POPULÆRE INDLÆG

Hvad er en investeringsforening?

Investeringsforeninger og ETF’er minder meget om hinanden. Groft sagt kan man kalde en ETF for udlandets svar på en investeringsforening. Ifølge Danmarks Nationalbank har der eksisteret investeringsforeninger i Danmark siden 1956, med rødder helt tilbage til 1928. ETF’er kom på banen lidt senere. Den første blev eftersigende introduceret i Canada i 1990 og i USA i 1993.

Idéen bag investeringsforeninger som koncept er meget simpel. Det handler om at investere i flok, så man på den måde kan være investeret i meget mere, end hvad der ville være tilfældet, hvis man selv skulle plukke alle aktier (eller obligationer) enkeltvis. Samtidig er der nogle professionelle rådgivere og forvaltere, som holder styr på dine investeringer og forsøger at få dem til at vokse. Sidst men ikke mindst er der en del stordriftsfordele, som handler om, at du kan spare en masse penge på de faste omkostninger, der er forbundet med at investere. Det er fordi, du deler omkostningerne med alle dem, der investerer i samme investeringsforening.

ETF’er og investeringsforeninger minder så meget om hinanden, at Finanstilsynet vurderer, at forskellen i konstruktionerne ikke har væsentlig betydning for den enkelte investor. Den helt store forskel ligger i den måde, man kan blive beskattet på. En ETF er altid lagerbeskattet (den er desuden altid udenlandsk, da der ikke findes danske ETF’er). En dansk investeringsforening er kun lagerbeskattet, hvis den er akkumulerende. Hvis den danske investeringsforening er distribuerende, er den realisationsbeskattende.

 

Akkumulerende og distribuerende investeringsforeninger

En investeringsforening kan være akkumulerende eller distribuerende. Selvom begreberne lyder komplekse, er det ret ligetil. Nogle børsnoterede virksomheder vælger at betale noget af deres overskud tilbage til deres aktionærer. Det kaldes for udbytte. Det er typisk noget, de betaler én gang om året. Hvor meget de betaler tilbage, afhænger af, hvordan de har klaret sig det pågældende år. En investeringsforening er investeret i mange forskellige virksomheder. Nogle af virksomhederne betaler udbytte, mens andre ikke betaler udbytte. Og heri ligger forskellen på akkumulerende og distribuerende. Den distribuerende investeringsforening vil nemlig betale det udbytte, den får fra de virksomheder, den er investeret i, til de investorer, der er investeret i investeringsforeningen. Det er penge, der bliver sat ind på din konto én gang om året. En akkumulerende investeringsforening vil til gengæld ikke udbetale det udbytte, den får, til de investorer, som er investeret i investeringsforeningen. Det, en akkumulerende investeringsforening i stedet gør med udbyttet, er at geninvestere det i sine aktier. Så i stedet for at få penge sat ind på din konto i form af udbytte, vil investeringsforeningen automatisk geninvestere udbyttet, så du har flere penge investeret i investeringsforeningen.

Der er fordele og ulemper ved begge dele. De fleste foretrækker en akkumulerende investeringsforening, fordi de på den måde får mest ud af renters rente-effekten, når udbyttet hele tiden geninvesteres automatisk. Til gengæld er akkumulerende investeringsforeninger lagerbeskattet. Du kan læse mere om, hvad det betyder på vores side om skatteregler. Fordelen ved den distribuerende investeringsforening er, at den er realisationsbeskattet. Til gengæld er det ikke altid så fordelagtigt at få udbetalt udbytte én gang årligt. For det første skal du betale skat af dit udbytte, så der tager skattefar lige en luns. For det andet skal du betale kurtage og diverse omkostninger, hvis du selv vil investere dit udbytte i noget andet.

 

Passivt forvaltede og aktivt forvaltede investeringsforeninger

En investeringsforening kan være passivt og aktivt forvaltet. Passiv forvaltning betyder, at investeringsforeningen forsøger at følge et indeks. Hvis den fx vil følge C25, som er et indeks for de 25 største, børsnoterede virksomheder i Danmark, så vil investeringsforeningen hele tiden været investeret i lige præcis det, der svarer til C25-indekset. Det er en passiv og forholdsvis automatiseret proces. Aktiv forvaltning forsøger ikke at følge et indeks, men til gengæld at slå et indeks eller et andet mål. Her sidder der nogle professionelle investerer, som aktivt sælger og køber aktier for at klare sig bedre end det, de måler sig imod. Deraf ordet aktiv forvaltning. Da det kræver flere ressourcer aktivt at udvælge investeringer hele tiden, vil en aktiv forvaltet investeringsforening som oftest have højere omkostninger.

De fleste foretrækker en passivt forvaltet investeringsforening og det er der en simpel forklaring på. Først og fremmest er omkostningerne ofte billigere, når der er tale om passiv forvaltning. Det er passivt og forholdsvis automatiseret at følge et indeks. Det kræver ikke lige så mange ressourcer som aktiv forvaltning. Derudover har passiv forvaltning historisk slået aktiv forvaltning i afkast.

 

 

Søg på hjemmesiden