om der bliver købt eller solgt af hver enkelt aktie. Så når du på din handelsplatform eller hos din bank trykker, at du gerne vil købe tre aktier i en virksomhed til en specifik pris, så vil handelsplatformen eller banken købe de tre aktier for dig på den børs, hvor aktien er registreret. Prisen, som aktierne er købt for, bliver registreret på den pågældende børs og i aktiekursen.

I Danmark findes der én børs, som hedder Nasdaq Copenhagen. I USA findes der blandt andet The New York Stock Exchange, NYSE American og Nasdaq som nogle få eksempler. Nasdaq er også en virksomhed, som står for finansiel data og gør det muligt at handle med fx aktier. Det er også dem, der på flere børser sørger for, at priserne ændrer sig og vises, som de skal, mens alle de forskellige handler foretages. En børs må ikke forveksles med et indeks.

Få eller flere aktier i en virksomhed – hvad er bedst?

Det er en fejlagtig antagelse, at flere aktier betyder mere profit. Du kan eje 100 aktier i en virksomhed, hvor hver aktie koster 10 kroner eller to aktier i en virksomhed, hvor hver aktie koster 500 kroner. Det ændrer ikke på, at du i begge eksempler vil eje aktier for sammenlagt 1000 kroner i alt, og det er lige netop det beløb, der definerer, hvor meget du tjener eller mister. Antallet af aktier er i og for sig ligegyldigt for den menige investor.

Tager vi første eksempel og siger, at dine aktier stiger 25 procent, så vil hver af dine 100 aktier til 10 kroner stykket stige 0,25 x 10 kroner, det vil sige, at hver af dine aktier stiger 2,5 kroner til 12,5 kroner stykket. Det sker for alle dine aktier, som du jo har 100 af, hvorfor du nu har 12,5 x 100 kroner, altså 1250 kroner. Tager vi andet eksempel ovenfor med samme procentstigning, vil hver af dine to aktier til 500 kroner stige 0,25 x 500 kroner, altså til 625 kroner stykket. Lægger du begge dine aktier sammen, bliver det 1250 kroner. I begge eksempler startede du med 1000 kroner og endte på 1250 kroner. 2,5 kroner hundrede gange eller 125 kroner to gange giver det samme.

Antallet af, hvor mange aktier du ejer, kan du som privatinvestor ikke bruge til særlig meget. For store investeringsfonde og pengeinstitutter, hvis investeringer nogle gange er så høje, at de ender med at eje store procentdele af virksomhederne, kan det være et bevidst træk for at få medbestemmelse i bestyrelsen om den fremtidige retning for virksomheden. Det får du naturligvis, hvis du ejer store dele af aktierne i en virksomhed. Men som menig privatinvestor, der har nogle få tusinde kroner på kontoen til at investere for, er det ret ligegyldigt, om du ejer mange aktier i en virksomhed eller få. Det, der betyder noget for dig, er ikke, hvor mange aktier du har i hver virksomhed, men hvor mange penge du har investeret i hver virksomhed. Hvis du har ti aktier i Novo Nordisk, har du aktier for 10.000 kroner, hvis hver aktie koster 1000 kroner.

Hvis du har ti aktier i Vestas, har du aktier for 2000 kroner, hvis hver aktie koster 200 kroner. Hvis begge selskaber stiger fem procent, vil du tjene mere på dine aktier i Novo Nordisk end dine aktier i Vestas, selvom du har ti aktier i begge selskaber, fordi du vil tjene fem procent af 10.000 kroner for dine Novo Nordisk-aktier og fem procent af 2.000 kroner for dine Vestas-aktier. Det er en fortjeneste på henholdsvis 500 kroner og 100 kroner.

 

Søg på hjemmesiden