Genmab er sårbar efter HexaBody-afvisning
Johnson & Johnson valgte ikke at udnytte optionen på HexaBody, som var spået til at skulle afløse storsællerten, Darzalex. Genmab tjener stadig fint med penge, men vejen til fremtidig vækst bliver nu mere bumlet.
Begrænset kursreaktion
Genmab faldt omkring 8 procent på offentliggørelsen af Johnson & Johnsons afgørelse om ikke at udnytte deres option på HexaBody. Aktien faldt 8 procent, og det er måske noget af det mest interessante, da det vidner om, at Genmab-aktien allerede handles på lave multipler ift., hvad de rent faktisk tjener af penge.
Bumlet vej forude
Genmab kommer stadig til at tjene godt med penge den næste håndfuld år, og der er stadig noget tid til, at Darzalex omkring 2030 løber af patent. Men pengene, som Genmab kommer til at tjene, skal virksomhedens investorer nok se langt efter, hvis de tror, at noget af det havner i deres egne lommer i form af større udbytteUdbytte er den del af overskuddet, som en virksomhed udbetaler til deres aktionærer. More eller aktietilbagekøbAktietilbagekøb betyder, at et selskab bruger penge på at købe nogle af sine egne aktier tilbage. Det er ofte et positivt tegn, fordi det sænker antallet af tilgængelige aktier i markedet, hvilket betyder, at selskabets værdi fordeles på færre aktier. Det får aktiekursen til at stige. Aktierne som købes tilbage af virksomheden, kommer groft sagt ”på lager” hos virksomheden, som kan vælge at sælge dem igen, hvis de en dag mangler penge. More. Genmab er tvunget til at tilsidesætte så mange midler, som de kan, til forskning i og udvikling af nye produkter, som kan udfylde det hul, Darzalex om nogle år kommer til at efterlade.
Skal du købe Genmab-aktier?
At investere i Genmab lige nu vil være en meget anderledes case end for få måneder siden. Den potentielle kurstricker i HexaBody-optionen udebliver, og nedtællingen er startet ift. at finde en eller flere nye storsællerter. Markedet vil have øjnene stift rettet imod, hvad der kommer af information om Genmabs fremtidige studier, og derudover vil markedet nok også fokusere meget på, hvor mange penge der bliver brugt på forskning og udvikling – og om de i deres optik bliver brugt rigtigt.
Vi har ikke længere Genmab-aktier. Genmab handles i vores optik stadig på nogle meget lave niveauer, og aktien burde måske være i størrelsesordenen 2.500 kr. pr. aktie. Nu skal vi til gengæld indregne en hel del usikkerhed og Genmabs tvungne prioritering af midler til yderligere forskning og udvikling. Kursmålet på 2.500 kr. pr. aktie er, hvis vi indregner Darzalex. Uden Darzalex er Genmab betydeligt mindre værd.
Casen for at investere i Genmab lige nu vil derfor være investeringen i håbet om eller troen på, at de lykkedes med at finde den næste storsællert.
VIGTIG LÆSNING: ANSVARSFRASKRIVELSE/DISCLAIMER
Det er vigtigt, at du læser vores ansvarsfraskrivelse (disclaimer), som du finder i footeren eller via dette link. ALT indhold på aktietip.dk skal læses som inspiration og ikke som anbefalinger. Hvis skribenten selv er investeret i nogle af de nævnte investeringsprodukter i et indlæg, vil det fremgå af teksten i indlægget. Aktietip.dk og/eller skribenter af indlæg på aktietip.dk kan ikke drages til ansvar for dine investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at du foretager dine egne, grundige analyser, inden du vælger at investere, eller at du søger professionel rådgivning. Aktietip.dk er slet ikke i en position, hvor vi kan rådgive dig om investering, eftersom vi hverken har rådgiverlicens eller kender til din investeringsstrategi.